Mandagstema – Velkommen indenfor

Dette foto tog jeg 16. april på en af de første forårsdage. Det passer vist mere end fint til mandagens tema. Huset er et en bekendt boede i engang er jeg ret sikkert på. Men dengang virkede det meget større. Men sådan går det vist med alderen.

Himmelsk #82

Vejret var himmelsk på et tidspunkt i dag, med mine favoritskyer hængende i store truende guiralander på himlen. Det fik en ende, så grund til at rose sig selv for at slå til mens det var. I skrivende stund blæser det, men himlen er blå igen. Det har været noget svingende.

En bevægende og flot forårsdag

Det har i sandhed været en bevægende dag i dag. Dagen startede med, jeg sad her og min telefon ringede. Det var min gode veninde, der også er ejer af Good Girl, der glædesstrålende kunne fortælle de gode nyheder. Begge elsker vi den store grå hoppe, som har bragt mange dejlige oplevelser både på banen og i stalden. Nu har hun beriget os med sit første afkom. Selvsagt er vi glade og kan ikke vente med at se babyen. Dronningens fødselsdag oveni, gør det jo endnu bedre, og når man kender Goodie, så kan man tiltro hende, at have planlagt det lige sådan.

Således startede dagen på glædeligste vis, og var det ikke fordi jeg var så træt på det tidspunkt, havde jeg nok følt mig mere flyvende fysisk, end tilfældet var. Planen var, en tur til cykelhandleren med cyklen. Den skulle have et servicetjek/eftersyn, og alt hvad jeg nåede derudover var bonus. Det viste sig at blive en del mere end det. Inden jeg tog afsted nåede jeg dog at læse om Hr. Møllers bortgang. Trist fordi han, i mine øjne, er den største erhvervsmand Danmark har haft. Men at være frisk helt til det sidste i en alder af 98 år, er mere end de fleste oplever, og ovenikøbet sove stille ind.

Sov godt Hr. Møller, De har vitterligen fortjent at hvile nu!

Således var det med blandede følelser jeg drog afsted. Inden jeg tog afsted, kom jeg i tanke om, at jeg forleden købte en kalender til far. Den kunne jeg passende køre ned med, og således få lidt ekstra motion. Det gjorde jeg så. Nu vi er ved emnet far, så havde han nær givet mig et hjertetilfælde i går aftes, hvor han ringede til mig klokken 22!! Han var ude og spise i går, hvilket jeg ikke lige tænkte over først, men bare gik i panikmode p.g.a. tidspunktet. Han ville såmænd bare overbringe hilsener fra familiemedlemmer, han havde set til middagen.

Tusind tak for hilsener til dem, der sendte!! Far tænkte jo ikke lige over, at jeg har været i konstant alarmberedskab i 3 mdr. stort set. For han var jo meget syg. Men heldigvis ingen panik, men jeg måtte minde ham om, ikke at ringe så sent igen. Det gør han normalt heller ikke medmindre, der er noget galt, hvorfor jeg jo også tænkte mit.

Far var ikke hjemme, han havde nemlig lige fortalt mig, at han var på vej til træning. Men jeg har jo nøgle og kunne hænge den på hans dør. Det gjorde jeg. Nu har jeg lige talt med ham, og han er rigtig glad for den.

Min køre- og gåtur endte med at vare to timer, men jeg stoppede jo også undervejs og gav mig god tid. Vejret var som det ses fantastisk, og cyklen – den er færdig i morgen allerede. Godt det samme, for jeg skal jo bruge den. Det var så meget forår, at jeg vovede at plante de blomster, jeg købte her forleden til min altan. Dem skal du nok få at se.

Nu skal jeg snart i seng, for vennerne i stalden kalder imorgen tidlig. Der kommer flere fotos det sædvanlige sted senere. Jeg håber, du uanset arbejde og andre fortrædeligheder, har kunnet nyde forårsdagen lidt. Imorgen lidt mere om, hvad jeg nåede, da jeg kom hjem.

Forår i Forstbotanisk Have

Måske husker du sidst, jeg var her? Der var der hvidt pudder over det hele :-) – Intet af det i dag, men til gengæld en overflod af Rhododenron. Rigtig fine var de. Haven har som jeg også skrev sidst undergået en stor renovering, og som ofte med den slags, skal det være skidt før det bliver godt.

