Ingen relaterede poster/No similar posts
Tag-arkiv: Cancer
Humble pie og lidt om….
Det er ikke så længe siden, jeg brokkede mig. Jeg var træt af velgørenhedsshows, og reklamer for cancer mig ditten og datten. Jeg åd “humble pie” efter min kære veninde, der er i sygehussystemet, fik slået mig oveni hovedet med statestikker og kolde facts. Jeg er ikke for fin til at indrømme, jeg tager fejl. Som jeg også nævnte tidligere, så er det jo ikke, fordi jeg er et dårligt menneske, der ikke ønsker hjælp til de mange ofre for denne her plage. Slet ikke. Men et eller andet sted, er jeg også en meget følsom sjæl, som faktisk bliver påvirket når, når nogen jeg kender eller jeg bare har ansigt på, bliver ramt.
Som for at understrege min fejl udi det her, mistede vi i galopsammenhæng en helt ung pige, få dage efter, jeg skrev mit første indlæg. Hun blev stedt til hvile i fredags.
Derudover er der to i blogsammenhæng, der er hårdt ramt, og en hvor det forhåbentlig ikke er så slemt, og man hører om flere rundtom så nu bliver det hele ligesom understreget. Har jeg ikke nogen meget tæt på, der har været ramt eller er? Ork jo, flere på forskellig vis, faktisk har jeg en veninde, der lige har mistet sin far, også på den konto, ligesom jeg også selv har mistet en veninde helt tilbage i 1997, kun 43 år gammel. Så det er skam ikke nær det. Så jeg spiser altså Humle Pie! Så jeg erkender, at der kan være et stort behov for at gøre opmærksom og samle penge, men om det får mig til at havde det overhovedet bedre med sygdommen eller shows, det ved jeg ikke. Men jeg vil ihvertfald ikke brokke mig over sidste.
Det sætter selvfølgelig ens egne ting i relief, og selvom det er møgirriterende at være syg – stadig, så blegner det jo i forhold til de her alvorlige ting. Selvsagt, når jeg ligger her, så sker der ikke alverden, men det behøver der så heller ikke. Om ikke andet, får man filosoferet lidt over diverse.
Ingen relaterede poster/No similar posts
Afslutninger
Inception (Pistachio-Miss Moet) med Nicolaj Stott i sadlen
I dag var årets sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i, men der var dog en markant forskel i dag. Det norske flag var på halv. Det var det fordi, en helt ung og smuk pige mistede sit liv i går, efter en sej kamp mod cancer. Uendelig trist er det altid, men det kommer meget tæt på, når det er nogen man kender. Og vi kender alle nogen, og måske flere – det gør jeg ihvertfald.
Derfor blev kampagnen Knæk Cancer også meget aktuel og pågående lige her. Jeg spiste frokost i restauranten med en veninde, og hun prøvede at forklare mig, hvorfor den er så vigtig den kampagne – ad mit indlæg her, hvor jeg ellers forklarer, hvorfor jeg er træt af, at få det “stoppet ned i halsen”. Og det holder jeg nu stadig lidt på, men ser så lidt mildere på det, efter vores snak, og kan bedre se vigtigheden. Det er så også et særligt år med fokus på det, og det er vigtigt. Jeg har aldrig benægtet vigtigheden af forskning og forfærdeligheden i et dødsfald som Thea’s – aldrig. Det var mere måden på det. Men hvad er alternativet? – og det kan jeg så godt se et sted, efter “slåen i hovedet” med medicinske fakta og statestikker. Godt man har lov at blive klogere og man er ydmyg nok til at lytte til kloge veninder – tak!
Min kære veninde holdt som træner i dag. Det synes jeg også var rigtig hårdt, for jeg elsker at hjælpe hende og jeg elsker hende og hendes tilgang til alting. Vi har det skønt sammen og er meget ens i vores måde at se heste på. Jeg kommer til at savne hende og hendes heste på banen, det skal jeg blankt erkende. Jeg var lykkelig for, at jeg som en afskedsgestus fik lov at læsse min yndling blandt hendes heste – Dustin.
