Bog, Burgere og Adoption

Det her er et rigtig god eksempel på, hvad Facebook kan. Så dette er så en lille hilsen til skeptikerne. For snart længe siden, begyndte Annette og jeg en dialog på Facebook, og hun var også i nogle adoptionsgrupper, jeg også er i. Det viste sig, at hun også er adopteret fra Tyskland og har en meget spændende historie at fortælle. Jeg vil tro, de fleste, der læser med her, er bevidst om min historie, men nu smider jeg linket til dem, som måske ikke har læst den.

Vi udvekslede lidt om adoption, og senere viste det sig, at hun har skrevet har skrevet en bog om sine oplevelser, med over lige så lang tid som jeg, at prøve at grave sandheden frem om sin fortid og ophav. Det er meget, meget anstrengende, og en process som man nok ikke overhoedet kan forstå, har man ikke selv prøvet det. Og derfor er det utroligt skønt, at kunne dele det med nogen, der vitterligen forstår.

Vi havde også snart for noget siden aftalt, at når vejen lå forbi hovedstaden, så skulle vi spise veganske burgere sammen. Egentlig havde vi et andet sted i tankerne, men varmen og en rabatkupon blev bestemmende for, at det blev Halifax Burger i Lyngby, nu her i går.

Først skulle vi dog mødes på Stationen og det gjorde vi, og gik ned på Hovedgaden og satte os udenfor Espresso House, og fik iskaffe. Også i går var det som bekendte ulideligt lummert..

Man er altid sådan lidt nervøs, når man skal møde nogen, man aldrig har set før, og dette var ikke anderledes. Dog havde jeg på fornemmelsen, at vi kunne tale helt vildt godt sammen og det fik jeg ret i. Vi havde det som om, vi havde kendt hinanden i flere år og snaken gik lystigt. Vi ville da slet ikke have haft tid til den bådtur, jeg havde oppe og vende på et tidspunkt.

Da kaffen var drukket gik vi lidt op ad hovedgade og sad på en bænk i skyggen og sludrede videre. Og så var vi ærligt talt blevet sultne og det var godt, vi gik ned til Halifax, da vi gjorde, for senere var der ikke et sæde at få. Så godt for os.

Jeg har jo været der nogle gange før, og jeg havde ikke prøvet med kartoffelpattie, så det gjorde vi i går. Jeg vil nok sige, at omend den selfølgelig kan spises, så er det den mindst vellykkede af dem. Den bedste synes jeg så er den jeg fik gangen før. ærtepattien. Men vi var sultne og spiste med god appetit og snakken gik stadig.

Men varmen sled på os og vi tog hjem til mig. Jeg havde tilbudt Annette, at hun kunne overnatte, og det havde hun sagt ja til.Vi fik en drink, kaffe og snakcs og snakkede til sent, hvor vi var megatræte. I morges kørte jeg til bageren og vi spiste dejlig morgenmad. Så tog Annette hjem igen med toget og vi har begge lovet at mødes igen på Fyn, og det glæder jeg mig meget til. Det var et fantastisk givende besøg og jeg er så glad for, at jeg har mødt Anette. Vi er begge sikre på, at det var startskuddet til et langvarigt venskab. Det håber jeg, det er.

Arizona 18. december

h

Søndag var dagen, hvor jeg skulle mødes med min søter. Dagen før hvor det skulle have været, havde hun det ikke så godt, så vi udsatte. Trods alt er jeg her jo længe endnu, så ingen hastværk. De kom og hentede mig sidst på dagen, og vi kørte ud til O.H.S.O Brewery Arcadia. Der var sådan en lidt huleagtig indretning, som nok skal reflektere, at det er et sted, der baserer sig på øl, og den mad, der er god til den. Jeg fik en veggieburger, som var rigtig god, men som desværre, godt kunne have været varmere. Min søsters mand og datter fik også sådan en og min søster fiske-tacos, som hun dog ikke spiste. Hun har desværre ikke megen appetit for tiden. Det betød, at min svoger fik rigeligt at spise.

