Cowboykaktus (euphorbia trigona)

img_7690opt.jpgDet er faktisk en helt forkert betegnelse, men jeg har aldrig hørt andre på dansk*. Det er nemlig slet ikke en kaktus, men en sukkulent. Altså en plante, der har evnen til at holde på vandet, som kaktus, men ikke er det.

Jeg har en sådan skabning stående. Den er vokset helt vildt. Det sjove er, hvordan jeg fik den. Som jeg vist har nævnt før, så har de fleste af mine planter en historie, og el. er stiklinger jeg har fået eller stjålet. Det gør det lidt sjovere på den måde, fremfor bare at gå ud og købe. Det gør jeg da også nogengange, men for størstedelen gælder ovenstående.

img_7691opt.jpg

Denne var en forhutlet skabning, der stod i den lilebitte potte i mit første hus (på Falster). Den så ærlig talt lidt ynkelig ud. I lang tid fik den bare lov at blive stående hvor den stod. I samme potte og den levede og havde det da vist okay, men heller ikke mere. Da jeg endelig fik den plantet om og den fik noget ny jord, og mere plads, gik den bersærk. Den er nu en meter høj og når snart loftet i vindueskarmen og jeg kommer til at klippe den lidt ned.

Den er som andre sukkulenter meget let at formerer. Den afskårne del ligger til tørre en uges tid, og så stikkes den i jorden, og som regel begynder skidtet at gro. Som med andre sukkulenter, hellere lidt for lidt vand end for meget!

OBS!Iøvrigt – den hvide saft i Euphorbia Trigona er giftig! Og vidste du, at den samme saft er i Julestjerne, som er i familie med den? Nu gør du, så pas på med at få på hænder m.v.

Opdateret 6. marts 2018 – Som nævnt andetsteds, så sender jeg ikke længere stiklinger. Jeg anbefaler, at du kigger på mellemhaver.dk. * – har d.d. fundet et andet dansk navn på den “Trekantssøjle”.