Afslutninger var det ikke slut med i dag, for efter løbsdagen var jeg i stalden og tage afsked med Inception, som i dag skulle videre til Jylland, hvor han er blevet solgt til. Fint for ham, han får det godt, men trist for os, for vi holdt alle meget af ham. En dejlig hest, som jeg håber og tror de bliver glade for derovre. Han fik et kys farvel på vej til transporten.
Når alt det er sagt, så var der masser af glæder også. En skøn veninde og spise frokost med, dejlige snakke med mange venner og gode væddeløb. Så alt i alt en fin afslutning – de alvorligere sider til trods. Tak for den til alle. Nu vil jeg finde sofaen, for frisk er jeg altså ikke og har kun lige holdt sammen ved hjælp af piller, som jeg iøvrigt skal have flere af og en skål varm suppe. For hold op, hvor var det da lige koldt i dag. Fortsat god weekend!
Nej jeg gider ikke!!!
Jeg er så træt af det. Jeg havde ellers meldt mig til Netto’s tilbuds sms. I dag får jeg så sådan en, der fortæller mig, at i uge 42-43, giver de x-antal kroner til Kræftens Bekæmpelse, ud af de man køber for. Hold op, hvor jeg synes, det er p….irriterende, at man skal TVANGSINDLÆGGES til at være med til at give til Kræftens Bekæmpelse.
Det er formentlig hamrende politisk ukorrekt, men jeg vil altså selv bestemme, hvem jeg giver til, hvornår jeg giver til dem og hvor megetjeg giver. Og får jeg STOPPET DET NED I HALSEN som vi gør hele tiden, så går jeg helt i bakgear, og så gider jeg slet ikke. Jeg har faktisk et indlæg på vej om, at der faktisk findes andre meget alvorlige sygdomme, som ikke nødvendigvis er kræft. Hvorfor skal de have al opmærksomheden? Tror I ikke, der er andre, der kunne bruge en brøkdel af den? Og så er det iøvrigt altid den forbistrede (som også er vigtig ja) brystcancer, vi hører om. Det er cancerformer der er langt mindre “synlige” der er mindst lige så farlige.
Jeg er træt af det, at alt skal syltes ind i velgørenhed her og der og alle vegne og “oh hvor er vi gode”, hvis vi så handler der eller køber dette produkt. Selv bloggene – de få der er tilbage, er invaderet af det. Jeg ville købe et bestemt vaskemiddel fornyeligt, der blev jeg også tvunget udi det samme – så fat det dog, og lad os selv vælge, hvad vi vil give til. Nej jeg købte det ikke og jeg handler heller ikke i Netto i uge ditten og datten. Jeg er træt af det – er jeg virkelig den eneste, der synes, det har taget HELT overhånd??? Om ikke andet, fik jeg luft – og nu er tilbudssms også meldt fra.
Ingen relaterede poster/No similar posts
Så mistede vi en mere – R.I.P. Donna
Hun har givet mig nogen af mine dejligste øjeblikke da jeg var helt ung, og jeg har fortsat holdt meget af hendes musik i alle årene. Måske netop også derfor, og selvfølgelig fordi, det er musik der bare svinger, og Donna’s stemme var noget helt for sig selv.
Hun blev endnu et offer for cancer i en alder af 63 år. Sangen ovenfor er en af mine absolut favoritter.
R.I.P. – Queen of Disco – We loved you baby!
Læs alle facts om Donna Summer på Wikipedia
Ingen relaterede poster/No similar posts
Støt brysterne – Overeksponering?
