Det må gerne blive bedre i 2018

Det er meget normalt, med en Nytårshilsen med update og status på året. Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige om det.

Selvfølgelig startede året superfint med, at jeg var i USA og besøge min nye familie og det var og er selvfølgelig stadig fantastisk. Når det er sagt, er det heller ikke uden problemer, og således fandt jeg en bror og en søster. Sidstnævnte, så jeg, men havde siden ikke kontakt til. Det var der komplicerede grunde til, som jeg ikke vil ind på. Men en af grundene til, at jeg ville og skulle afsted, da jeg kom det, var, at min søster var meget syg allerede dengang. Ja, som så mange andre cancer. Hendes var en brystcancer, der havde spredt sig til Guderne må vide hvor.

Den 17. december, som var nøjagtigt et år på dagen siden, jeg mødte hende, døde hun så. Det var en af de mindre gode ting i dette år. Selvom jeg ikke havde kontakt til hende, så var det en forspildt mulighed for, hvad der måske (det tror jeg nu ikke), kunne være kommet senere, og uanset er 53 tidligt at gå bort.

Min store glæde, har jo været og vil altid være hestene og de gode mennesker dernede, og det er dem der redder mig fra at gå helt fra snøvsen i de der bøvlede perioder. Dem har der været flere af i året, der er nu er gået. Og der kommer sikkert også nogen i det nye år.

Der er en del udfordringer lige p.t. synes jeg. Jeg har jo været sløj i over en måned nu, og må nok indse, at måske andre ting, vil gå bedre, så er helbredet ikke på tapetet. Det er som, det er, og lever helt sit eget liv.

Nytårsfortsætter – ork, masser, men det må I vente med at høre om, for det gider jeg slet ikke tænkte på, før jeg får det bedre. Projekter her der skal gøres færdig, har jeg til gengæld nok af, så jeg kommer ikke til at kede mig, heller ikke i det nye år.

Troldene – dem skal der nu købes færre af, for jeg har dælme også andre ting. Så det er et af fortsætterne. Ovenfor ses den nyeste sølvkugle den sidste før låsen. Den hedder Zanzibar, og den er rigtig fin, synes jeg. Den lille sølv, er jeg også vild med, men ville ønske den var større. Den hedder Hjerteprint.

For nu håber jeg, at jeg snart bliver frisk nok til at gå i krig med projekterne, og ikke mindst pakke Julepynt ned. Jeg synes lige, jeg har hængt det op, men sådan er det. Og så håber jeg, I kommer godt ind i det nye år og får en dejlig Nytårsaften.

Farvel til to dejlige mænd

Jeg sidder og er trist! Indenfor få uger, har jeg og mange andre i Galopsporten sagt farvel til to fantastiske mænd, omend meget forskellige.

De var også fædre, ægtefæller og venner for mange, mange flere, og begge store, store personligheder, som vi kommer til at savne rigtig meget.

Desværre fik de en ting mere til fælles og det var, at de begge blev ramt af cancer og det kostede dem livet alt for tidligt. De har begge fred for smerter og lidelse nu, og tilbage sidder vi andre med det savn og tomhed, som mænd af den kaliber nødvendigvis må efterlade.

Selvom man, som jeg, tror på en mening med alting, så kan den dælme være meget meget svær, for ikke at sige helt umulig, at få øje på, når de bedste bliver revet bort alt alt for tidligt.

R.I.P.

God weekend incl. links


Oliver Wilson på Maltho og bag ham Manuel Martinez på Simbad (FR) i Copenhagen Golden Mile 4. august 2013

Det er fredag, og tid for links og lidt småsludren. Der er ikke meget “sludren” over mig i dag, jeg er træt, har hovedpine og i det hele taget ikke meget værd. Af samme grund blev dagens staldtur udsat til i morgen, i håb om bedring. At jeg vågnede klokken 2 og ikke kunne sove, og først faldt i søvn igen klokken 5, hjælper ligesom heller ikke på noget som helst.

At sige, jeg er negativ over TV, forslår vist heller ikke, men nu håber jeg så bare, at de holder, hvad de lovede, og sender mine penge retur, så jeg kan komme videre og købe et andet TV.

Jeg fik lavet lidt i går. Min to-do-liste svinder langsomt, men sålænge den bare svinder, må det være godt nok.

