Ordløs onsdag – På vej


Se andre bidrag her.

Deprimerende Derbydag med få lyspunkter


Fra venstre Nicolaj Stott på Lady Mary, Lennart Hammer på Harley (SWE) og Marc Stott på Maltho

Det skulle have været så godt, og så blev det faktisk skidt! Det startede fint, høj sol og klar himmel, masser af festklædte mennesker, smukkke heste og forventningens glæde boblende i maven. Det skulle hurtigt vise sig, at det kunne vi stort set have sparet os. Derbydagen udviklede sig til en stor deprimerende affære med to helt hen i hampen afgørelser fra voldgiften og et rytteruheld. Den ene af afgørelse var i Larch Ærespræmie og den anden i selve Derbyet, men at komme ind på detaljer her, er for omfattende og iøvrigt ligegyldigt for meningmand. Der kommer mere senere, når jeg får skrevet på horseracing.dk og uploadet fotos. Ovenfor dog et stort lyspunkt på dagen. Maltho fik en flot sejr efter hård kamp i Dantoto Ærespræmie. Stort tillykke hans ejere. Det har de så mere end fortjent.

Derbygalop

Ja tænk engang, så er det Derbytid igen. Helt nøjatigt afvikles J. Lauritzen Dansk Derby 2010 næste søndag. Som traditionen byder, er der mandagen før – altså imorgen tidlig klokken 7, græsgalop for de heste, der starter på Derbydagen. Der kommer mange fine heste, så er du morgenmenneske og kan lide smukke heste, så mød op ved 1. plads. .Det er helt gratis og der bydes endda på kaffe og morgenmad. Fotoet, er fra sidste års galop på græsset.