Julegaveønske – måske!

Jeg havde jo øjnene på stilke, da jeg så Anja’s Sorelstøvler. Rigtig flotte var de, og jeg erklærede da også promte, at sådan et par, ville jeg have mig, når finansministeren måske kunne bevilge nogle penge. Så mange penge på en gang, er næsten umuligt for mig. Ikke at støvlerne ikke er det værd, jeg kan bare ikke undvære så mange på en gang.

Derudover havde jeg jo i lang tid troet der kun var de gammeldags sorel. Men der er jo MANGE modeller nu og nu har jeg så forelsket mig i Cate The Great. Men så var det jeg tænkte, at det måske kunne være en julegave. Ihvertfald kan jeg ønske mig kan jeg :-) Og det viser sig, at de også har dem her i Spejdersport, så kan jeg tage i en fysisk butik og købe og gøre ved, så jeg er sikker på størrelsen. Hm! We’ll see. Faktisk har jeg jo støvler, som jeg købte så sent som sidste år. Og de virker altså stadig, og til gengæld, er mine staldstøvler færdige, så det kunne være, jeg skulle prioritere dem først. Sådan nogen har jeg også lige fundet. Suk!