Først lidt af det alvorlige og så lidt af det sjove bagefter, det må være sådan. Det er vitterligen en kæphest for mig, det med rygningen. De unge mennesker forstår ikke, at det rammer dem som en boomerang lige pludselig, og de har ingen ide om, hvor ufedt, det er ikke at kunne få luft – permanent. Spørg manden her, så kan han fortælle dig det. Smid nu de smøger for hulen.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Det med adoption, det er et meget komplekst spørgsmål, og der er ikke en løsning, der “virker” i alle tilfælde. Her er det så igen gået helt skævt, og det kan have indlydelse på adoptioner fremover.

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Tirsdagslinks

Jeg talte om weekendlinks, nu bliver det så tirsdagslinks istedet. Mod forventning har jeg fået lavet lidt og er ikke færdig endnu, men nu tager jeg en lille pause her.

Det er ikke noget, jeg som sådan har tænkt på før, indtil fornyelig, hvor gode venner begyndte at dele links om det på Facebook. Nogen gange kan uvidenhed være en salig fryd. For der er ting, der man egentlig helst ikke vil vide. Sagen om Palmeolien, er netop sådan en “ting”/sag. Sagen er, at der bliver fældet enorme mængder palmetræer på forbrugernes hellige alter, og der er palmeolie i næsten alting.

Jamen hvad er der så galt med det? Tjah, alle de her palmetræer er blandt andet hjem for en masse dyr, deriblandt orangutaner og mange andre dyr. Problemet er, at deres hjem forsvinder og meget ofte bliver dræbt i processen med at skaffe oliven og træerne fældes. Derfor er det godt at undgå og mange advokerer for, at få brugen afskaffet. Her kan du læse om det.

Det var egentlig meningen, at jeg ville skrive et helt indlæg om det her, og det vil jeg sådan set stadig, men det her link får I nu alligevel. Det er blevet så “moderne” at folk, der er syge bare skal tage sig sammen. Det er en skævvridning i stor stil, og gør alle der vitterligen er syge, enormt utrygge, fordi de bliver mødt med mistro og nedladende bemærkninger fra et sundhedspersonale, der skulle hjælpe – jeg ved ikke, hvad du synes, men jeg synes, det er ganske forfærdeligt.

Nu vi er ved det forfærdelige, så er der en bekymrende tendens til, at yngre mennesker og socialt udsatte i stigende grad får blodpropper i hjernen. Dette skyldes flere ting, men er noget, der kan forebygges.En af dem er rygning. Iøvrigt bliver hash også sat i forbindelse med dette, ligesom man bare generelt har fundet ud af, at det er langt mere skadeligt, end hidtil troet.

Der er meget tale om cancer allevegne. Jeg har nævnt det før, ingen som helst tvivl om, at det er en skrækkelig sygdom – slet ikke. Jeg har selv flere venner, der har været “på den” og jeg har også kendt nogen, der ikke overlevede. Så jo, det er en forfærdelig sygdom. Alligevel holder jeg fast på, at det er overeksponering. Især fordi der er andre forfærdelige sygdomme -f.eks. Sclerose, som i værste fald invaliderer folk fuldstændig. Hvis Sclerosen fik bare halv så meget opmærksomhed som canceren, var man måske også længere i forskningen der. Jeg er ikke den eneste, der synes sclerosen fortjener opmærksomhed – heldigvis er der nogen, der hjælper til der også. Men hvor er TV-showet til fordel for den? Hvorfor kun cancer? Jeg synes ikke, det er fair.

Det er også blevet moderne at fokusere på madspild. Det er nu noget, jeg altid har været meget bevidst om, og selvfølgelig er det en god ting. Herhjemme har Stop Spild Af Mad vundet en masse priser for at starte foreningen. I england gør en af mine absolut favoritkokke Jamie Oliver noget for sagen. Ingen bedre til det end ham. Han angriber det så udfra de hjemmelige køkkener, og det er også rigtig fint, for der er mange, der smider alt, alt for meget ud. Der kører udsendelser på TV, hvor du kan få masser af gode tips af Jamie, ligesom du kan se gode tips og opskrifter på hans side, dedikeret til dette, hans nyeste projekt. Programmet hedder “Jamie skærer ind til benet” (ved ikke, hvorfor de altid skal finde på sådan nogen tåbelige danske titler istedet for Spar med Jamie!) og bliver vist på TV3 Puls torsdag kl. 20.00.

