Ikke kun i Sverige


Klik på screenshot for at se dokumentaren

I går så jeg denne dokumentar på svensk TV. Den er lavet i år og ikke, som man måske kunne tro, for flere år siden. Også jeg kan fortælle om folks ubetænksomhed og direkte ondskabsfulde og nedsættende bemærkninger, og hvad de synes er sjovt, på bekostning af os andre.

Ligeledes sidder oplevelser om ikke at kunne komme ind på Diskoteker og lignende da også i en. Blandt andet engang, hvor en veninde (også mørk) og jeg, var med to (dejlige) mænd ude, hvor vi fik beskeden om, at fyrene (hvide) kunne komme ind, men vi kunne ikke. Selvfølgelig gik vi allesammen.

Men egentlig beskriver dokumentaren det udemærket, så se den, og måske du kan føle ydmygelsen, ubehaget og …..ja, det er svært at finde ord for. Og måske og forhåbentlig får det nogen til at tænke sig lidt om fremover!

Racism: A History [2007] (Racismens historie)

Denne udsendelsesrække blev vist på DR (Racismens Historie), og jeg ville gerne have kunnet linke til den på DR, men som ofte, er den fjernet igen der. Heldigvis for Youtube, hvor jeg fandt den! Jeg vil mene, at den er til at følge selvom, man ikke er superskrap i det engelske. Billederne taler jo sit helt eget forfærdelige sprog langt henad vejen.

Det er fakta, jeg håber, de fleste vil finde fuldstændigt afskyelige, men endnu mere det faktum, at det søges skjult af diverse regeringer og embedspersoner. Jeg troede vitterligen vi var kommet videre, men i nogen tilfælde, er der langt igen. Se selv – jeg så sidste del i går, og havde kvalme bagefter, mere end jeg allerede havde i forvejen!

Himmel & helvede og alternativer

Debatten har ingen ende ville tage i dag efter DR’s Dokumentar omkring svinehold (se den ved tryk på linket). Jeg så den ikke, skal jeg så lige sige. Hvorfor ikke? Det har jeg slet ikke nerver til, og jeg spiser slet ikke kød længere alligevel, og dette var jo netop en af mange årsager til, at jeg igen stoppede med det og aldrig gør det mere.

Jeg husker, da jeg var lille, og det er et af få minder, jeg kan huske så langt tilbage. Vi var på besøg hos mormor og morfar, som på det tidspunkt havde en gård med både køer og svin. Udefra svinestalden lød på et tidspunkt en infalsk larm og jeg kigger ud og ser bilen, der (hvad jeg ikke vidste dengang), skulle fragte dem til slagteriet. Jeg spørger min mor, hvor de skal hen og hun siger, de skal på ferie. Det kan min barnelogik ikke få til at stemme, og jeg spørger hende så, hvorfor de skriger sådan, hvis de skal på ferie? Et godt spørgsmål, og jeg husker ikke min mors svar, og jeg kan desværre ikke spørge hende. Men tydeligt havde jeg allerede der en sans for, at noget var ganske forkert. Jeg har altid elsket dyr og gør stadig.

Der er mange ting i det her. Grisene ovenfor (fotograferet ved mit besøg på Knuthenlund) har det godt, men de skal stadig igennem helvede, når de skal slagtes, og som du kan læse nedenfor, så er grise ekstremt kloge. Faktisk klogere end en hund. Ville du putte din hund igennem det, man byder både økologiske og da især konventionelle grise? I think not! Men som det også påpeges, gør det nogen forskel, hvor klog grisen er? Det er uagtet et levende følende væsen, med sanser, nerver og følelser! Man kan så diskuterer fra nu til næste Jul, hvor langt de følelser rækker, men at de føler smerte, behøver vi ikke diskutere. Det er en medskabning, og hvorfor skal den og mange andre dyr lide? For du skal huske, nu er det grisene, der “råbes” om lige nu, men hvad med køerne, og mange, mange andre dyr der lider på forskellig vis mange steder i verden? Vi må starte et sted, og jeg synes jo, at som minimum, vores egen “baghave”. Vi kan ikke være dette bekendt på nogen måde.

