Nostalgisk hjemtur


Igår da vi kørte hjem fra Julefrokost, hørte vi radio. Det var kanal 100 FM, som var på den nostalgiske bølge. rigtig fedt. Så vi kunne genhøre alle vores ungdoms numre. Et af numrene var det her, som vi godt nok ikke var enige om, hvem var med. Det viser sig så, at ingen af os havde ret. Min medpassagër huskede den version med The Communards, hvorimod jeg så huskede en, der var endnu ældre, som er originalen med Thelma Houston. Men det er en fed sang uanset, og den kan nok dårligt ødelægges. Her får du lige versde to versioner og en ekstra. Vi fik helt lyst til at danse, men det gik jo ikke. Men det var en dejlig opmuntring midt i snehelvede, hvor tungen skulle være lige i munden.

Og så lige for at have den formentlig nyeste version med, som også er rigtig fin synes jeg:

Godt for noget – Turn The Beat Around

Forleden dag, havde jeg optaget en film i den tro, at det var en film henad “Ray” og “Walk The Line” som jeg begge var dybt betaget af. Det skulle vise sig, at være et mareridt af en parodi på begge. Ikke bare at jeg synes det, det var meningen. Havde “Walk hard – The Dewey Cox Story (2007)” så været godt lavet eller været noget der kunne nærme sig morsom, kunne det have slæbt af. Let me tell you – det var den ikke. Det er noget af det værste jeg har set faktisk, så kommer den igen, vil jeg stærkt anbefale, at du skynder dig at finde noget bedre at bruge din tid på. Det skulle bestemt ikke være svært.

Men noget godt bragte den, hvilket er med til at hylde princippet om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. I dette tilfælde ovenævnte nostalgiske tilbageblik fra 1976. Uha, den har jeg danset til ofte og elsker den stadig. Vidste dog ikke, hvad den hed, men det var lige til, for det er de første linier i teksten “Turn the beat around”. Elsker de muligheder Youtube giver den vej rundt og nettet som sådan. Sangerinden hed Viciky Sue Robinson. Får du ikke lyst til at danse?

Solopvarmning og et næsten normalt hoved

Jeg kan godt lide solen. Båden den naturlige og den kunstige i en snæver vending. Det var faktisk meningen, at jeg ville live lidt op på den grå vinterkulør igår. Det fik jeg så ikke gjort, men idag skulle jeg så ned i byen og hente et par “småting”. Og efter at dagen startede med et strejkende fyr og nul varme (det startede nu igår aftes, men what the heck), så var det vel meget passende at blive varmet lidt igennem, omend varmen var på vej tilbage da jeg gik. Det tager jo lige lidt, inden her bliver varmt igen, når der har været slukket i en hel nat :( Så jeg har fået solvarme både den naturlige, og den kunstige, for solen skinner smukt udenfor her idag.

Dagen startede således godt pakket godt ind her ved computeren med varm kaffe og dejlige Donna Summer på computeren. Jeg er vild med det album, så I får lige en sang mere derfra “The woman in me”. Derudover føles hovedet næsten normalt igen, så der er vel grund til at være tilfreds med tilværelsen, også fordi fyret blev lavet i formiddags, af vores kompetente bliktud (det fremgik vist ikke, kan jeg se) – sorry :D

Vellyd med hurtigpost

Jeg talte om Donna Summer forleden både i forbindelse med hendes fødselsdag, og i forbindelse med, at jeg fandt noget gammelt musik på nettet. Jeg fik købt en CD med hende, en gammel en produceret af Quincy Jones – Donna Summer med Donna Summer. Jeg var spændt på, om den var lige så god, som jeg huskede den. Det var den, jeg har lige hørt den, da jeg kom hjem fra byen, hvor den lå og ventede på mig. Iøvrigt har den gjort turen fra Skotland på 9 dage. Det er da okay, når vi trækker Nytår og alting fra også. Og flot pakket ind og alting. Så intet at klage på. Jeg skal lige sige, at min ikke var så dyr, som nævnte på linket, men det kan være, de er ved at have udsolgt, og så sætter prisen op…Men den er klart pengene værd, selvom det var dyrt. Jeg har også husket og skrive min ros til sælger på deres site. Det skal gives når fortjent.

Da jeg valsede (forsigtigt) rundt til den, tænkte jeg på, hvor synd det er for dem, der ikke har oplevet “min” tid, men sådan tænker alle jo om “deres” tid, og det er jo godt nok. Hver tid sin musik. Men jeg er glad for min. CD’en her er iøvrigt en Julegave. En jeg fik blev byttet til denne.

