Weekendaktivitet og lidt at læse i og om

weekend_600

Mange dage går det nøjatigt som ovenfor. Ikke at jeg ligger og sover en hel dag, men jeg har da dage, hvor jeg bare slapper af og mest er i stolen eller på sofaen. Det er bare nødvendigt, sådan er det. Skal have mine “time-out’s” indimellem, ellers “knækker filmen”. Det var det med at respektere os selv, som der også var snak om i forhold til det der Introvert.

Hvad går jeg så og laver, når jeg ikke bare slapper af. Slappe af er mange ting, og jeg kan godt slappe af ved at sidde ved computeren, men jeg skal ikke gøre det for længe. Ellers ser jeg film, dokumentarfilm især elsker, ligesom krimi-serier, engelske serier/film og i det hele taget elsker jeg bare film og TV. Og så har jeg også “læst” bøger. “Læst” fordi jeg jo nu lytter dem hovedsagelig. I stakken af bøger, jeg har bevæget mig igennem her på det seneste, er der en, jeg ikke har mulighed for at lytte, og som jeg selvfølgelig må læse. Det er Donny Osmond’s selvbiografi – Life is what you make it. Faktisk en gave fra min søster, som havde fundet den til en meget rimelig penge på en rejse til London, må det have været. Rigtig pænt af hende, at tænke på mig. Med mit hoved, går det næsten ikke at læse den, men jeg prøver. Og nu er jeg da halvvejs. Heldigvis har jeg i de andre tilfælde kunnet ty til lydbøgerne på Audible.co.uk. Jeg får credit til en bog om måneden, og det kan mere end opfylde mit behov. Derudover har jeg også det danske lydbogsbibliotek, så jeg kommer aldrig til at kede mig – heller ikke på den front.

Inden jeg kastede mig over Donny, læste jeg Whitney Houston’s mor Cissy Houston’s bog om sit liv, og om Whitney og selvfølgelig hendes død - Remembering Whitney: A Mother’s Story of Love, Loss and the Night the Music Died. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den. Den må ihvertfald have været svær at skrive for hende, men jeg kunne nok også godt tænke mig, hun ikke havde skrevet så meget om sig selv. Til gengæld danner det jo baggrunden for, hvordan hendes liv med og omkring Whitney former sig. Er du Whitney interesseret skal du helt klart læse den.

Jeg elsker at sidde her og lave noget, og så lytte en bog samtidig. Lige nu blev Sanne skyld i det seneste download på Audible – The Secret Life of Marilyn Monroe af J. Randy Taraborrelli (han har iøvrigt skrevet mange biografier om berømtheder – bl.a. Michael Jackson og Elisabeth Taylor også). Grunden til det er hendes iøvrigt meget informative Marilyn Guide for Begyndere. Ligeledes bliver hun nu skyld i min jagt på flere Marilynbøger, for hun fik da lige gjort mig opmærksom på ihvertfald mindst en, jeg må eje. Heldigvis koster den ikke dyrt, så det går nok. Passionen for hende deler vi helt sikkert og faktisk har vi samme yndlingsfilm med hende også.

Weekenden er begyndt her, jeg har tænkt at hygge mig. Indebærer det så ingen aktivitet. Nej da, meningen er, at jeg skal slappe af i dag. Morgendagen ligger stadig åben og søndagen går med Staldrundgang på banen og selvfølgelig også i stalden. Derfor vi igår jo havde store-rykke-maner-dag. Jeg tager en dag ad gangen og ser, hvordan. Det er den eneste måde på det i øjeblikket. Lige nu er det mest humøret, der lider og det er mindst lige så slemt som alle de andre skavanker. Håber for dig, du får en god weekend.

Mavepustere og musik

Livet er fuld af overraskelser, op- og nedture! Nogengange bliver man tildelt “en mavepuster” som man ikke lige havde set komme. Andre gange var det nok mere forudsigeligt. Uanset, så har vi nok allesammen prøvet det adskillige gange i vores liv, og kommer måske (formentlig) til at prøve det igen.

Jeg husker engang, hvor jeg i den grad led af kærestesorg på den her fuldstændig altopslugende helt irrationelle selvdestruktive vis. Af vanvare kom jeg til at gå ind og se “Against All Odds (1984)”. Det skulle jeg aldrig, aldrig have gjort. Jeg brød helt sammen. Så kú jeg lære det! Siden har sangen været den ultimative sang at høre, hvis der var knas på den front.

I wish I could just make you turn around – turn around and see me cry

Der er mange andre og ovenfor er et udvalg af mine favoritter, hvis man kan sige det sådan. Der er flere, men det er de mest fremtrædende, om jeg så må sige. Har jeg hjertesorger? Nej ikke sådan meget alvorligt, men jeg har fået en mavepuster alligevel af en slags, og så tåler disse altid et genhør. Og skulle jeg have været i tvivl om, at jeg stadig kan føle eller at jeg kan blive skideked af det, så ved jeg også det. At jeg stadig er syg, hjælper selvfølgelig ikke på en dyt heller.

Men jeg har dog prøvet langt værre, både af den ene og den anden slags, så jeg overlever og prøver at fokusere på andre ting, og det går såmænd også okay.

Hvad hører du, når du har hjertesorg – og har du iøvrigt set filmen “Against All Odds (1984)“?