Sidst men ikke mindst, en artikel som påpeger, at I på jobbet, skal tage stress langt mere alvorligt.

Sidst men ikke mindst, nogle veganske og vegetariske blogs. Som sagt før, jeg støder hele tiden på den ene mere lækker end den anden. Du kan også blive inspireret til grønne indslag selvom du ikke vil være vegetar.

Dagen er gået godt. Jeg har nået mere, end jeg troede, jeg ville. Flere CD’er sat på plads, nøgleskab hængt op og generelt er jeg nået lidt længere. Ligesom jeg har fastet – gør du det endnu? Ja det gør jeg, eller rettere, jeg er kommet “tilbage på sporet”, der skal ske noget nu. God aften til jer.

The first mess

Happy Yolks

Vegan Miam

og sidst men ikke mindst den superdejlige:

A House In The Hills

Jeg håber, du må have glæde af, om ikke alle, så ihvertfald nogle af dagens links, og lader dig inspirere – og som altid hører jeg gerne fra dig.

Til en veninde!

Jeg havde engang en rigtig dejlig veninde. I år er det 16 år siden, hun døde. Den 16. juli helt nøjagtigt. Også hun blev et af cancerens ofre. Synes nok, der er mange, der er ramt af det og bliver ramt af det.

Dette medley til hende og alle de andre, jeg kender som slås med sygdom og bekymring. Hun elskede nemlig Celine og jeg er også selv helt vild med hende, skulle nogen være i tvivl.

Humble pie og lidt om….

Det er ikke så længe siden, jeg brokkede mig. Jeg var træt af velgørenhedsshows, og reklamer for cancer mig ditten og datten. Jeg åd “humble pie” efter min kære veninde, der er i sygehussystemet, fik slået mig oveni hovedet med statestikker og kolde facts. Jeg er ikke for fin til at indrømme, jeg tager fejl. Som jeg også nævnte tidligere, så er det jo ikke, fordi jeg er et dårligt menneske, der ikke ønsker hjælp til de mange ofre for denne her plage. Slet ikke. Men et eller andet sted, er jeg også en meget følsom sjæl, som faktisk bliver påvirket når, når nogen jeg kender eller jeg bare har ansigt på, bliver ramt.

Som for at understrege min fejl udi det her, mistede vi i galopsammenhæng en helt ung pige, få dage efter, jeg skrev mit første indlæg. Hun blev stedt til hvile i fredags.

Derudover er der to i blogsammenhæng, der er hårdt ramt, og en hvor det forhåbentlig ikke er så slemt, og man hører om flere rundtom så nu bliver det hele ligesom understreget. Har jeg ikke nogen meget tæt på, der har været ramt eller er? Ork jo, flere på forskellig vis, faktisk har jeg en veninde, der lige har mistet sin far, også på den konto, ligesom jeg også selv har mistet en veninde helt tilbage i 1997, kun 43 år gammel. Så det er skam ikke nær det. Så jeg spiser altså Humle Pie! Så jeg erkender, at der kan være et stort behov for at gøre opmærksom og samle penge, men om det får mig til at havde det overhovedet bedre med sygdommen eller shows, det ved jeg ikke. Men jeg vil ihvertfald ikke brokke mig over sidste.

Det sætter selvfølgelig ens egne ting i relief, og selvom det er møgirriterende at være syg – stadig, så blegner det jo i forhold til de her alvorlige ting. Selvsagt, når jeg ligger her, så sker der ikke alverden, men det behøver der så heller ikke. Om ikke andet, får man filosoferet lidt over diverse.

Afslutninger


Inception (Pistachio-Miss Moet) med Nicolaj Stott i sadlen

I dag var årets sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i, men der var dog en markant forskel i dag. Det norske flag var på halv. Det var det fordi, en helt ung og smuk pige mistede sit liv i går, efter en sej kamp mod cancer. Uendelig trist er det altid, men det kommer meget tæt på, når det er nogen man kender. Og vi kender alle nogen, og måske flere – det gør jeg ihvertfald.

