Fantastisk vejr og kageglæde

Morgenen og formiddagen gik i det bedste selskab – græsgalops og stalden. Det er det bedste jeg ved. Som jeg har nævnt før, er der som regel græsgalops om mandagen, og det er altid en god undskyldning, til at få taget nogen fotos. Dog kunne jeg lige på det tidspunkt godt tænke mig, at solen gik bag en sky, for det passer meget skidt at få solen lige “i synet”, men det er da blevet okay fotos alligevel. Jeg fotograferede ikke alt, der var dernede i dag, men det jeg kunne nå, mens jeg var der. En måde at begrænser mig på også.

Jeg havde bagt chokoladekage til pigerne, og den blev rigtig god skal jeg hilse og sige, og det synes pigerne også. Så at sidde i solen og kigge på heste, og spise kage og drikke te, efter at have set græsgalops, så bliver det ikke meget bedre.

Da jeg kom hjem smed jeg kameraet op, og så tog jeg toget ind for at få fat på en ny støvsuger. Jeg har villet have et par gange før, men har ikke gjort, så nu skulle det være. Til de 300,- kr. den kostede, så er det ikke den store katastrofe, hvis ikke den er sagen. Her trængte i den grad til en tur med den, så jeg testede med det samme og den er helt fint til de penge. Ikke mindst er den ikke særlig stor, poseløs og meget let at komme rundt med. Min gamle Miele kommer i kælderen og kan bruges til at støvsuge dernede med. Den ér god, men har set bedre dage, og er stor og tung. Efter støvsugning havde jeg overraskende energi til at vaske gulv, og jeg skal hilse og sige, at det trængte her til også. Skønt at få gjort.

Efter endt gerning, synes jeg, at jeg fortjente endnu et stykke kage og en frapuccino. Og så er resten af tiden gået med at ordne fotos fra dagens galops. Før jeg offentliggør lidt (mere) om det, skal jeg altså have et bad og noget at spise. Håber jeres mandag har været god – og så tænker jeg på, om du holder Meatfree Monday?


Danny Patil på Una Vita og Malin Karlsson på Majestic Eleven


Bologne nød i den grad en tur på folden og stillede endda op til fotografering

Morgenglæder


Iben Hjorth Buskop på You’re The Top (FR) f. 2004 – Poliglote – Lolly Lodge (Grand Lodge), det nyeste medlem af stalden


Gert Hansen på 76 år, tog også en morgengræsgalop på Antony (nu med blinkers)


Susie Glennie på Inception og Danny Patil på Tigress Elven


Iben havde travlt, her på lot nummer 2 – Simbad (FR) – desværre ikke på græsset. Som det ses er fotografering på cushin ikke det bedste


Susie Glennie på Inception


Mandage er hektiske med galops, smede og Dyrlæger. Her er dog et afslappet øjeblik, hvor Oliver Wilson får en sludder med Dyrlæge Karsten Key Kristiansen fra Ikeyvet


Lene Holmbæck med Road To Glory (GB)

Der var græsgalops i dag – det er der om mandagen, som jeg før har været inde på. Det er ikke altid, jeg får snøvlet mig derned og tage nogen fotos, men jeg har kun været en eller to gange før i år, så det var en god dag at gøre det i dag. Nu havde jeg allerede trukket hårde veksler på kræfterne, og så kunne jeg lige så godt tage morgenen i dag med. Jeg er så ikke sikker på min gamle krop er enig. Men nu er det gjort, og jeg fik nogen dejlige fotos synes jeg selv.

Nu skal der skrues ned resten af ugen, for jeg skal være frisk til på søndag, hvor jeg skal et kort smut til Stockholm også i hesteærinde. Nu vil jeg ind og slappe af og have noget aftensmad, som I også skal få høre lidt om på et tidspunkt. Foreløbig må I have en god aften.

Damernes Dag


Imaginenowar ser ret tilfreds ud med situationen. Det kan hun også tillade sig, efter hun vandt Pompøs Cup over 1600 m i dag, og således vandt 50.000 kr.

Det var i pigernes tegn i dag. Både de to-benede, og de firbenede af slagsen. De bedste 3-års hopper i årgangen skulle findes, over såvel 1600 m som 2400 m. Og den bedste på de 1600 m, var Imaginennowar, der bliver trænet af Hanne Bechmann som også har opdrættet og hun ejes af LSC Stable med flere.

Det har (igen) været en alt for lang dag, så nu vil jeg hoppe i dynerne, og så skal jeg iøvrigt tidligt op igen, og i stalden. Men så skal jeg altså også hvile ud så jeg er frisk til søndag, hvor jeg skal på tur. Mere om det senere. For nu må I sove godt, og så kommer der selvfølgelig meget mere de sædvanlige steder fra Damernes dag.