Det er let at lukke øjnene for alt det her, for det er smerteligt og næsten ikke til at bære. Dertil kommer at det kan virke uoverskueligt at gøre noget. Det ved jeg, for jeg fik selv “nok” på et tidspunkt. Ikke fordi jeg ikke ville, men jeg orkede det ikke. Husk, du behøver ikke gøre det hele på en gang, tag små skridt. Ethvert skridt ud og væk fra det helvede for vores landbrugsdyr er et plus.

Jeg støtter det ikke længere, og tilstræber en så plantebaseret kost som overhovedet muligt. Jeg skal ikke bestemme eller diktere, hvad andre gør. Det skal I gøre op med jeres samvittighed, men selvom man vælger at fortsætte med at spise kødet, noget kød, fisk (fisk føler også smerte og er levende væsener), eller hvad man gør, så er der ingen overhovedet, der tager skade af mindst en vegetarisk dag om ugen (ad Meatfree Monday). Og jeg er sikker på, at når I først kommer igang med det, så får I lyst til mere og mindre af “En tallerken fuld af smerte”!

Nedenfor har jeg samlet lidt links om debatten og inspiration til nogle (gerne mange) grønne dage. At de grønne dage er gode for grisene og de andre dyr er en ting, dit helbred vil også takke dig, men det er en helt anden historie. God weekend!

Debatlinks:

24. januar 2014 – DR: Dr’s debatside omkring hele udsendelsen

16. januar 2010 – Kristeligt dagblad – Om Jonathan Foer’s bog “Om at spise dyr”

24. januar 2014 – Anima – Chokerende billeder fra landets svinefarme

23. januar 2014 – Mad for livet – Dansk svineproduktion – svineri i Svineriget?

23. januar 2014 – DR Viden – Grisen er blandt de mest intelligente dyr

26. maj 2011 – Samvirke – Kødfrie dage er en bæredygtig trend

Vil du gå “all in”, så holder Mia kurser i vegetarisk madlavning 22. & 23. marts 2014, Lyngby (Storkøbenhavn)

På engelsk:

29th. July 2013 – Psychology Today – Are Pigs as Smart as Dogs and Does It Really Matter?

9. november 2009 – N.Y. Times – Pigs Prove to Be Smart, if Not Vain

Peta – The Hidden Lives of Pigs

——————————————————————————————————-

Inspiration til grøn mad:

Mia-Mad.dk

Lue’s hverdags vegetarmad

Kødfri Fredag

Et liv uden kød

Karens Univers

Vegetariske opskrifter/links på deborah.dk

Veganske opskrifter/links på deborah.dk

Se iøvrigt ude i sidebaren for for flere links til vegetariske og veganske blogs

Et musikalsk geni

Jeg føler mig så heldig, at jeg har levet da nogen af de største navne i historien har været levende og på toppen. Isaac Hayes, er en af dem, omend han aldrig helt fik den anderkendelse, han skulle have haft. Det til trods, er ingen uenige i, at han var et kæmpe talent.

Som mange andre startede han helt på bunden, nåede toppen med blandt andet ovensiddende nummer og mistede også en masse penge og måtte starte stort set forfra. På privatsiden fik han 11 børn med 7 koner – behøver jeg sige det – han var damernes ven :-) – og tog herfra meget tidligt i en alder af 65 i 2008. Ovensiddende er fra 2002, altså ikke så længe før, han gik bort.

Du kender formentlig ovensiddende sang, men han havde andre hits, blandt andre Walk on By (som du måske bedre kender med Dionne Warwick) og “Never Can Say Goodbye“. “Fragile” (1995), “That Loving Feeling”, er andre eksempler på hans kunnen og helt specielle stil og sidst men ikke mindst, kan du her se en hel koncert med ham.

Jeg fandt en ny side i dag, og der fandt jeg en dokumentar om Isaac, som du altså også kan se, hvis du har lyst. Så nej, jeg har ikke set Melodi Grand Prix, jeg har siddet og hørt (efter min mening), noget meget bedre.

Ny film om Marilyn

Jeg opdagede lige denne film om Marilyn, og den skal jeg selvfølgelig have set på et tidspunkt – det er jeg nødt til. Du kan læse mere om “Love, Marilyn” her.

Jeg har nu været lidt rundt, og filmen har fået en blandet modtagelse. Det indtryk, jeg får fra traileren er i tråd med, en kommentar/vurdering (der er kun en) på IMDB, og jeg tror, den skal ses, før den bliver købt ihvertfald.

