Grøn morgencocktail

IMG_5970opt2_Cocktail

Jeg købte for snart noget siden en saftpresser. Og jeg har da brugt den – bevares, men ikke nok. Men med den nye stil undervejs, så bliver det mere fremover.

Når jeg laver, så plejer jeg lidt at falde i “den sædvanlige” appelsin og gulerod og den elsker jeg bare.

Kan du huske min aversion mod koriander? Nå, i den forbindelse tænkte jeg, om jeg på et andet punkt, eventuelt kunne omvende mig selv lidt. Jeg har aldrig været ret glad for blegselleri, men har derimod haft det fint med knolden. Nu kom jeg så for vanvare til at prøve og købe et bundt, fordi jeg troede det skulle i en ragout, jeg lavede for noget siden. Det viste sig så, at være forkert. Jeg har så smuttet dele af den i curry’s m.m. når lejlighed bød sig. Sådan “en fætter” tager lidt at få gjort kål på, og da især når man kun er en.

Idag ville jeg så prøve, om jeg i flydende form kunne bedre med den iøvrigt kønne grønne stængel. Jeg tog:

1 stængel – måske 1½ blegselleri
2 Granny Smith Æbler
½ øko-citron
Et lille stykke mango

Alt blev smidt i saftpresseren og ud kom den her smukke lysegrønne saft. Drikkelig og udemærket, men jeg må konstatere, at blegselleri og jeg ikke bliver venner – sådan er det altså bare. Måske engang i fremtiden mine smagsløg ændre mening, men so far – nej! Udover denne drink, fik jeg en banan og te til morgenmad, så det kan ikke være for meget.

Hvad bruger du blegselleri til – og kan du lide den? Og hvis du “safter” – hvad er din yndlingskombination? Jeg vil gerne have jeres gode tips og tricks til gode sammensætninger, så jeg kan bruge min saftpresser mere.

NB! Her skulle være en afstemning vedrørende, hvor meget, du bruger din saftpresser, men det vil ikke virke for mig. Afstemningen er dog i sidebaren, så hop derover og fortæl, hvor meget du bruger din – eller om du overhovedet har en.

Bliver nu også testet her!


Ingefær og citron klar til kogining

Efter at have læst om trylledrikken, tænkte jeg, at det bestemt er et forsøg værd for mig. Så der blev indkøbt ingefær og citron, da jeg alligevel slæbte mig ned og handle. Og skade gør det ihvertfald ikke, og jeg har også lige en sæssonstart, jeg skal være klar til på lørdag. Ja på Galopbanen. Så det har bare at hjælpe!

Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg synes, det smager godt. Men hvis det bare hjælper, så er det fint. Tager jeg efter kradsen i halsen, når det glider ned, så gør det. Fortsættelse følger!

Niklas’ Pasta med Gremolatakylling


Pasta med Gremolatakylling – en skøn ret, til hverdag og så galt gæster

Pasta medGremolatakylling var på menuen her idag. Jeg så Niklas lave det, fordi jeg havde optaget det, og det så bare godt ud. Kyllingen og de fleste ingredienser havde jeg. Indkøb bestod af 3 økologiske citroner, økologisk fuldkornsspaghetti og kruspersille. Denne ret er helt utrolig hurtig at lave og den smager bare godt. Kan i høj grad anbefales, og bliver en ny favorit her. Bon Appetit. Niklas’ version er til 4 personer, her er hvad jeg brugte til en person.

Pasta med gremolatakylling (1 person)

175 g kyllingebryst – gerne majskylling eller anden god kvalitet
1 spsk. olivenolie
30 g fetaost
1 spsk. ristede pinjekerner
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
skrællen af ½ økologisk citron
125 g økologisk fuldkorsspaghetti

Forglemmelse:

Der skulle have været smidt 50 g ærter i til sidst. Det glemte jeg, og vidste der var noget, jeg havde glemt. Jeg savnede dem ikke, men er sikker på, at de vil smage godt i retten. De kommer med næste gang.

Min note: Weightwatchers værdien for denne ret er 13 points, og det er en del. Den kan sagtens reduceres, ved at bruge mindre mængde kylling (jeg kunne sagtens have nøjedes med halvdelen) og minde olivenolie, ligesom fetaostmængden også godt kan reduceres. Jeg havde ikke regnet så meget på forhånd, og det viser sig (igen), at det skal man altså. Så jeg er lidt over i points idag, men har til gengæld været ude og cykle. Så det går!

Te med citron, honning og….

En god sjat rom! Det er kuren p.t. Joh, for jeg er da snotforkølet nu igen! Jeg ville gerne bande og svovle, for Ih Guder, hvor er jeg træt af mig og mit helbred, men hvad skal det fedt hjælpe! Jeg må bare blive inde nu de næste dage, så jeg er frisk til på søndag, hvor ham den røde skal løbe. For dennegang nægter jeg at gå glip af så meget som et skridt! Altså! Så jeg er her på min sofa – igen!

Til gengæld fik jeg ordnet alle vindueskarme og blomster igår, og har sat dem alle på plads her til morgen, udover jeg sådan generelt fik tørret af overalt. Nu skal jeg så bare lige svinge støvsugeren lidt og så kan jeg lægge mig og slappe af. Feber har jeg ikke endnu da, så forhåbentlig slipper jeg lidt lettere over det dennegang – fingers crossed!