Træner Hanne Bechmann med Imaginenowar og flere af ejerne, samt trækker Susie Glennie og selvfølgelig jockey Danny Patil

Mandagstema – I fart

Så er det tid for lidt mandagstema igen, og denne uges er “I fart” – og jeg beklager, men mine skønne heste, må da være indbegrebet af i fart? Her fra lørdagens Seaside Navigation Handicap, som vindes af Danny Patil (sort med gul hue) på Don Marco (SWE).

Lørdagens glæder


Oliver Wilson vinder med Zolitall (IRE), der er trænet af Bettina Wilson


Danny Patil vinder med Don Marco (SWE) – fra venstre: Cathrine Weilby på Ladybird (SWE), Shane Karlsson på Full Indy (ARG), Marcos Robaldo på Out The Ring (IRE), Per-Anders Gråberg (kan lige anes i lyserødt) og Danny Patil på Don Marco (SWE)



Oliver Wilson vinder med Blue Saphire – også trænet af Bettina Wilson


Fra venstre: Jacob Johansen på Black Angel, Danny Patil på Broughtons Fawn (GB), Cathrine Weilby på Harley (SWE) og Lennart Hammer på Shrek


En glad Lennart Hammer efter hans første sejr efter han startede igen sidste løbsdag, på Shrek, trænet af Brian Wilson. Som det ses også stor glæde hos 2. pladsholderen Meyday Millenium’s trækker/ejer Benedicte og jockey. Meydan blev redet af – you guessed it – Oliver Wilson


Lennart Hammer vinder med Pro-Hunter i dagens sidste løb. Fra venstre: Manuel Santos på Another One, Elione Chaves på Clauses Sunshine og Lennart på Pro-Hunter

Ja hvor skal man næsten ende og begynde. Det var helt igennem en dejlig dag. Det eneste skår i glæden var, at vores egen fine hoppe ikke fik en bedre placering, men det skal hun nok nå.

Ellers var der ellers glæde på alle hylder. Vejret som ellers havde været mere end truende en overgang, vendte 180 grader, og det blev det perfekte løbs- og ikke mindst fotovejr. Glad var jeg.

For nu at prøve, at holdt lidt styr i det, så starter jeg ved løb 1. Og så kan jeg lige minde om, at jeg tidligere har nævnt de to hovedpersoner for gårsdagens glæder. Egentlig var meningen her, som sidste uge, at mor og søn – det vil sige Bettina og Oliver Wilson, skulle have redet mod hinanden. Dessværre var Bettina blevet syg, så selvsagt red hun ikke. Det gjorde Oliver til gengæld og han vandt – selvfølgelig var jeg lige ved at sige. Det er ved at udvikle sig sådan, at man skal have den store matematiske eksamen, hvis man skal holde styr i Oliver’s meritter. Jeg kan ikke følge med næsten. Det er da godt Dansk og Svensk Galop har noget, der hedder statestikker og arkiver, for ellers ville vi få et problem. Som det kører, er det ihvertfald lige før, man bare regner med, at han vinder! I første løb sejrede han så med Zolitall.

Næste løb vandt han ikke, for det gjorde Danny Patil på Don Marco, der også ses ovenfor. Til gengæld fik han en 2. plads med Fortunens Boss, som er trænet af Bettina Wilson.

I 3. løb får han ingen placering som sådan, men er i pengene med en 4. plads med Khan.

Så ikke mere slendrian, næste løb altså 4. løb, vinder han med Blue Saphire, som i parantes bemærket, er trænet af hans mor Bettina Wilson. Og jublen vil ingen ende tage. Det er hoppens første start i år, og sidste år var hun plaget af problemer. Så er et jo fantastisk, at sæssonstarte sådan. Fantastisk dejligt at se. Dette var også løbet, hvor vores hoppe Imaginenowar startede, men hun fik ikke nogen god placering denne gang. Det skal nok komme. Det var hendes første gang ude.

Så når vi til noget der igen kalder på vores helteassociationer i 5. løb. Du husker, jeg har fortalt om Lennart Hammer’s uheld og hans kamp for at komme tilbage. Han er skam tilbage, dog ikke helt fuld kraft endnu, men ingen skal beskylde ham for ikke at give alt hvad han har, i de løb han rider. Han red nemlig to løb i går og vandt dem begge to. Faktisk skulle han have redet et mere, men hesten var slettet. Her i 5. løb vinder han på hesten Shrek. Hold nu fast – Shrek er trænet af Brian Wilson (Som ses ved hestens hoved i omfavnelse med staldrytter Michelle), som er far til Oliver Wilson, bare for at gøre forvirringen total. Så dette blev altså Lennarts første sejr i år.

Og nu han var så godt i gang, kunne han lige så godt snuppe en mere i dagens sidste løb, nemlig med Pro-Hunter, der er bror til Loquita, som Lennart også red for os. Det kunne dårligt blive meget bedre. Stort tillykke til alle dagens vindere, men særligt til Lennart, som jeg synes, gør det helt fantastisk. Oliver kan jeg snart ikke finde ord for, men han ved, jeg synes, han er fantastisk også!

