Anemoner

Som jeg skrev i går, havde jeg beslutttet, at jeg i det mindste kunne gå nogen ture. For selvom jeg bliver svimmel indimellem, så sker der jo ikke noget ved det (udover jeg bliver dårlig) og jeg har det godt med at have gjort noget uanset så, og får motion og frisk luft – og som idag taget fotos. Det højner altid humøret.

Idag havde jeg et helt specifikt mål eller rettere to faktisk. Først og fremmest anemonerne. Jeg har aldrig fotograferet dem før. Hvorfor ved jeg ikke, men det er da klart en fejl, og den måtte der rettes op på. Jeg så dem jo allerede i går, da jeg var ovre og sige farvel til Dr. Jan, men da havde jeg, dum som jeg var ikke taget kameraet med. Altså måtte jeg jo så gå efter dem til morgen og håbe vejret artede sig. Det gjorde det, som det ses. Senere blev det som i går overskyet og temmelig koldt faktisk.

Udover de fine anemoner, så var der et par kogebøger, som jeg ville give min far. Ikke at jeg tror, han får dem brugt, men så har jeg da forsøgt. Jeg rydder ud i gemmerne og der var et par stykker, der var oplagte til ham. Jeg håber, han lyttede til mine ord om, at hvis han først kommer igang, så får han blod på tanden. Vi får se, men ingen kan sige, jeg ikke ikke forsøger.

Hans søde venner, som bor lige overfor ham, som jeg også kender, fik en anden af kogebøgerne. Jeg har flere, som kan fungere som gaver og andre igen bliver solgt her eller hvordan jeg nu kan komme afsted med det. Far og jeg drak en kop kaffe, og jeg fik et lift hjem, for han skulle alligevel ud og køre. En gåtur på en time, er vel også okay alt taget i betragtning.

Udover det, har jeg fået lidt mad, ikke ret meget faktisk. Wraps og en juice er det blevet i dag. Nu er jeg faktisk lidt sulten, så det vist ikke helt nok. Men en kop te skal jeg ihvertfald have, for nu er jeg dødtræt. Som det ses fandt jeg ikke bare hvide anemoner, men i tilgift blå. Fine ikke sandt? Flere fotos samme sted som altid senere.

Himmelsk #57

Himmelsk var vejret idag, ligesom de smukke farver på bladene alle vegne. Her er de fotograferet opad, på et særpræget træ, der står i Forstbotanisk Have i Charlottenlund. Jeg havde travlt, så jeg havde ikke lige tid til at gå ind og se, hvad det er for en fætter, men smukt er det.

Flat out!

Selvom ugen ikke er gået igang endnu, så kører den for fuld tryk i mit hoved. Basalt set, har jeg nok fået fyldt rigeligt op i kalenderen (hvornår lærer jeg det?). Det er ikke sådan, når man gerne vil så meget, og man også ofte, er for flink. Nå, men det bliver måske “ris til egen..osv.”, men nu er terningerne kastet, så må jeg tage en ting ad gangen, og det burde gå op til sidst, hvis jeg ellers kan bevare overblikket. Det er det, der kniber, men lad os nu se. Planen er foreløbigt som følger:

Mandag

- I stalden og hjælpe til kortvarigt
- Bagefter nordover og inspicer og modtage instruktioner til huspasning senere

Tirsdag

- Et fødselsdagsarrangement

Onsdag

- Frokostgæster – de skulle allerede have været her til min fødselsdag,
men der blev jeg jo med vanlig omhu syg.

Torsdag

Formentlig ingenting – med ingenting, menes alle de hjemmelige sysler og ikke mindst opladning og hvile.

Fredag

Føromtalte huspasning

Lørdag

Stadig huspasning og frokostarrangement ude i byen (staldrelateret)

Søndag

- Slut på hussitning og den står på intet andet end HVILE
og tanker om den forestående tur, og selvfølgelig pakning. Glæder mig.

Og faktisk begynder hele det her marathon faktisk lidt imorgen, for der er Hubertusjagt imorgen. Og jeg overvejer jo selvfølgelig meget, om jeg skal tage derud og fotofrafere. Jeg ved det ikke helt. Men hvad står fast er, at jeg klokken 14 skal til fernisering hos Jeppe Eisner. Det holder han hvert år på denne dag også, så det er lige så fast (det er det ved at blive her ihvertfald) som Hubertusjagten.

Som det ses var vejret i dag helt vidunderligt. Sol og de smukkeste efterårsfarver. Jeg havde to ting, jeg skulle i dag. Dels ville jeg lige forbi Apoteket og bestille et pillepas, og så forbi biblioteket og udskrive min billet. Det første gik også rigtig fint, indtil jeg hiver mit rødbedepas op af tasken, kun for at konstatere, at det er det gamle pas! Flot! Så kan jeg begynde om.

