Meatfree Monday Frokost


Jeg har nævnt Hugh og River Cottage mange gange her på bloggen, og det kan du nok lige så godt vænne dig til, at jeg bliver ved med. Er tosset med hans opskrifter og i dag så jeg, en af de gamle udsendelser om grønsager – igen, og blev selvfølgelig inspireret til min frokost.

Begge opskrifter er fra en af mine yndlingskogebøger – Veg Every Day fra Hugh Fearnely-Whittingstall (se sidebaren). Begge opskrifter, ligger også online på engelsk (links længere nede), og her kommer de så på dansk. Jeg havde en rest ris, og så havde jeg heldigvis alle de andre ingredienser. Det var lidt luksusfrokost, men så kunne jeg tage det lettere til aften.

If you want the recipe in English, it’s here.

Hugh putter cashewnødder i sin salat, der giver en mild nøddesmag i denne salat.

Ingredienser

3 gulerødder
appelsinskal af en appelsin
1-2 tsk cider- eller æbleeddike
Salt og friskkværnet peber
2 håndfulde cashewnødder
½ tsk spidskommen frø
Et drys olivenolie

Fremgangsmåde

Skær gulerødderne Julienne ved hjælp af en madolin, eller riv groft. Put gulerødderne i en skål og tilsæt appelsinskal.

Pil appelsinen og skær den i segmenter over en skål for at fange saften. Tilsæt appelsinen til gulerødderne og pres det resterende appelsin for at få evt. tiloversbleven saft.

Tilsæt eddike og olive sammen med salt og peber og bland alt.

Varm en tør pande og tilsæt cashewnødder, og holde dem i bevægelse, indtil de har delvise pletter af farve.

Tilsæt spidskommenfrø – de vil poppe og afgive aroma. Når det sker, tages panden af varmen og nødderne og og krydderi puttes i en skål til afkøling.

Når nødderne er kølet af, drysses de over gulerødderne og slut af med et dryp olie.

Sammen med denne superlækre salat spiste jeg de varmede ris, og så de her skønne porrer. If you’d like the recipe in English it’s here.

Kokos porrer
(4 personer)

Mildt karrykrydret cremede porrer kogt i kokosmælk, er det perfekte måltid til midt på ugen.
(4 personer)

Ingredienser

5 porrer, vaskede og trimmede
1 stor og 2 små hoveder af sommergrønt, de grove stilke fjernet (jeg brugte Iceberg)
2 spsk rapsolie
2 fed hvidløg hakket eller presset
1-2 tsk medium stærk karry pulver
2 dl kokosmælk

Fremgangsmåde

Skær porrer i 1cm stykker på skråt og skær salaten eller grønt i 1 cm brede strimler

Varm oliven i en stor pande og tilsæte hvidløg og lad simre et minut. Tisæt porrer og rør godt, og steg indtil de begynder at blive bløde.

Tilsæt karry pulver og rør så alle er dækket af karry. Lad simre et par minutter.

Tilsæt kokosmælk og det strimlede grønt og pres dem ned i panden. Kog et par minutter indtil bladende er faldet sammen.

Selleri/Cashewnøddesuppe/puré

Det er lidt siden, jeg lavede den her suppe, som den var tænkt til at være. Dog synes jeg, at den blev alt for tyk til at være en suppe. Skal man bruge den som suppe, skal man bruge langt mindre selleri, hvilket man formentlig sagtens kan, da selleri jo er en meget gennemtrængelig smag. Men nu får I opskriften som den er, og så er I advaret omkring konsistensen. Jeg kunne se suppen fungerer rigtig fint, som en pure, til en svinemørbrad/kotelet/krebinet, bare for at nævne noget, og du kan sikkert selv komme op med noget mere.

I suppen er der cashewnødder, men i princippet kunne det være stort set alle mulige slags nødder eller mandler for den sags skyld. Jeg havde brugt de cashewnødder jeg havde i suppen, så af fotomæssigt hensyn lånte jeg et par pistachienødder til pynt. Og dem kunne man også sagtens putte i. De er ihvertfald super som pynt også.

Opskriften er en af Cranks mange opskrifter. Igen fra den første kogebog fra dem, som jeg har nævnt før.



Selleri- og cashewnøddesuppe
(4-6 personer)

1 mellemstort løg
25 g smør eller margarine
1 mellemstor kartoffel
½ knoldselleri
75 knækkede cashewnøddekerner
1/4 l grønsagsbouillon
½ l mælk
Salt og peber

Hak grønsagerne. Smelt smørret i en stor gryde og svits de tilberedte grønsager forsigtigt indtil løget er klart. Tilsæt cashewnødderne og svits 5 min. til under hyppig omrøring. Tisæt bouillon og bring suppen i kog Skru ned for varmen og ald den simre under låg i 20 minutter. Tilsæt mælken og purér suppen i blenderen lidt ad gangen (eller i gryden med stavblenderen). Varm suppen godt igennem inde serveringen og smag til.