10 år siden – har du glemt?

Jeg ved ikke, om du har glemt det! Det er en Jul (Julen 2004), som jeg aldrig glemmer af flere årsager! Selvfølgelig er den mest iøjnefaldende, at det var det år den frygtelige Tsunami i Sydøstasien ramte 26. december. Egentlig havde jeg ikke lige tænkt over, at det var 10 år siden, men forleden viste de på TV “Livet efter Tsunamien” (se den online, ihvertfald foreløbig) om familien Riggelsens liv efter at have mistet familiens yngste medlem på, hvad skulle have været deres drømmeferie. Den dokumentar tog mig tilbage til den Jul.

Man bliver selvfølgelig meget berørt, uanset hvem man er, over sådan en tragedie, men når det bliver fortalt af nogen, der faktisk har overlevet det, bliver det endnu mere virkeligt. Man kan slet ikke forstå, hvordan de kan finde styrken til at komme videre. Det gør de, og det ved vi jo, at man kan! Men stadig.

Den anden grund til, at jeg husker den Jul, er fordi jeg på det tidspunkt oplevede en stor kærlighed. Uden at gå i detaljer, blev den Jul et miskmask af følelser på den konto, over at miste den og selvfølgelig forfærdelsen over den skrækkelige tragedie. Oveni de to ting, var det også den første Jul uden min mor. Så på alle måder langt fra en god en af slagsen.

Uanset er jeg af den helt bestemte overbevisning, at der er en mening med tingene. Vi kan ikke altid se dem, for ikke at sige langt fra, men ikke desto mindre. Jeg kan kun håbe, at han stadig, som dengang, kan mærke, når jeg tænker på ham, for det gør jeg faktisk ofte. Og jeg ville stadig give, hvad som helst for at få det tilbage, vi havde. Når alt kommer til alt, er det vigtigste i verden, dem vi elsker!

Hellerup tur/retur

Eftersom jeg skal på tur i ugen der kommer, så var jeg nødt til at få fornyet mit togkort inden. Da jeg alligevel havde tænkt, at jeg skulle i Netto efter den fine paninigrill, ja så kunne jeg slå 2 fluer med et smæk. Vejret var faktisk flot, så jeg tænkte at kameraet skulle med. Det kom det som det ses, men for hulen, hvor var det koldt. Jeg skulle have taget tørklæde og handsker på, hvilket jeg selvølgelig ikke havde. Nå, men det gik, men jeg krøb i læ for vinden og gik noget af vejen.

Et stykke, hvor jeg gik var på Strandvejen og der ligger en Fona. De havde DVD’er på tilbud, og jeg “kom til” at købe to, jeg længe gerne har villet se. Life of Pi (2012) til en 50,- kr. og Niceville (2011) til 30,- kr., så nu har jeg noget at se, når stormen raser en anden gang.

A pros pos storm – det blæser ad pommeren til, og når det gør det, har jeg virkelig svært ved at holde varmen her. Jeg skal have købt den elpejs, og det snarest. Det kommer før bilen, men det er to forskellige ting. Iøvrigt har jeg ikke besluttet mig, hvad jeg vil.

Det er et nyt år, og jeg har som sagt flere projekter, også omkring kost, vægttab og motion, men jeg vil helst ikke sige for meget før jeg er lidt længere. Men planen er da noget faste 5:2, som jeg har været inde på før, men ikke har fået holdt ved, og i dag har jeg holdt det og har overhovedet ikke været sulten. Så jeg er glad og så har jeg cyklet og gået 4 km, så det er da ikke så skidt. Som du kan se af dokumentaren nedenfor, så er der mange fordele ved den løsning.

Nu vil jeg tage et varmt bad, for jeg fryser med anstand og så tage en kop te mere, og slappe af. Imorgen skal Julepynten pakkes i kasser. Den står p.t. på spisebordet, så ned er den kommet, men skal så lige det sidste stykke.

Efter ABBA

For et par dage siden, så jeg ovensiddende dokumentar på TV om Agneta. Den udkom i anledning af, at hun har udgivet “et nyt” album (2013), hvor hun blandt andet synger duetten nedenfor med Gary Barlow.

Agneta har en dejlig stemme og hun fortæller i interviewet/dokumentaren meget om tiden i ABBA, ligesom der er kommentarer fra Bjørn og Benny. Underligt nok ingen fra Anni-Frid.

Det gav anledning til en stor lyst til at høre ABBA, så på mit lille road-trip hørte jeg ABBA hele vejen, jeg har nemlig et boxset med hele 3 CD’er med alle deres bedste, så jeg nød det i fulde drag. Hold nu op, hvor var de gode.

Lidenskaben/The passion

Jeg er sikker på, I vil være enige med mig, det handler om passionen, hvad enten man er træner, jockey, ejer eller tilskuer, så er det den det handler om. Denne dejlige dokumentar viser det.

Mit besøg i Newmarket er langt fra glemt, og der er også mange fotos derfra, der ikke er vist. Desværre var vejret ikke det bedste, da jeg skulle fotografere galops, men det gik da. Så klippet i starten giver helt sug i maven, for jeg har også stået der, og set galops. Jeg må tilbage!

IN ENGLISH:

I’m sure you’ll agree with me. It’s all about the passion! Wether you’re the trainer, jockey, owner or a punter, that’s what it’s about. This wonderful documentary shows it all.

My visit in Newmarket has far from been forgotten and there’s a lot of photos from there, that has not been shown. Unfortunately the weather wasn’t that good when I went to photograph the galops, but I managed. So the clip in the beginning is giving me chills up my spine, as I’ve stood there and seen the galops. I have to go back!