Brdr. Price Tartiflette med et tvist

Jeg havde købt bacon forleden af samme grund. Her i disse mine “stille dage”, ville jeg have Tartiflette, som jeg rigtig godt kan lide, men ikke spiser så ofte. Men når jeg så gør, nyder jeg.

Sidst jeg lavede (længe siden), var det en anden opskrift, men fremgangsmåden er den samme. Nu valgte jeg så Brdr. Price’s dennegang, og det blev det ikke dårligere af.

Mit tvist på retten bestod i, at jeg jo her inden, jeg skal afsted, har nogle madvarer, der skal bruges. Blandt dem en bid selleri, så den kom med i Tartiflette’n dennegang, og det smagte helt fint.

Til den dejlige gratin, spiste jeg en salat af rucola, iceberg, tomater og lidt grøn peber overhældt med rapsolie blandet med lidt limesaft, salt og peber. Det var rigtig lækkert og kan varmt anbefales. Nu skal jeg ind og slå mave. Har spist for meget af den dejlige mad, og er træt faktisk.

Rødkålssalat i creme fraîche-dressing

Som sagt nåede jeg lidt mere i går. Jeg nåede at smide noget mad i ovenen og denne salat i en skål. Gratin’en er efter princippet – hvad der er i køleskabet stort set. En super måde at få brugt nogen grønsager på, og så havde jeg endda flere. Her var det løg, resterne af de fyldte squash, lidt løg, hvidløg, kartofler og peber, der blev lagt lagvis med noget cheddarost og overhældt med noget æggemasse, og så ind i ovnen en halv times penge. Du skal selvfølgelig ikke skære dine grønsager for tykt ud, for så forslår en halv time ikke.

Salaten er igen en af Cranks, og jeg kan igen kun på det varmeste anbefale deres kogebøger, hvis du godt kan lide gode grønsagsretter. Denne salat lå lige for, idet jeg for ikke så længe siden netop købte et rødkål med salat i tankerne. Portionen her er den fulde version, men min var selvfølgelig tilpasset en – der er ingen angivelse af til hvor mange portionen er, men jeg vil tro 4- 6 personer:

Rødkål i creme fraîche-dressing

1 lille rødkålshoved
50 g rosiner
2 spsk persille
2 spsk ristede solsikkekerner
(jeg brugte pistachenødder – smagte fint)
Til pynt salatblade og karse

Dressing:

1½ dl. creme fraîche
(Tofutti Sour Cream, hvis du vil lave den veganske version)
1 spsk vineddike
1 presset hvidløg
salt og peber
frisk revet peberrod
(jeg brugte lidt sennep)

Snit kålen fint og bland den med rosiner, persille og solsikkekerner. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen i en skål. Hæld så megetr dressing over salten at det dækker og bland den godt. Servéres i en skål med salatblade og pyntes med karse.

Verdens bedste kartoffelsalat

Jeg lovede jer opskriften på verdens bedste kartoffelsalat, og den kommer her. Jeg glemte selvfølgelig at købe tomater, hvorfor jeg fik brugt en halv agurk jeg havde liggende. Men det giver jo farvemæssigt ikke det samme. Jeg har heller ikke købt ymeren men kun brugt creme fraiche, og det kunne jeg godt smage lidt i min version til aften. Bon appetit. Purløgen var i parantes bemærket hjemmedyrket på altanen 🙂

Fru Olsens kartoffelsalat

1-1½ kg kogte kartofler

5 spsk. ymer

1½ spsk. creme fraiche 18%

2 spsk løg

1 fed hvidløg

1/3 tsk. stærk karry

salt, peber

1 pose mayonaise (200g)

½ bdt. purløg

½ bdt. dild

Alt til dressingen blandes, og vendes i kartoflerne, der er skåret i tern. Pyntes med tomater.

Vil du gerne lave den vegansk, ligger opskriften her.

Opdateret 17. februar 2016