Morgenen derpå…

Så fik jeg lidt indsigt i det forskellige. Nu er mit store problem, at jeg skal vælge, hvad jeg vil. Om jeg vil beholde min blog her el. jeg vil flytte den. Og det kan jeg faktisk ikke finde ud af. Så lige nu har jeg faktisk to. En her, og en på mit hoveddomæne. Så må jeg lige i tænkeboks og finde ud af, hvilket system, jeg synes bedst om, og hvad mine krav til det hele er. Det står ikke klart lige p.t. Jeg tror faktisk, jeg hælder til WordPress, mest fordi det har nogen funktioner, jeg godt kan lide, bl.a. kan man putte links ude i siden m.m. Men det kommer så igen også an på, om jeg skal have “et rigtigt” site ved siden af, og det er jeg langt fra sikker på, jeg skal. For jeg kan have flere side her også jo. Nå, men foreløbig, så følg bare med her, og når jeg så er klar på, hvad jeg vil, så skal jeg nok fortælle. Der blev gjort et noget halvhjertet forsøg med Jalbum igår også, men det blev ikke særlig konstruktivt, p.g.a. træthed, så det skal jeg prøve at have kigget lidt nærmere på. Jeg har hentet det, men altså ikke sat mig nok ind i, hvordan det virker.

Den her forkølelse, irriterer mig ganske grusomt, men hvad værre er, jeg tror faktisk slet ikke, det er forkølelse, snarere allergi – jow overfor “Garbo” – og det er jo ikke så godt. Nu må jeg lige høre lægen idag, jeg skal derop i anden anledning.

Sålænge man ikke fejler noget værre, skal man jo i princippet være glad. En gammel kollega er lige blevet opereret for en agressiv brystcancer, og skal nu have videre behandling. Det er godt nok ikke en rar en at have hængende over hovedet, og så skulle holde Jul samtidig. Så skal man ikke klage.

Læs resten