Allerede sidste uge, lavede jeg en aftale med en hesteveninde om at mødes efter løbene her til lidt mad. Jeg havde lavet en gryderet dagen før, så det var bare at koge lidt ris og lave noget salat også. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det godt nok var hyggeligt, men også hvor trætte vi er efter sådan en dag. Noget vi egentlig jo godt ved, men ….! Så det blev ikke sent :-)

Jeg endte med at falde i søvn i den store stol og vågne klokken 2, for at så at trille i seng. Jeg er stadig træt i dag, og NU vil jeg ind og slappe af, inden jeg skal have gryderetten, som iøvrigt var en Vidaloo curry med kylling. Igår havde jeg så tilsat lidt hvidkål, peberfrugt, løg og gulerødder. Smagte dejligt. Kan varmt anbefales.

Nu er det madtid igen, og jeg vil gå ind og slappe helt af resten af aftenen, og så må I afvente flere fotos det sædvanlige sted. God aften til jer.

Weekendglæder


Dustin og Danny Patil på Klampenborg til en træningssession

Dagen står på galop. Årets sidste klassiske løb skal afvikles – Dansk St. Leger. Det bliver mere end spændende, og mange dejlige heste til start både i St. Leger og iøvrigt. I dagens hovedløb St. Leger, starter ovensiddende Dustin også, og er et bud på en mulig vinder ligesom High Flyer og måske endda vores egen Majestic Eleven. Det kan være meget svært at spå om, men spændende, er det altid.

Imorgen det også spændende, da vi har heste i Norge også, og det håber vi selvfølgelig også går godt. Jeg ønsker jer en god weekend, hvad end I skal bedrive.

Kogende varm (løbs) dag

Fra venstre: Nicolaj Stott på Perfectionist (GER), Jacob Johansen på Nassau Style (GB) og Danny Patil på Hongkong Legend (IRE) på vej til start i Gentofte Kommunes Ærespræmie i dag

At sige, det har været – og stadig er – en varm dag idag forslår næsten ikke. Det har været så ulideligt, at jeg var tæt på ikke at tage til løb. Det gjorde jeg, men det var dælme også tæt på, jeg fortrød. Det var kogende varmt. Til sidst var jeg helt dårlig af varme til trods for, at jeg løb rundt med en flaske vand, som jeg drak af konstant. Også hestene havde det varmt idag, og en måtte udgå direkte affødt af varmen. Inden løb var jeg lige ovre og hjælpe en hesteven med en simpel lille computerting.

Vel hjemme igen har jeg fået noget at spise, og så iøvrigt kæmpet for at holde mig vågen, så jeg kunne skrive lidt her. Men nu vil jeg holde fri. Så får vi se, hvor meget det bliver til imorgen.

Mandagens glæder


Danny Patil på Knickes (IRL), der skal i prøveløb på mandag

Mandagens glæder er løb på Klampenborg. Det er banens 100 års Jubilæumsår i år, og det fejres på mandag. Du kan læse det flotte program online her, ligesom det kan downloades og printes ud. Har du og familien ingen planer, så er det oplagt med en tur ud på den forårsgrønne smukke bane.

Som nævnt var jeg onsdag nede på banen og kigge forberedelser til netop mandagen og vil du se flere fotos, fra den dag, kan du gøre det her:

Helle og Coco

Før 100 års Jubilæumsløbsdag – Forberedelserne

100 års Jubilæumsdagen – Forberedelserne – Startboksen

Spænding i sofahøjde


Danny Patil på dejige Alpacco (IRE), som han vandt stort med i sidste uge. Idag fik han en flot 3. plads

Dagen idag, har igen været en sofaaffære. Idag var der endda spænding involveret. Jeg havde allerede igår indset, at det med løb ikke blev med min deltagelse idag. Ikke på banen ihvertfald, men heldgivis passede det Danske Spil at sende alle løbene fra klampenborg idag. Så det var næsten lige så godt som at være der selv. Der var flere spændende løb, men især var det jo en stor glæde, når venners heste og en af staldens heste gør det godt.

Det er stort set, hvad jeg har fået dagen til at gå med, udover selvfølgelig den lille reportage om turen til Islænderland forleden. Nu håber jeg, så at den smule bedring, jeg har følt idag, den fortsætter, for jeg er godt nok træt af at være lænket til sofaen. Den hæshed jeg besidder nu, er heldigvis ikke fordi, jeg har ondt i halsen, som det truede til imorges, men skulle da lige være fordi, jeg sad her og råbte og skreg, da jeg så løb. Så jeg håber, det går den rigtige vej nu. Jeg har da også imorgen, hvor jeg intet skal medmindre, det bliver bedre. Jeg tager en dag ad gangen lige nu..