Nå, så gik det videre til biblioteket, hvor jeg fik fat på en sur, sur dame, der i den grad ikke gjorde nogen god reklame, for kundeservice og biblioteker i det hele taget. Man skal nu købe et kopikort af 50,- kr. og det var jeg så ikke lige klar over. Jeg var godt klar over, at det kostede penge, og havde også taget 40 kr. med til det samme, hvilket skulle være rigeligt, da jeg kun skulle udskrive 2 sider! Det brokkede damen sig meget over, for de havde virkelig ikke rescourcer til det hele tiden og i den stil. Det forstår jeg også godt, men det var måden det blev sagt på, og hvad rager det mig, at andre er uforskammede (ad hende, dem der kommer der næsten dagligt, hvilket hun jo godt ved, jeg ikke gør). Hm, nå, men det endte da med, hun så nåde i mig, og ordnede det, så jeg fik mine 2 kopier. Men glad var hun ikke.

Det var jeg, for nu slipper jeg da for, at komme igen, fordi jeg har købt et dumt kort til 50,- kr. Må have købt patroner til min egen printer næste måned. Bortset fra det, så er det nye bibliotek en lysende eksempel på arkitekter, der ikke tænker sig om. Hvorfor skal et bibliotek være en sportshal og legeplads også? Hvorfor kan der ikke være aflukkede rum, for os der meget gerne vil have fred og ro?

Jeg synes man taler så meget om rummelighed, men man rummer ikke, at vi var mange, der var rigtig glade for vores gammeldags, mørke men hyggelige bibliotek. Hvis jeg havde råd, så byggede jeg et børnefrit bibliotek, som hyldede den gode læse oplevelse og fred og ro. Og så ingen mobiltelefoner – jo det var der også en der synes hun skulle midt i det hele! Det er ikke, hvad jeg forstår ved et bibliotek. Undskyld, men jeg sørger stadig over tabet af mit bibliotek!

Efter de her to “hårrejsende” oplevelser, kørte jeg videre mod min hr. fader, der skulle have bilen. Det var på vej dertil, jeg så kørte igennem skoven, og farverne der, var nok til at få humøret tilbage på sporet.

Lyset er der altid

Som på foto, titter lys frem. Engang imellem, bliver man bare ked og træls. Sådan var det lidt i går. Men jeg er ikke god til det ret længe (heldigvis) og idag bragte en ny og bedre dag.

Ud i det blå på den gode cykel, og nyt foto til mit buskort, som jo var en tur i vaskemaskinen (note-to-self: Aldrig mere i lommen!), hvilket det bestemt ikke havde godt af, så jeg skulle frembringe et nyt foto til det nye kort. Det blev gjort, og nu jeg var i den ende af byen, kørte jeg forbi Søstrene Greene i Waterfront Shopping. Dels skulle jeg alligevel have noget grøn te, som jeg håbede de havde (det havde de), udover St. Dalfour marmelader, som jeg også skulle bruge og det endda væsentlig billigere, end ellers. Og så fik jeg en længe ønsket Guldbuddah. Selvfølgelig er den “pap” og alting, men den er til at betale, og hvem kan se det, når “musikken spiller” – Den sidder højt, og den er fin nok til mig. Det må være godt nok, når man meget langt fra er millionær.

Efter det gik den vilde jagt, for at nå Charlottenlund Station for at købe buskortet og så kunne jeg jo lige så godt købe billetter til min snarlige Jyllandstur også. Det fik jeg også gjort, så de er i hus. Dog mangler jeg billetten til bussen, men den køber jeg vist nok i bussen. Jeg skal lige se, om jeg kan online, for så er det jo gjort også. Så nu er alt på plads. Nu skal jeg bare have pakket mig selv og diverse elektriske dimser ned, udover det sædvanlige, så er der afgang lige snart.

Det bliver dejligt at se Århus og min veninde igen, og jeg glæder mig til de mange planer vi har lagt. Nu må vi se, hvor meget, vi kan nå! Noget må måske vente, men uanset, så har vi det altid hyggeligt. Og rigtig spændende bliver det også at se Thyholm igen, som jeg ikke har set siden min meget pure ungdom. Begge steder er iøvrigt rigtige bondegårde, så jeg kommer da i den grad på bondegårdsferie – glæder mig.

Det er om at hænge sig i de gode ting, og der er jo masser. Ikke mindst min dejlige venner i stalden også, hvor jeg skal ned i morgen. Nu er jeg godt nok varm og træt, efter at have cyklet hele byen rundt, så jeg vil have et bad og hvile mig lidt. Håber I har nydt solen, for nu ser den (her ihvertfald) ud til at gå sin vej. Jeg har tilladt mig at fejre lidt, at vi starter ny måned, og jeg snart går på ferie. I Søstrene kan man få de her små flasker boblevand til en 20′er – sådan en har jeg købt :-) Man skal vel være god ved sig – ikke?