Efter min bedste overbevisning, er det lidt skidt nu. Der er blandt andet et stort hul ind mod banen, som er meget lidt klædeligt, og så vidt jeg kan se, har de fældet et af mine yndlingstræer. Men sådan er der så meget. Jeg er ikke ekspert, men jeg håber, nogen fylder hullet ud, for kønt er det ikke.

Ligeledes var der spor efter at nogen har overnattet der, hvilket vist heller ikke lige var tanken. Der mangler affaldsspande, til hundeposer og vel også andre kunne få behov – det var der også spor efter! Og så er der mindst to hundejere, der enten ikke kan læse eller med vilje overser skiltet: HUNDE I SNOR! (skiltet synes jeg ikke er til at overse, men kunne eventuelt flyttes tættere på indgang. Der er åbenbart nogen, der skal falde over det, eller også ville de ignorere alligevel…måske!? Og det til trods for, at man overfor i Charlottenlund Skov, må gå med sin hund løs – smut bare derover! Hvis du vil se alle fotos fra min morgengåtur, så ligger de her.

Helbredet er nogenlunde. Godt har jeg det ikke, men jeg er heller ikke rigtig syg. Nu tager jeg det stille og prøver at slappe af, så jeg er frisk til sidst på ugen. Jeg tror simpelthen, det er stress. Så nu vil jeg smutte ind på sofaen under min vinterdyne, som jeg skiftede til igen!

Det er ganske vist….

det ér forår nu! Emil og jeg gik tur til morgen. En hel time. Ned ad gaden jeg elsker – Ordrupvej. Vi så forår ligemeget, hvor vi kiggede og vi nød det omend det blæste lidt til morgen og solen ikke havde magt, som den fik det senere. Det skulle blive rigtig varmt i morgen. Glæder mig allerede.

Nu må jeg vist have noget mad. Har siddet her for længe og fundet underlige ting, sjove steder :-) God aften derude.

Strandvejsvilla

Dagens lidt længere tur med lille hund var på Strandvejen inden, vi kørte ned til far for aftenvisit. Som det ses var vejret helt fantastisk, dog blæste det noget, hvilket gjorde det lidt koldere. Men krystalklart med blå himmel og næsten ingen skyer. Meget flot vejr. Faktisk sådan en dag, man skulle have været ude og fotografere, men jeg havde jo ligesom andre planer. Men lidt har også ret.

Denne villa er specielt interessant. Og hvorfor så det, for den ligner da sådan en helt almindelig villa fra starten af sidste århundrede. Ja det gør den, og det kunne den faktisk også godt være. Det er den bare ikke. Den er faktisk nybygget og ikke engang 15 år, og måske ikke engang 10. Nu kan jeg ikke sådan lige hovedet på blokken huske nøjatigt, hvornår den er bygget, men jeg ved det er relativet fornyelig.

Grunden til at jeg ved det, kommer sig af, at jeg var helt vildt med den villa, der lå der først, som var en villa i samme stil. Jeg har vist nok et foto af den i gemmerne et sted, når jeg når så langt, og så skal jeg vise jer. Den var faldefærdig og skulle have mere end en kærlig hånd, men var meget charmerende. Nå, men den blev revet ned, og der blev bygget en ny ferskenfarvet også i samme stil (efter min mening ikke særlig vellykket, hverken i udformning eller farve). Hvad der så lige skete ved jeg ikke, men enten er der nogen, der har haft uhyrligt mange penge eller også har det været en forsikringssag, for revet ned blev også den, og denne bygget. Jeg kan ikke huske, om jeg har vist den fra Kystvejssiden, men ellers skal jeg prøve. Meget lækker er den, og prisen tør jeg slet ikke gætte på. Men billigt har det ikke været. Men for en gangs skyld gennemført, og som sådan noget skal gøres. Der kommer flere dejlige villaer på flickr senere.

Træning?

På aftenturen her i dag var Emil og jeg så heldige at møde disse smukke frisere. Ingen der læser med her, er i tvivl om, at mit hjerte banker mest for fuldblodshestene. Når det er sagt, så står de her meget højt på listen lige efter. De er helt utroligt smukke synes jeg.

For mig at se, kunne det være en træningssession, hvor den yngre hest skal lære, og den ældre guide og vejlede. Jeg kan ikke forestille mig nogen der skal ud endnu, men jeg kan da tage fejl. Uanset var det dejligt at møde dem. Velplejede og opmærksomme – en sand fryd.

Weekendblues!