I principppet kan man vel ikke sige, at at en sag som Brystkræft kan få for meget opmærksomhed. Eller kan man? Det mener jeg så godt man kan, og med fare for at blive udskældt og kaldt politisk ukorrekt, så vil jeg hævde den påstand, at det er lige netop, hvad brystkræft og STØT BRYSTERNE har fået og stadig får. Man blver påduttet STØT BRYSTERNE i alle mulige og helt umulige (bare Bubber er nævnt, så styrter jeg ihvertfald med 300 km i timen den anden vej) og jeg tvivler på, jeg er den eneste. Der er kun en mand i den forsamling, jeg på nogen måde kunne tænke mig at tilbringe tid med, og det er Peter Mygind. Men det er så bare mig.
Jeg vil nedenfor prøve at liste flere af de sammenhænge, hvor STØT BRYSTERNE er nævnt. Jeg har på et tidspunkt skrevet til Kræftens Bekæmpelse og spurgt dem, hvorfor det kun er brystcancer, der får så stort fokus. Jeg fik stort set en sludder for en sladder. Alle er bevidst om brystcancer nu, og alle kender nok en, der har haft det eller det, der er værre. Jeg synes jo personligt, det var godt, om man oplyste mere om de andre former for cancer, der er sværere at fange og oplyse af vigtigheden af at få sine gynokologiske undersøgelser regelmæssigt og flere andre ting.
Jeg er om nogen for mere forskning og penge til det. Også jeg har veninder, der har haft brystcancer og som heldigvis overlevede. En anden veninde fik en anden form for cancer og overlevede ikke. Det skyldtes så ikke, kun, at det var cancer, men en kombination af, at det var en af de farlige former, der først viser sig, når det næsten er for sent stort set, i sammenhæng med, at hun gik med symptomer i trekvart år før hun kom til lægen og på det tidspunkt var det forlængst for sent. Grunden til det sidste, var en irrationel lægeskræk. Min pointe er, at jeg også gerne så fokus på de mere skjulte cancerformer, og også forskning til at dignosticere alle cancerformer og da især dem, som er svære at opdage.
Når jeg får “proppet noget ned i halsen” uanset hvor værdig en sag, så slår jeg bak, og sådan har jeg fået det med STØT BRYSTERNE. Jeg vil gerne give til gode formål intet om det. Nu er det ikke fordi, jeg personligt har ret meget at gøre med, så det bliver ikke til alverden. Men jeg sidder her og tænker, om jeg virkelig er den eneste, der synes, det er blevet rigeligt? Der er ihvertfald andre, der har undret sig over, hvorfor f.eks. testikelkræft ikke får nogen opmærksomhed.
Links:
Alt for damerne Støt Brysterne løbet 2010
B.T. billedserie – Støt brysterne med shopping
Bon’ A Parte’s Kollektion til støtte for STØT BRYSTERNE
Ingen relaterede poster/No similar posts
Tanker til Trines far
Idag kan det læses, at Trine Michelsen, natten til lørdag tabte kampen mod kræften, få dage før, hun ville være fyldt 43 år. Forfærdelig trist og ikke mindst for hendes far Ole Michelsen, som nu skal gå den tunge gang, og begrave sin eneste datter. Det forlyder at Trine havde humøret med sig til det sidste og heldigvis ingen smerter, takket være god behandling.
Da Trine var bare 3 år, omkom hendes mor, og senere har Ole Michelsen kæmpet sig ud af et alkoholmisbrug. Senere måtte han så stå ved sin datters side i en 7 år lang kamp mod kræften. Det kræver sin mand og jeg sender mange tanker til ham. For hvor må det være hårdt.
Ingen relaterede poster/No similar posts
Jim Cronin MBE – R.I.P.
Det er et år og syv måneder siden, men jeg har først opdaget det igår. Jeg har ellers set rigtig mange “Monkey Business” fra Monkey World i Dorset og elsket at se dem. Selv når det var genudsendelser for 20 gang, kunne jeg stadig hygge mig med at se Jim og hans kone Alisons dedikation og lidenskab. At de var et par, der var skabt for hinanden var bare så tydeligt, og de gjorde et kæmpearbejde. Nu er Jim gået bort.
