Endelig med posten idag

Det er snart ved at være noget siden, jeg begyndte min snak om kamera. Jeg kan ikke engang huske, hvornår det var. Og takket være de “klaphatte til hackere” kan jeg ikke kigge baglæns og se det.

Men jeg havde først bestilt hos Mobiludsalg.dk og de kunne ikke leverer varen, selv efter jeg tålmodigt havde ventet! Da jeg rykkede sidste gang, sagde de at jeg kunne ophæve ordren, hvis jeg ville. Det ville jeg så. Min veninde, havde været så venlig at gøre mig opmærksom på Kamerahuset.dk hvor jeg søgte og fandt og endda en smule billigere. Vi taler ikke mange håndøre, men det skal da med. Og jeg bestilte mandag og idag kom det så med posten! Mit nye kamera!

Jeg havde bare glemt en ting – og det var memorykort, så indtil jeg lige får købt det, låner jeg det, der sidder i lånekameraet. Heldigvis er det jo helt det samme system. Jeg var ellers bange for, det var forkert levering, fordi der på den yderste kasse stod Canon EOS 450 D, men det var rigtigt indeni.

Nu vil jeg gå ind og studerer brugsforvirringen, som er på næsten 200 sider!!!

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden min tilladelse

På pension

Mit gamle analoge spejlrefleks Canon EOS 500, er gået på pension jo. Det gjorde det jo, ret hurtigt, da jeg købte det digitale IXUS. Godt nok er det godt, men intet måler sig med et spejlrefleks. Der mangler altså noget i dybde og skarphed og alt muligt, i de fotos, jeg tager med IXUS’et, omend jeg synes, jeg får meget ud af det, så er det altså ikke nok, til fotografering af hestene. Jeg sidder ofte i stor frustration, over fotos som ville være helt fantastiske, men som bliver halvdårlige hvis ikke ubrugelige p.g.a. kameraets begrænsninger.

Så beslutningen om et spejlrefleks er taget og jeg skulle helst have det inden næste galopsæsson. Det er ikke helt så dyrt som frygtet, men det kommer selvfølgelig også an på, hvilken løsning, der vælges. Men et er sikkert, der skal vælges med stor omhu, og jeg skal være sikker på, at få kapacitet nok, samtidig med, at jeg helst ikke skal have noget, der er tungere end strengt nødvendigt. Ikke at kameraerne i sig selv er voldsomt tunge, det er objektiverne der vejer “en krig”.

Jeg har to rigtig gode objektiver et 35-80 mm og et 80-200 og spørgsmålet er, om jeg kan bruge dem på det nye og hvilke modeller jeg kan det på. Jeg ved, at jeg kan på nogen, men om de er store nok ved jeg ikke. Nu har jeg skrevet og spurgt min gode ven, som har stor forstand på alt det her, og som var med til at jeg i sin tid faktisk købte ovensiddende kamera, efter at jeg havde lånt hans, og var helt “solgt”. Jeg har taget et utal af fotos med det, og det fejler intet andet end at det ikke er digitalt. Nu må vi se, men det er lidt sjovt, for forleden spurgte min far sådan henkastet ganske som Anita’s gjorde på et tidspunkt, hvad og hvordan og priser. Og for at svare, må jeg jo vide, hvad jeg vil have…. Uha! Så jeg er også blevet voldsomt sulten efter et nyt kamera – det har jeg nu været længe, men det bliver kun mere og mere – det anede mig nok, det ville gå sådan. Men det er også godt at have noget at se frem til. Anita’s venten er ovre – hun har fået sit.

Sidder du med gode ideer, tips el. lignende så sig frem.


Gentofte sø med is og sne på – kamera Canon EOS 500

Hvis jeg nogensinde……

Har været den mindste smule i tvivl om, at jeg på et tidspunkt skulle have et spejlreflekskamera af proff. kaliber, så er jeg det slet, slet ikke mere, og da slet ikke efter at have set først Benedictes fotos, og siden Christina’s, som jeg først lige har set idag. Christina har jeg også mødt på Galopbanen. Hun tiltrak sig jo opmærksomhed p.g.a. kameraet :D – så vi er nu snart flere fotograferende tøser og også nogen guttter, som jeg nu ikke har sludret med endnu. Det er noget siden Christina fortalte mig, at jeg kunne se de her fotos, men jeg har først fået gjort idag. De var værd at vente på, kig selv!

Foreløbig må jeg slå mig til tåls, og det går da også til nogen ting okay med det jeg har…men drømme har man da lov at have, og det skal nok lykkes – ellers må jeg røve en bank el. noget ;-)