Vejret fejler ikke noget. Det er lige så smukt som i går, og dagen burde være tilbragt enten i stalden (morgen/formiddag) og senere ude og fotografere et eller andet spændende. Istedet bliver dagen i dag og sikkert også i morgen tilbragt på sofaen. Jeg er stadig ikke frisk, og har nu fået feber igen. Øv! Godt og grundigt træt af det. Nu troede jeg lige, at det gik fremad. Det var så kun til dels. Vigtigt er det selvfølgelig at man ikke længere ligger i hed omfavnelse med toilettet, men når man stadig har uro i maven og er sløj og mat og har feber, så….rask er jeg ihvertfald langt fra.

Må prøve at finde en af mange gode film frem og prøve at finde det positive. Det er lidt svært, men selvfølgelig glad for, at det går bedre med far. Selvom jeg kunne vakle over og besøge ham, vil jeg selvfølgelig ikke gøre af ren skræk for at smitte ham. Så jeg skal være helt og aldeles rask inden jeg skal derover. Håber jeres weekend bliver bedre end min. Fordelen ved lille hunden er jo, at selvom jeg har lyst til at grave mig ned, skal han ud, så jeg har lige været ude med ham i det dejlige vejr. En lidt blandet fornøjelse netop fordi jeg er sløj, men hold da op, det er flot derude. Nyd det for mig.

Skovshoved Havn


Natacha, er en velvoksen skude, og på dækket kan der godt stå en Mercedes, eller hvad der ellers passer i plads ihvertfald. Nu var der ikke lige ræling der, uvist hvorfor, for det giver jo også potentiale for mand over bord, men stor, det er den. Så synes du den ser gigantisk ud i forhold til alle de andre, så er det fordi, at det er den


Hvis ikke min yndlingsbil og en af de lækreste biler overhovedet skulle holde foran den Kongelige YachtKlub, så ved jeg altså ikke. Det var så ikke den eneste af slagsen jeg mødte. En Jaguar mere og en Bentley var jeg også heldig at støde på. Sidstnævnte er der altså ikke mange af, selv herude


Denne båd, eller yacht vil jeg hellere kalde den, hedder Misouri, og er en velvoksen sag. Dog ikke så stor som “Natacha, vist først. Sammenlign med båden bagved, som er en ikke ret stor godt nok men almindelig sejlbåd


Vi (Emil og jeg), havde selvfølgelig poserne med, og brugte også. Det er Misouri til venstre


Jeg har aldrig set de her lyserøde bundpæle før, men dekorative for en fotograf, det er de ihvertfald


Solnedgangen over Skovshoved By var fantastisk

Det var en dejlig, dejlig aften ganske som bestilt igår, hvor jeg ikke fik snøvlet mig sammen til at tage kameraet med. Det gjorde jeg så i dag, og Emil skal jo ud, så der er ingen vej udenom. Ud skal jeg, nu da jeg ikke har hjælp til at få luftet ham. Det går også, og den friske luft har nok godt af mig, tror jeg. Jeg kan jo gå sålænge jeg kan, og gider og sålænge lille hund får gjort det han skal.

Så vi tog en runde mere på havnen. Og sådan en aften som i dag, der er der altså heller ikke mange steder, der er skønnere. Der var også forår i luften. Mange var nede for at sætte både i vandet, og en kajaroer mødte vi også igen, ganske som i går. I sejlklubben var de ved at dække de sidste borde til gæsterne, og der var andre, der havde fået samme ide som jeg. Blandt andet en mand også med kamera om halsen, der kom med både smil og en hyggelig bemærkning, ad tidligere indlæg.

Således godt luftet, kunne vi køre hjem, efter en tur i vaskehal med bilen, hvor vi iøvrigt også mødte en flink mand. Det er ikke blevet til de store kulinariske udfoldelser i dag. Frysepizza, med selvvalgt ekstra toppings i form af lidt tomater, rød cheddar, oregano, løg- og hvidløgspulver og en sjat olivenolie. Men godt smagte det nu. Man kan gøre meget for sådan en med få midler. Frokosten var resten af mørbradgryde, som jeg fik forleden. Og så købte jeg et kup i dag. 6 flasker Grand Reserva Rødvin (Superbest) til 175 kr. Og jeg indrømmer, jeg får mig et enkelt glas nu for at prøvesmage – den er god. Så hvis du har lyst og penge til det, så hent dig dine. Rigtig god weekend til jer, og pssst – skulle du have lyst til flere fotos, ligger de lige her.