Det var første gang overhovedet, at jeg var sammen med min søster og hendes familie, og jeg synes, det gik rigtig godt. Det var meget naturligt og hyggeligt. Sjovt var det, at min søter og jeg er så ens, som tilfældet er. På et tidspunkt, var min svoger lige ved at flippe helt ud, fordi, vi vendte vores Menuer helt synkront. Og iøvrigt er vores mimik, bevægelser etc. helt vildt ens, ligesom vi rent fysisk ligner hinanden. Den største forskel ligenu, er i vægt. Jeg har for mange kilo, og min søster har for lidt. Det ideelle ville være, om jeg kunne give hende, dem jeg har for meget, men sådan virker det jo desværre ikke.

Vi spiste og hyggede os og så kørte vi ned og så på Julelys i byen. De er meget kreative i deres Juleudsmykning. Det er lidt underligt, at skulle fejre Jul i sådan et varmt klima. Men det kunne jeg nu sagtens vænne mig til.

Til sidst var jeg og min søster godt trætte og vi vendte næseen retur. De satte mig af, og jeg gik i seng efter en vellykket aften.

Køkkeneksperimenter og mel med mere

IMG_6682opt2_Burgere
Sortbønneburgere
.
Jeg har eksperimenteret lidt i dag. Ideen om en vegansk burger, har luret længe, og nu skulle det prøves. Jeg har set mange, mange forskellige, men jeg holder mig meget til Luna’s opskrifter, for hun ved tydeligt, hvad hun taler om. Og hun havde også en god opskrift. Dog har jeg ingen gluten mel, og det er noget af en bekostelig affære at få hjem, omend det lader sig gøre. Jeg må slå mig sammen med en hesteveninde, hvis vi deler en portion, så bliver det knap så slemt.

Hvorom alting var, så tog jeg lidt fra de forskellige burgeropskrifter, jeg fandt, og lavede mine egne, og jeg tror, de blev rigtig gode. Jeg skal fortælle, når jeg har smagt dem. Men jeg testsmagte farsen og jeg tror, de blev rigtig gode, selvom de blev lige mørke nok på den ene side. Det er også noget man skal vænne sig til – hvordan veganske bøffer, deller etc. ter sig på varmen.

Så var der dellerne. Jeg havde ½ dl linser mindre, end jeg troede, og for at føje spot til skade, så brændte jeg linserne på bunden af gryden, da jeg skulle koge dem. Linser koger let over, og koger let tør. Man skal ikke gå fra dem (note to self!). Altså har jeg nu en gryde, der i den grad skal gøres ren og jeg fik en mindre portion deller end planen var. Jeg spiste en i en wrap til frokost og jeg fornemmer, jeg måske har fået dem lige salte nok. Igen et tilpasningsspørgsmål, men eftersom det ikke var en stor portion heldigvis, går det nok og kan rettes til i næste portion. I skal nok få begge opskrifter, når jeg lige får taget mig sammen og jeg får smagt og rettet til.

Burgerbollerne er en opskrift, jeg har fra et blad. Men jeg havde ligesom ovenfor forregnet med mængden af mel. Jeg havde ikke nok hvedemel. Jeg slumpede med grahamsmelen og fik en dej ud af det. Dernæst hævede de voldsomt op, og de blev ihvertfald store nok. Knap så regelrette og “pæne” som meningen var, men boller blev det, og spises kan de bestemt. Jeg køber mere mel, og prøver igen.

Sådan lærer man hele tiden og det er okay. Det er bare sjældent folk fortæller, at de også er klodsede 🙂 Jeg har en vis evne til at tro, det kun er mig, men det ved jeg jo godt, ikke er sandt. Nu vi er ved melen, så er den nye stil her, at opbevare det i fryseren. Du husker nok mine kvaler med melmøl. Det cirkus gider jeg altså ikke igen. Jeg smed for mange penge mel og andre gryn etc. ud sidst år på den konto, og det er dyrt nok, så nu tager jeg konsekvensen. Det bliver simpelthen i fryseren. Indtil nu er der grahamsmel, sesamfrø, kikærtemel og havregryn. Så kan de lære det, de små bæster!

Det er Danmarks Besættelse idag. Det stod på Facebook, at Nationalmuseet blandt andre, har valgt ikke at markere dagen. Det må jeg indrømme, er helt forkert. Jeg synes, det skal huskes, og dem som kæmpede for sagen, skal æres hver gang, der er en lejlighed til det.

.
IMG_6685opt2_Deller
Linsedeller

IMG_6688opt2_Burgerboller
Burgerbollerne