Støt brysterne – Overeksponering?

I principppet kan man vel ikke sige, at at en sag som Brystkræft kan få for meget opmærksomhed. Eller kan man? Det mener jeg så godt man kan, og med fare for at blive udskældt og kaldt politisk ukorrekt, så vil jeg hævde den påstand, at det er lige netop, hvad brystkræft og STØT BRYSTERNE har fået og stadig får. Man blver påduttet STØT BRYSTERNE i alle mulige og helt umulige (bare Bubber er nævnt, så styrter jeg ihvertfald med 300 km i timen den anden vej) og jeg tvivler på, jeg er den eneste. Der er kun en mand i den forsamling, jeg på nogen måde kunne tænke mig at tilbringe tid med, og det er Peter Mygind. Men det er så bare mig.

Jeg vil nedenfor prøve at liste flere af de sammenhænge, hvor STØT BRYSTERNE er nævnt. Jeg har på et tidspunkt skrevet til Kræftens Bekæmpelse og spurgt dem, hvorfor det kun er brystcancer, der får så stort fokus. Jeg fik stort set en sludder for en sladder. Alle er bevidst om brystcancer nu, og alle kender nok en, der har haft det eller det, der er værre. Jeg synes jo personligt, det var godt, om man oplyste mere om de andre former for cancer, der er sværere at fange og oplyse af vigtigheden af at få sine gynokologiske undersøgelser regelmæssigt og flere andre ting.

Jeg er om nogen for mere forskning og penge til det. Også jeg har veninder, der har haft brystcancer og som heldigvis overlevede. En anden veninde fik en anden form for cancer og overlevede ikke. Det skyldtes så ikke, kun, at det var cancer, men en kombination af, at det var en af de farlige former, der først viser sig, når det næsten er for sent stort set, i sammenhæng med, at hun gik med symptomer i trekvart år før hun kom til lægen og på det tidspunkt var det forlængst for sent. Grunden til det sidste, var en irrationel lægeskræk. Min pointe er, at jeg også gerne så fokus på de mere skjulte cancerformer, og også forskning til at dignosticere alle cancerformer og da især dem, som er svære at opdage.

Når jeg får “proppet noget ned i halsen” uanset hvor værdig en sag, så slår jeg bak, og sådan har jeg fået det med STØT BRYSTERNE. Jeg vil gerne give til gode formål intet om det. Nu er det ikke fordi, jeg personligt har ret meget at gøre med, så det bliver ikke til alverden. Men jeg sidder her og tænker, om jeg virkelig er den eneste, der synes, det er blevet rigeligt? Der er ihvertfald andre, der har undret sig over, hvorfor f.eks. testikelkræft ikke får nogen opmærksomhed.

Links:

Alt for damerne Støt Brysterne løbet 2010

Støt brysterne på Facebook

B.T. billedserie – Støt brysterne med shopping

Bon’ A Parte’s Kollektion til støtte for STØT BRYSTERNE

Tanker til Trines far

Idag kan det læses, at Trine Michelsen, natten til lørdag tabte kampen mod kræften, få dage før, hun ville være fyldt 43 år. Forfærdelig trist og ikke mindst for hendes far Ole Michelsen, som nu skal gå den tunge gang, og begrave sin eneste datter. Det forlyder at Trine havde humøret med sig til det sidste og heldigvis ingen smerter, takket være god behandling.

Da Trine var bare 3 år, omkom hendes mor, og senere har Ole Michelsen kæmpet sig ud af et alkoholmisbrug. Senere måtte han så stå ved sin datters side i en 7 år lang kamp mod kræften. Det kræver sin mand og jeg sender mange tanker til ham. For hvor må det være hårdt.

Jim Cronin MBE – R.I.P.

