Lidt besat


Jeg har nævnt lige den her sang/solo før. Også det faktum, at jeg i mit næste liv helt sikkert skal være guitarist.

Som så ofte før, var det inspiration fra Facebook, der bragte mig på sporet af en større gennemlytning af videoer på Youtube. Det hele startede egentlig med, at jeg så denne version af sangen hos en FB-ven. En version med gæstevisit af David Bowie. Det er ikke for det, man skal høre/se den version, men fordi det er en fantastisk version af alletiders mest geniale guitarsolo og så er optagelserne helt vildt flotte. Det affødte en søgning på flere versioner af min favoritsolo, og faldt over bl.a. den ovenfor. Jeg kan høre på det i evigheder. Så fedt.

Youtube er genialt til at udvide sin horisont med, og bare i det hele taget at se klip med sine favoritter. I det hele taget er nettet bare genialt. Tænk også på ting som Skype. Man kan sidde på hver sin side af jorden og tale sammen som var det byen ved siden af ganske gratis.

Men for nu at vende tilbage til fede rockballader, så kom jeg til at tale med en af pigerne i stalden om også Scorpions, og om, hvornår det her nummer er fra, og det er altså fra 1991. Nedenfor “Still loving you” som også er et yndlingsnummer, som kan høres igen og igen, sikke en stemme!! Det var lidt rock inden sengetid – sov godt!

Comfortably numb

Jeg kom til at tænke på en god ven af mig, der er fabelagtig på guitar, og som førhen spillede en skøn solo for mig.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på min favoritsolo ovenfor. Når jeg hører den, er jeg sikker på, jeg skal være guitarspiller i mit næste liv. Og så synes jeg, at titlen og teksten passede godt til alt, der sker lige nu. Enjoy!

R.I.P. Richard Wright

En af de orginale medlemmer af Pink FloydRichard Wright er død i tidlig alder af cancer, kan læses i dagens aviser.

Jeg er vild med Pink Floyd, og det her nummer, er bare min store store favorit, og med det vil jeg ønske ham en god rejse!

Jeg plejer at sige, at den guitarsolo er bedre end – ja gæt selv, for der skal jo holdes en pæn og sober tone *Host* – og nåh ja så kun næsten lige så god! Men den kan i den grad hensætte mig i en tilstand af et el. andet, jeg ikke kan forklare og træt af den bliver jeg aldrig, aldrig…. R.I.P. Richard!