Tortue Efterårshandicap – Nottingham (Swe)


Opløbet i Tortue Efterårshandicap fra venstre: William Tell, Aladar, Nottingham, Shareholder bag ham Kaiser Suzek, Smart Guy og Da Vinci

Der havde vi to af “drengene” med. D.v.s. pr. definition er Shareholder ikke en “rigtig” dreng, for han er vallak. Til gengæld er William Tell hingst og en rigtig smuk en af slagsen efter min mening. Det var meget spændende, hvordan det ville gå. Dels for Williams vedkommende, men da især i forhold til Shareholder, der ikke har været ude et godt stykke tid – i løb altså. Det gik jo overmåde fint. Sharholder og Nicholas Cordrey (brun/blå m/gul hue) fik en flot 2. plads, og William og Cathrine (sort/sølv) fik en også flot 4. plads. Det kan der ikke klages på. Vinderen af løbet blev Nottingham med det Chilenske geni Rafael Schistl i sadlen (rød m/blå hue/stjerner).

Nottingham (SWE) er en brun v v/Richard of York (GB) – Ibri (IRE), ejet af Maria Westman og Madelaine Reuterskjöld, og trænet af Johan Reuterskjöld og blev redet til sejr af Rafael Schistl foran Nicholas Cordrey og Shareholder, Nicolaj Stott og Aladar og altså Cathrine Weilby og Wiliam Tell.


Ovenfor en lille mosaik af de fotos jeg tog af Shareholder, William Tell og Nottingham. Fra øverste venstre hjørne er det : Shareholder med trækker Mille Eisner, William med trækker Susan, William var pludselig overmåde frisk, og Cathrine kom flyvende afsted ihvertfald. Hun mener bestemt, nogen må have puttet krudt i rumpen på William, hvilket hun i farten forsøger at fortælle Træner Hanne Bechmann. Ellers er det så Nicholas Cordrey og Shareholder, Rafael Schistl på Nottingham på vej i vindercirklen og Shareholder vej tilbage til vindercirklen med Gitte Eisner, Nicholas Cordrey og Mille Eisner

Fotofavorit – På vej til start

Dette er et helt nyt foto fra i lørdags, men jeg kan bare fornemme, det er en favorit allerede. Det viser tre af deltagerne i Holger Danske Cup på vej til start – Fra venstre: Cathrine Weilby på Smart Guy, Jacob Johansen på Kronhjort og Nicolaj Stott på Da Vinci.

Kriterium og Grand Prix dag II

Skandinavisk Grand Prix i Billeder:


“Flyveren” – Fly Society ankommer til banen sammen med sin faste trækker Maria Munck


Maria var venlig at stille op til fotografering – Her ses hvor stor og smuk han er


Udsigt udover paddocken lige før jockeyerne sidder op til Skandinavisk grand Prix 2008


Juan Pinto på Eko Arabian Night


Storfavoritten The Pirate med Espen Ski i sadlen sluttede 3. i opgøret


Frederik Johansson på dagens vinder – Hot Fudge – fuks hp v/Lomitas (GB) – christian church (IRE), ejet af Øvrevoll Stutteri og trænet af Lennart Reuterskjöld Jr. – hun vandt foran Kim Andersen og Fly Society, Espen Ski og The Pirate, Nicolaj Stott og Da Vinci og Mark Larsen og Aladar


Aladar med Mark Larsen i sadlen – de sluttede 5. – i baggrunden ses Marc Stott og Nottingham


Fly Society og Kim Andersen var tippet 2. og desværre kom det akkurat til at passe – vi var mange, der havde ondt “Flyveren” at vinde, men sådan skulle det ikke være


Manuel Santos på Kronhjort


Opløbet i Skandinavisk Grand Prix 2008


Fly Society og Hot Fudge på vej til vindercirklen

Marron’s meritter m.m. – Täby

img_0995opt.jpg
Marron – mrk. brun vallak v/Be My Chief – Relate, vandt Breeder’s Trophy Stayer over 2400 m på Täby