Det er et år og syv måneder siden, men jeg har først opdaget det igår. Jeg har ellers set rigtig mange “Monkey Business” fra Monkey World i Dorset og elsket at se dem. Selv når det var genudsendelser for 20 gang, kunne jeg stadig hygge mig med at se Jim og hans kone Alisons dedikation og lidenskab. At de var et par, der var skabt for hinanden var bare så tydeligt, og de gjorde et kæmpearbejde. Nu er Jim gået bort.

Han startede Monkey World med et statslån, hvor han lejede et stykke jord og begyndte sit arbejde med at redde chimpanser over hele jorden. Også andre primater og aber kom til, og i forbindelse med arbejdet mødte han Alison, der havde den akademiske baggrund for parken og de kørte et parløb både privat og professionelt og blev også gift. I 2006 fik både Alison og Jim en MBE for deres arbejde for Dyrene.

Otte måneder før sin død blev Jim diagnosticeret med levercancer, og tog til sin hjemby New York for behandling. En behandling der desværre ikke virkede. Jim blev født 15. november 1951-17. marts 2007 og blev således 55 år.

Det forlyder, at han skulle begraves i parken han stiftede og elskede så højt, og at hans kone Alison vil føre hans livsværk videre. Det gjorde mig virkelig ondt, at opdage denne “nyhed” – det var alt for tidligt vi igen mistede en ildsjæl.

Hvis du kan læse engelsk og vil se nogen af artiklerne, der blev skreve i anledning af Jims død, kan du gøre det her.

Jim Cronin MBE – R.I.P.

It’s been a year and seven months, but I only discoverd it yesterday. I have seen “Monkey Business” from Monkey World in Dorset so very often and I have loved to watch them. Even when it was omnibus for the 20th. time I could still enjoy watching Jim and his wife Alison’s dedication and passion. It was obvious that they’re meant for each other and they did a huge amount of work for the apes. Now Jim has passed away.

He started Monkey World with at state loan and rented at piece of land and started his work of saving the chimps all over the world. Also other primates and apes joined the park and in connection with the worlk he met Alison who had the accademic background for the park, and they were partners both privately and professionally and were married as well. In 2006 both Alison and Jim recieved a MBE for their work for animal welfare.

Eight months before his death Jim was diagnosed with liver cancer, and went to his hometown of New York for treatment. A treatment that unfortunately didn’t work. Jim was born 15th. November 1951-17th. March 2007 and as such died at 55 years of age.

It’s been stated that he was to be burried in the park he founded and loved so much and that his wife Alison is continuing his work. I was really sadend by this “news” – again we lost at great spirit much too early.

If you want to see all the news articles in connection with Jim’s death and legacy you can here.

En rigtig filmhelt er død

Vi har ventet det længe, og så sent som igår tænkte jeg på, hvordan det mon gik! Det gik så slet ikke, for nu er Paul Newman død 83 år gammel, af den cancer de ikke kunne få bugt med. Dette kan bl.a. læses på Dr Nyheder.

Nu er 83 år jo en ganske pæn alder, og et spændende liv har han haft, så den vej rundt, må man ikke klage. Dog er det jo lidt sådan, at “rigtige” helte de dør jo ikke sådan bare synes man, og en rigtig helt (for mig ihvertfald) har han altid været. Han har været et af de store filmikoner, som altid har glædet mig ved sine roller. Også de lidt mindre roller har han fyldt ud til sidste centimeter. Bl.a. husker jeg ham, for brilliant spil overfor Kevin Costner i “Brevet i flasken (1999)” – en film, som iøvrigt er rigtig dejlig efter min mening. Selv langt op i årene var Paul Newman en fantastisk smuk mand (nogen vil påstå mænd ikke kan være smukke, det mener jeg så) med en udstråling de fleste ville give mange penge for at have. De kan godt glemme det, den kan ikke købes, og “Mr. Blue Eyes” havde den i spandevis.

Nu skal hans stjerne stråle. Det er jeg sikker på den gør. R.I.P. med tak for mange gode film, som vi heldigvis har tilbage.