Derfor blev kampagnen Knæk Cancer også meget aktuel og pågående lige her. Jeg spiste frokost i restauranten med en veninde, og hun prøvede at forklare mig, hvorfor den er så vigtig den kampagne – ad mit indlæg her, hvor jeg ellers forklarer, hvorfor jeg er træt af, at få det “stoppet ned i halsen”. Og det holder jeg nu stadig lidt på, men ser så lidt mildere på det, efter vores snak, og kan bedre se vigtigheden. Det er så også et særligt år med fokus på det, og det er vigtigt. Jeg har aldrig benægtet vigtigheden af forskning og forfærdeligheden i et dødsfald som Thea’s – aldrig. Det var mere måden på det. Men hvad er alternativet? – og det kan jeg så godt se et sted, efter “slåen i hovedet” med medicinske fakta og statestikker. Godt man har lov at blive klogere og man er ydmyg nok til at lytte til kloge veninder – tak!

Min kære veninde holdt som træner i dag. Det synes jeg også var rigtig hårdt, for jeg elsker at hjælpe hende og jeg elsker hende og hendes tilgang til alting. Vi har det skønt sammen og er meget ens i vores måde at se heste på. Jeg kommer til at savne hende og hendes heste på banen, det skal jeg blankt erkende. Jeg var lykkelig for, at jeg som en afskedsgestus fik lov at læsse min yndling blandt hendes heste – Dustin.

Afslutninger var det ikke slut med i dag, for efter løbsdagen var jeg i stalden og tage afsked med Inception, som i dag skulle videre til Jylland, hvor han er blevet solgt til. Fint for ham, han får det godt, men trist for os, for vi holdt alle meget af ham. En dejlig hest, som jeg håber og tror de bliver glade for derovre. Han fik et kys farvel på vej til transporten.

Når alt det er sagt, så var der masser af glæder også. En skøn veninde og spise frokost med, dejlige snakke med mange venner og gode væddeløb. Så alt i alt en fin afslutning – de alvorligere sider til trods. Tak for den til alle. Nu vil jeg finde sofaen, for frisk er jeg altså ikke og har kun lige holdt sammen ved hjælp af piller, som jeg iøvrigt skal have flere af og en skål varm suppe. For hold op, hvor var det da lige koldt i dag. Fortsat god weekend!

Nej jeg gider ikke!!!

Jeg er så træt af det. Jeg havde ellers meldt mig til Netto’s tilbuds sms. I dag får jeg så sådan en, der fortæller mig, at i uge 42-43, giver de x-antal kroner til Kræftens Bekæmpelse, ud af de man køber for. Hold op, hvor jeg synes, det er p….irriterende, at man skal TVANGSINDLÆGGES til at være med til at give til Kræftens Bekæmpelse.

Det er formentlig hamrende politisk ukorrekt, men jeg vil altså selv bestemme, hvem jeg giver til, hvornår jeg giver til dem og hvor megetjeg giver. Og får jeg STOPPET DET NED I HALSEN som vi gør hele tiden, så går jeg helt i bakgear, og så gider jeg slet ikke. Jeg har faktisk et indlæg på vej om, at der faktisk findes andre meget alvorlige sygdomme, som ikke nødvendigvis er kræft. Hvorfor skal de have al opmærksomheden? Tror I ikke, der er andre, der kunne bruge en brøkdel af den? Og så er det iøvrigt altid den forbistrede (som også er vigtig ja) brystcancer, vi hører om. Det er cancerformer der er langt mindre “synlige” der er mindst lige så farlige.

Jeg er træt af det, at alt skal syltes ind i velgørenhed her og der og alle vegne og “oh hvor er vi gode”, hvis vi så handler der eller køber dette produkt. Selv bloggene – de få der er tilbage, er invaderet af det. Jeg ville købe et bestemt vaskemiddel fornyeligt, der blev jeg også tvunget udi det samme – så fat det dog, og lad os selv vælge, hvad vi vil give til. Nej jeg købte det ikke og jeg handler heller ikke i Netto i uge ditten og datten. Jeg er træt af det – er jeg virkelig den eneste, der synes, det har taget HELT overhånd??? Om ikke andet, fik jeg luft – og nu er tilbudssms også meldt fra.

Så mistede vi en mere – R.I.P. Donna

Hun har givet mig nogen af mine dejligste øjeblikke da jeg var helt ung, og jeg har fortsat holdt meget af hendes musik i alle årene. Måske netop også derfor, og selvfølgelig fordi, det er musik der bare svinger, og Donna’s stemme var noget helt for sig selv.

Hun blev endnu et offer for cancer i en alder af 63 år. Sangen ovenfor er en af mine absolut favoritter.

 

R.I.P. – Queen of Disco – We loved you baby!

 

Læs alle facts om Donna Summer på Wikipedia