Det er ved at blive en lidt af en tendens, at Marron redder den danske ære i det Svenske! Om det er godt el. skidt, kommer jo lidt an på, hvor man ser det fra. Men når nu galt skal være, så er det såmænd ikke så ringe. Bedre sent end aldrig for ham den store, store hest, med lige så store skridt. De kom ham godt til nytte her iaften, hvor han havde lige det ekstra, for at stikke mulen frem over målstregen med ganske få skridt. Det var en fantastisk opløbskamp mellem ham, Cattleman Clipper og Ilo, hvor de kom ind i nævnte rækkefølge – lige efter fulgte Aladar og Da Vinci. Premiere Cru sluttede som 10. ud af 15. heste…

I Swedish Open Mile blev Fly Society 3. bag Eldfote, Tertullus. Både Lois Lane og Danish Welcome lagde hårdt og godt ud, men slog ikke til i den sidste ende. I Breeders Trophy Mile blev Master Kid 3. bag Yvonne Durant-trænede Arcus, som vandt og dernæst fulgte Duriana. I Consolation vandt Mikado med Per-Anders Graaberg foran Lorena og Aquila Flyer.

I Stayer Consolation, tog Kim Andersen også “stikket hjem” med May Spirit, som fulgtes med Lois Lane til det svenske. Så en rigtig god aften for både Kim Andersen og Søren Jensen. Tillykke herfra til dem!

Du kan se alle aftenens resultater her.

Gensyn med Premiere Cru m.m. – Täby tirsdag!

SWEDISH OPEN MILE (L)

Fantastiske Fly Society, som jeg er dybt betaget af, er eneste danske kandidat i dette løb over 1600 meter. Men hvilken repræsentant er han ikke. Alt held og lykke til “Flyveren” og Kim fra mig!


Fly Society med Kim Andersen i sadlen på Derbydag,hvor de sluttede 4. i Seeland Pokalløb (L)

BREEDERS’ TROPHY MILE CONSOLATION

I consolation, starter Danish Welcome, og er tilsyneladende således kommet sig over den hårde medfart han fik sammen med Lois Lane sidst, de var den vej over.


Danish Welcome på vej til start i Klampenborg med Fernando Diaz i sadlen, tirsdag rides han af Bettina Wilson

BREEDERS’ TROPHY MILE

img_0577opt.jpg
Cut Royale, da han vandt 2000 Guineas

img_2300opt.jpg
Lois Lane og Cathrine Weilby på vej til start i Larch Ærespræmie, hvor hun blev 2.


img_0649opt.jpg
Manuel Santos på Carpe Diem

BREEDERS’ TROPHY STAYER

I dette løb, bliver der gensyn med smukke Premiere Cru, der vandt Breeders Cup, foran Da Vinci, som også ses nedenfor. Nu får Da Vinci en chance mod ham igen, så det bliver spændende. Premiere Cru kom ulykkeligtvis til skade efter løbet, da han “kom op og hænge” på jerngitteret omkring vindercirklen, og der var stor spekulation om skadens omfang, men en stor glæde at han er tilbage.

img_1031opt.jpg

img_1036opt.jpg
Øverst er det Da Vinci forest, og Premiere Cru bagerst efter Dansk Breeders Cup, som Premiere Cru vandt, og nederst er det så Premiere Cru på vej til vindercirklen

img_0995opt.jpg
Marron der har gjorde det så flot sidst, han var på de kanter. Dennegang med Kim Andersen i sadlen. Her er han på vej til start i Breeders Cup på Klampenborg med P.-A. Graaberg i sadlen

img_0987opt.jpg
Ilo og Frederik Johansson er også makkere imorgen på Täby

Det var nogen af løbene, der bliver afviklet imorgen på Täby – du kan se hele startlisten og alle deltagere her. Løbene kan ses på Racing Live på Dantoto på Danskespil.dk.