Venindehyggedag – By, sand, væddeløb og lækker mad



Den sorte himmel inden jeg tog afsted


På Købmagergade var der dette interview igang – gad vide, hvad det var til


De her gutter sad også midt i det hele – fortæl mig lige, hvordan det lader sig gøre


Vi startede dagen med en cykeltur på Christiania, hvor vi så lidt af hvert som det ses


Denne enorme yacht googlede min veninde, og den hører hjemme på Cayman Øerne, og er som det ses en gigant


De fantastiske sandskulpturer, som jeg i højeste grad vi anbefale dig, at kigge derud. Vi fik også henholdsvis en Café Au Lait og en Latte derude, leveret af Rolling Coffee. Det var guf


Gratis opera, lige ved Sandskulpturene. I baggrunden Rederiet J. Lauritzen‘s smukke ejendom


Dejlig, dejlig Kyllinge Korma og Is med Blåbær til dessert

Jeg havde lavet en aftale med min veninde. Vi havde længe talt om, at vi ville ud og se sandskulpturer. Hun har travlt, og jeg skal på ferie i næste uge, og udstillingen fortsætter jo ikke evigt. Nu skulle det være og det blev så i går.

Turen ind til hende (tæt på Nørreport), var grundet arbejdet på samme Svanemøllen, et rent helvede. Jeg skal nu over Ryparken for at komme til Nørreport, Jeg havde taget cyklen med, så vi kunne komme let rundt i byen, når jeg nåede så langt. Det er jo heldigvis ganske gratis med S-toget. Det lykkedes mig at komme frem. Jeg var i god tid, så jeg kiggede forbi Den Kinesiske Købmand, hvor jeg fik en vegetarisk østerssauce og nogle kastanier. Så den står på wokmad snarest.

Så videre til veninden, og vi greb cyklerne og kørte mod Christianshavn. En cykeltur på Christiania. Jeg havde ikke været der siden min barndom. Nu har jeg så. Der er mange sjove huse, og ditto mennesker, men også meget, der ligner jeg ved ikke hvad, og affald de forkerte steder. Masser af dyr, er der også, ikke mindst hunde. Men de befandt sig for størstedelens vedkommende på steder, hvor man ikke må fotografere, ligesom de interessante personager rent fotomæssigt også gjorde.

Vi cyklede – eller rettere prøvede, at cykle langs volden, men det viste sig at være noget af en opgave. Vi endte med at måtte trække. Og så skulle vi alligevel vende om. Vi var også nede og se broen, og på det tidspunkt blæste det sådan, at vi var bange for at lette. Men det må have noget med vindretning, og vandet at gøre, for så snart vi var længere nede og på fastlandet igen, var det ikke overhovedet så slemt.

Klokken var efterhånden blevet mange. Og vi var sultne. Så min veninde foreslog en pizzasandwich fra Pizzahuset. Jeg valgte en vegetarisk, som var rigtig dejlig. Så kunne vi lidt igen og drog mod skulpturene. De er helt fantastiske, det må jeg sige, og har du ikke set demn, synes jeg bestemt, du skal gøre det.

Det hele var så smart tilrettelagt, at vi (stalden) havde to heste til start i Stockholm, så vi kunne tage hjem og se væddeløb sammen bagefter. Oveni havde min veninde lavet lækker curry til os også, og en Gin og Tonic fik jeg også inden maden – jeg fik faktisk to! Ren luksus, og det hele smagte simpelthen så dejligt. Isen – den var også god, men jeg kunne ikke spise op, og det er et mirakel jeg ikke trillede hjem uden cykel.

Væddeløbene var superspændende, og den ene af vores heste vandt en fantastisk 2. plads og 194.500 kr., så det var en fin aften. Så var klokken dælme også blevet mange, men i mellemtiden havde al antydning af vind lagt sig fuldstændig, og det var mildt og lækkert. Med dagens mareridtsagtige tilstande på togene og iøvrigt in mente (der kører heller ikke toge fra Nørreport efter 20), så besluttede jeg, at jeg lige så godt kunne cykle hele vejen hjem. Det tog mig 1 time, men jeg tog det også stille. Det var dog en skøn tur med musik i ørerne og god motion ovenpå alt det gode mad. Det er den slags dage, man skal samle på, og som jeg ihvertfald samler på. Samvær med gode venner, er skønt.

Lighed for loven?

Jeg skrev om Christiania forleden, og her er et lille P.S. Professor Peter Nedergaard, som undre sig over, hvordan loven hænger sammen for Christianitter og så os andre, for ens er den tilsyneladende ikke.

Retten til noget stjålent

For mig er det en total gåde, hvordan man kan tale om, at nogen har retten til noget, de har stjålet!! Om jeg så bliver hundrede år, så fatter jeg det ikke. Jeg taler selvfølgelig om hele sagen om Christiania.

Hvis jeg stjæler en bil, og det så først bliver opdaget flere år senere, så bliver det sgu da ikke mere min, fordi det ikke blev opdaget, eller der ikke blev handlet på det??? Og skulle jeg så hive ejeren i retten for at fastslå, hvem af os, der havde brugsretten til den! Nej nu må I altså holde.

At de skulle have været smidt på porten for “100 år” siden er en side af sagen, men hvordan det kan retfærdiggøres, at man bliver ved at forhandle med en flok mennesker, der ulovligt har besat et område, foregår vist kun i Danmark og er helt til grin. For slet ikke at tale om, hvad det koster i tid og penge med retsager og hvad har vi. Jeg er spændt på at se, hvad der nu sker i den her farce, der allerede har varet årtier for længe!!!