TILLYKKE til en Discodronning

Idag fylder Disco’ens Dronning – Donna Summer 60 år. Tillykke med hende! Jeg har tilbragt mange, mange timer i hendes selskab. Både hjemme i stuen og ikke mindst på favoritdiskoteket “Ryttergaarden“, hvor der sørgeligt nu er børneinstitution :(

Hun havde rigtig mange hit dengang, og nogen af de mest kendte, er de to her viste McArthur Park og Last Dance. Den sidste blev altid spillet som sidste sang på det føromtalte diskotek og var iøvrigt fra en meget tidstypisk film “Thank God it’s Friday“, hvor Donna Summer også havde en rolle (klip fra filmen). Filmtitlen var også en sang, der også blev spillet på “Ryttergaarden” – om fredagen selvfølgelig. Ja det var tider.

McArthur Park har iøvrigt den formentlig mest vrøvlede tekst overhovdet (som det også ses ovenfor), for sådan et megahit, men det er en skøn melodi, og den er skøn at danse til. Det er glad og melodiøs musik, jeg bliver herreglad af at høre. Andre af Donna’s hits var: On the Radio, No more tears, Hot Stuff, Bad Girls og ikke at forglemme den sexede Love To Love You Baby. Netop derfor har jeg også lige bestilt et gammelt album med hende her forleden – fordi, det er fed musik, og bringer dejlige minder for mig. Hun har lige begået et nyt album også, så man er altså ikke færdig fordi man idag fylder 60 og mig kan hun altid få i dansehumør – hvad med dig?

Links:


Donna Summer på Wikepedia

Donna Summer Official Website

Donna Summer på IMDB

Donna Summer på Facebook

Donna Summer Internet – Flot fan-site

Memory lane

Den er egentlig ret så afskyelig den her sang, men den var et kæmpehit, og dengang synes man den var lige sagen!! Derudover bringer den SÃ… mange minder og da især om et helt særligt sted, hvor jeg mødte en meget smuk mand! Så den er til ham fra mig!

De snakker om

boneymbillet.jpg

Jamen igår på fjernsynet gik de helt “i selvsving” over 80-erne! Det kan jeg altså ikke!!! For mig og flere andre, der er lidt ældre er det jo 70’erne, der duer! Til nøds en bid af den allerførste del af 80’erne, men i hovedtræk 70-erne! Uha, hvor kan jeg også huske nogen numre da. Selvfølgelig alle dem, der bliver nævnt på danse- og partyglade blogge. De vil have en fest – jamen jeg vil gerne med, og ovenikøbet, har jeg fundet min ungdoms DJ – gad vide, om han kunne overtales!! :D Nej jeg tror næppe, han har alle skiverne mere, og desuden bor han nu i USA – Pokkers også, for han var GOD!!! Du ved selv hvem du er, og jeg takker for dejlige ungdomsminder!!! :) – Iøvrigt fandt vi ud af, hvad sangen hed “Everybody Go Home The Party’s over” med Clodagh Rodgers! Vi kom da helt ud af trit med at skrive, jeg må vist lige smide ham en mail! Det var da så hyggeligt! Og så kan I jo nyde John “kører med klatten” i stor stil i et ægte 70’er nummer – og indbegrebet af det.

Billetten er også ren nostalgi, fra en koncert med Boney M, som jo også i den grad er 70’erne. Tænk at have været del af noget historisk! Hjælp man bliver gammel! :o

Slappe af…??

Igår aftes da vi var ude og få en øl, hørte jeg den her sang i baggrunden. Kunne ikke lige huske umiddelbart, hvad det var, men kom da i tanke om, at det var en af sangene fra Saturday Night Fever. Så skulle jeg da finde den idag til jer på YouTube og det gjorde jeg da – så her er den. Jeg skulle slappe af idag, men når jeg hører den el. musik fra filmen i det hele taget, glemmer jeg da alt om det, og får lyst til at danse og være ca. 25 igen, hvilket jeg ellers ikke har lyst til ;-) Skulle du også få lyst til at se John Travolta (han har en fin hjemmeside nu!) danse “solen sort” kan du gøre det her, for ham fandt jeg da også lidt med. God søndag uanset om du vælger at slappe af, danse el. måske begge dele.