Han startede Monkey World med et statslån, hvor han lejede et stykke jord og begyndte sit arbejde med at redde chimpanser over hele jorden. Også andre primater og aber kom til, og i forbindelse med arbejdet mødte han Alison, der havde den akademiske baggrund for parken og de kørte et parløb både privat og professionelt og blev også gift. I 2006 fik både Alison og Jim en MBE for deres arbejde for Dyrene.
Otte måneder før sin død blev Jim diagnosticeret med levercancer, og tog til sin hjemby New York for behandling. En behandling der desværre ikke virkede. Jim blev født 15. november 1951-17. marts 2007 og blev således 55 år.
Det forlyder, at han skulle begraves i parken han stiftede og elskede så højt, og at hans kone Alison vil føre hans livsværk videre. Det gjorde mig virkelig ondt, at opdage denne “nyhed” – det var alt for tidligt vi igen mistede en ildsjæl.
Hvis du kan læse engelsk og vil se nogen af artiklerne, der blev skreve i anledning af Jims død, kan du gøre det her.
Ingen relaterede poster/No similar posts
Jim Cronin MBE – R.I.P.
It’s been a year and seven months, but I only discoverd it yesterday. I have seen “Monkey Business” from Monkey World in Dorset so very often and I have loved to watch them. Even when it was omnibus for the 20th. time I could still enjoy watching Jim and his wife Alison’s dedication and passion. It was obvious that they’re meant for each other and they did a huge amount of work for the apes. Now Jim has passed away.
He started Monkey World with at state loan and rented at piece of land and started his work of saving the chimps all over the world. Also other primates and apes joined the park and in connection with the worlk he met Alison who had the accademic background for the park, and they were partners both privately and professionally and were married as well. In 2006 both Alison and Jim recieved a MBE for their work for animal welfare.
Eight months before his death Jim was diagnosed with liver cancer, and went to his hometown of New York for treatment. A treatment that unfortunately didn’t work. Jim was born 15th. November 1951-17th. March 2007 and as such died at 55 years of age.
It’s been stated that he was to be burried in the park he founded and loved so much and that his wife Alison is continuing his work. I was really sadend by this “news” – again we lost at great spirit much too early.
If you want to see all the news articles in connection with Jim’s death and legacy you can here.
Ingen relaterede poster/No similar posts
En rigtig filmhelt er død
Vi har ventet det længe, og så sent som igår tænkte jeg på, hvordan det mon gik! Det gik så slet ikke, for nu er Paul Newman død 83 år gammel, af den cancer de ikke kunne få bugt med. Dette kan bl.a. læses på Dr Nyheder.
Nu er 83 år jo en ganske pæn alder, og et spændende liv har han haft, så den vej rundt, må man ikke klage. Dog er det jo lidt sådan, at “rigtige” helte de dør jo ikke sådan bare synes man, og en rigtig helt (for mig ihvertfald) har han altid været. Han har været et af de store filmikoner, som altid har glædet mig ved sine roller. Også de lidt mindre roller har han fyldt ud til sidste centimeter. Bl.a. husker jeg ham, for brilliant spil overfor Kevin Costner i “Brevet i flasken (1999)” – en film, som iøvrigt er rigtig dejlig efter min mening. Selv langt op i årene var Paul Newman en fantastisk smuk mand (nogen vil påstå mænd ikke kan være smukke, det mener jeg så) med en udstråling de fleste ville give mange penge for at have. De kan godt glemme det, den kan ikke købes, og “Mr. Blue Eyes” havde den i spandevis.
Nu skal hans stjerne stråle. Det er jeg sikker på den gør. R.I.P. med tak for mange gode film, som vi heldigvis har tilbage.
Ingen relaterede poster/No similar posts