Mandagstema: Portræt


Et portræt af alt, hvad galopsport er. Grønt græs, blanke ædle heste, fart, spænding, jockeys i farvestrålende dragter – bedre bliver det ikke. Dette er så ovenikøbet på en måde mere indbegrebet af galopsport – det er nemlig taget på Derbydag


Dette er to portrætter i et. Det er selvfølgelig min elskede Finish First. Dette er med af to årsager. Dels er det det bedste portræt, jeg har taget af ham, og viser til fulde, hvorfor jeg synes, han er verdens smukkeste hest. Dertil kommer, at det ikke kun er noget, jeg synes. Folk med forstand på den slags og sådan set også dem uden, kan sagtens se, at han er en fantastisk repræsentant for racen med sit lille meget ædle hoved, store øjne, lange hals og fantastiske udtryk og bygning i det hele taget

Dagens Mandagstema er portræt. Som det kan læses, kan et portræt være mange ting. Jeg har heldigvis mange gode af den slags, og jeg kunne sagtens have vist flere, men nu holder jeg mig til to, som er indenfor samme emne. Det er jo noget, der betyder meget for mig, og derfor nærliggende.