Livet i vatter, høj sol og stor tak

Dagen startede med, at jeg skulle ud og handle, og forny mit togkort. Altså begav jeg mig på gåben til Jærgersborg Alle, og Charlottenlund St., hvor jeg skulle forny togkortet. Ovenfor ses dels tulipantræet og det japanske kirsebærtræ, som står udenfor mine vinduer. Som det ses, var vejret fantastisk. Nedenfor er fra turen gennem den grønne, grønne Charlottenlund skov. Jamen er det ikke bare fantastisk. Jeg nyder de grønne farver så meget, og de er allersmukkest lige nu. Jeg prøver også at fotografere så meget som vel muligt, men jeg har det sædvanlige problem med at være bagud med at ordne fotos. Sidste lørdag tog jeg 1000 fotos på banen. Selvfølgleig er der en del, der umiddelbart kan sorteres fra, men stadig. Imorgen regner jeg ikke med at tage helt så mange. Jeg må lige prøve at komme lidt med.

Det har været en begivenhedsrig uge. Bloggen gik ned, og ingen vidste hvorfor allermindst mig. Frygten var, at jeg var blevet hacket, men måden fejlen var på, synes jeg ikke tyede på det. Uanset, har jeg været dybt ked af det, for jeg så i ånden, at fanden helt bogstaveligt var løs igen. Uanset, hader jeg, når der går koks i min blog. Jeg elsker den og får nærmest abstinenser, når jeg ikke kan skrive her. Således har jeg masser af indlæg i ærmet, men som altid har døgnet kun 24 timer, og jeg begrænset med tid og kræfter. Men vi når det nok. Derudover fik jeg hentet lille missen’s akse forleden. Det var en bevæget og lidt underlig ting. Hvad jeg gør med hende ved jeg ikke, men det behøver jeg så heller ikke tage stilling til lige nu. Men jeg er glad for, at jeg fik hendes aske.

Dem der kender mig ved, at jeg har to halve computere. Den ene mere dysfunktionel end den anden. Det hjælper ikke ligefrem på effektiviteten i forhold til fotos og den slags, at skidtet går ned hvertandet minut (overdrivelse fremmer forståelsen, men flere gange dagligt). Glad var jeg derfor, da den søde bankdame bevilgede mønt til ny computer i form af et lån, jeg alligevel var nødt til at tage i forbindelse med den der husleje, der var smuttet. Det var den fordi min el er steget til over det dobbelte af, hvad der var sat fra. Så “tilter” budgettet jo ligesom. Selv for de omhyggelige. Og det vil så sige ikke omhyggelig nok, for jeg har ikke kigget overførsler og det igennem og det skal jeg så til, for at se om tingene stemmer nogenlunde i forhold til, hvad der er sat fra. Men hvem kunne drømme om en stigning af den kaliber! Anyway, jeg glæder mig som et lille barn til ny computer. Den bliver stationær, for omend håbløs så har jeg jo stadig denne bærbare, hvor dette er skrevet fra.

Idag gik jeg så min tur, og den var faktisk god, omend jeg var træt som et alderdomshjem. I morges lidt over 5, kom en flok ungersvende hjem fra en (sådan det ihvertfald) meget våd bytur, og synes de skulle vække hele vejen. Her er utroligt meget rumklang mellem bygningerne her, så folk skal ikke tale ret højt, før man hører det meget tydeligt. Så var jeg vågen og kunne ikke sove igen.

Da jeg landede på Charlottenlund St. fandt jeg (gamle klovn) ud af, at kortet først skal fornys den 2. juni. Men det er godt derhen, at jeg har rigeligt at bruge penge på denne måned, så at skyde den udgift, er kun godt. Inden havde jeg så frekventeret Superbest for ingredienserne til lagkage. Yndlingshesten (lige i hælene på ham den røde I ved) Neppe (Neptune Joly (FR)) fylder 10 på mandag, så jeg havde lovet lagkage. Og det er altså lidt bedre i morgen hvor vi har tid til at sætte os og spise den, fremfor mandag, hvor ikke mindst hans ejere ihvertfald slet ikke har tid. Så imorgen skal vi have lagkage. Og fotos kommer.

Efter alt det, kørte jeg med toget hjem og lavede lagkage, og skyndte mig at få en times søvn inden jeg skulle en tur i stalden igen. Da jeg kom hjem, var jeg godt og vel træt, men et bad, nudler med masser af grønt, øko svinekød og en rest kylling og ikke mindst en champagne, jeg har fået for hjælp også i stalden, gjorde at jeg følte mig som ny igen.

Men allerbedst af det hele og som har gjort, at jeg svæver nu, er at min blog er oppe igen. Jeg føler mig helt hjemløs og forkert, når den er i udu. Stor, stor tak til en sød og dejlig medblogger, der hjalp og heldigvis viste det sig, at være en simpel affære. Jeg er god til at bruge bloggen, men når det bliver mere “langhåret” rent teknisk, er jeg helt fortabt. Så stor var og er min taknemmelighed, når jeg så kan få hjælp. Tusind, tusind tak!

Nu kan jeg gå i seng, og sove godt i visheden om, at min blog er hvor og som den skal være, og jeg kan dele stort og småt igen. Jeg er så glad og glæder mig til lagkage, godt selskab og endnu en dag på Galopbanen i morgen. Livet er da godt :-) God weekend til jer alle!!