Links:

IMDB – Love, Marilyn

5. april 2013 – National Post – Love, Marilyn, reviewed: Monroe doctrines

5. april 2013 – Criticize this – Movie review Love, Marilyn

30. november 2012 – Icon Cinema – Love, Marilyn Review.

29. november 2012 – Daily News – Movie review: ‘Love, Marilyn’

Ynkeligt!

Foto: Wikipedia

Som mange andre, har jeg nu set interviewet med Oprah og Lance Amstrong. Ikke fordi cykelsport interesserer mig en dyt – overhovedet ikke, men fordi det altid er interessant at se “Oprah at work”. Ihvertfald set herfra. Jeg er langt fra enig med hende om alt, men hun er ikke desto mindre en kvinde, jeg har fulgt og beundret næsten hele mit liv.

Interview’et her havde af mange årsager været meget omtalt, og det der kunne og ville blive sagt i det. At Lance OGSÅ har været “doped out of his head” kommer ikke som nogen overraskelse for mig. Det er nærmst “trend” at forhenværende og nutidige cykelryttere bekender den synd. Tænk bare på vores egen Bjarne Riis. Hvad skal jeg næsten sige om det – “Boller fra Kohberg”, er næsten det mest begavede sådan lige i første omgang.

Hvad sagde han så ham Lance. Han sagde, hverken mere eller mindre end hvad jeg havde forventet. Tror jeg han fortryder? Ja jeg tror, han fortryder, at han blev nuppet og afsløret. Hvis han havde stoppet op og tænkt sig om længe, længe før, og havde skænket sin mor, sine børn, sportens fremtid og omdømme, den mindste smule, havde han stoppet eller gjort noget, netop fordi han havde den position, han havde. Men det er en magtfuld en – den med magt, penge, være på toppen og et kæmpe apparat i ryggen, der også skal tjene på det her. Hvad værre er, så er der statslige instanser indover det her – i Danmark var det Post Danmark, der lagde navn til, i USA var det US Postal noget af tiden.

Dertil kommer at han som canceroverlever var et forbillede for millioner, da han overkom sin cancersygdom og lavede armbånd og en fond til støtte for folk berørt af den Team Livestrong. Ingen kan tage fra ham at overleve canceren er en stor ting, men det mister ligesom lidt sin værdi altsammen, når alt resten han har præsteret har været en stor løgn. Sådan tænker jeg ihvertfald.

Jeg forstår ikke, hvad det inverview skulle gøre godt for – slet ikke. At Oprah laver det, når det nu skulle være, kan man kun være glad for. Ærligt jeg kan jo ikke tale for andre end mig selv, men for mig skurede det hele fælt i mine øren, og nej jeg har ikke ondt af ham. Til gengæld har jeg svært ved at forstå, at man opretholder en sport, der åbenbart er dybt inficeret på mange planer fra øverst til underst. Nu har man så andre måder at teste for dopingen, og det kan måske rense ud i det. Jeg ved det ikke. Men alt fra før den dato er jo ikke til at måle på.

Hvis Lance Amstrong skal have alle sine titler frataget (rimeligt nok), men hvad så med alle de andre?? Ja jeg spørger bare. For som han fremstiller det, så kan vi godt gå ud fra, at hvis ikke de er det mere, så var de ihvertfald dopet det meste af tiden dengang. Hvad de så gør nu ved jeg ikke, og det er heldigvis ikke mig, der skal løse den opgave.

Sætter sandheden ham fri? Ikke hos mig, det er helt bogstaveligt flere postgange for sent. Skruppelløs og mange andre ting, kan man hæfte på sådan en mand. Og jeg kan finde mange betegnelser for det, men det har jeg ikke retten eller belæg for, kun teorier. Jeg er bare glad for, at jeg aldrig har brudt mig om cykelsport.

Og inden du spørger – Ja man tester også indenfor galopsporten for doping, både heste og jockey’er.

Fortæl gerne, hvad du synes, hvis du har set interviewet.

Links:

15. januar 2013 – CNN: Lance Armstrong’s demise: How an all-American hero fell to earth

LanceAmstrong.com

Oprah

Lidenskaben/The passion

Jeg er sikker på, I vil være enige med mig, det handler om passionen, hvad enten man er træner, jockey, ejer eller tilskuer, så er det den det handler om. Denne dejlige dokumentar viser det.

Mit besøg i Newmarket er langt fra glemt, og der er også mange fotos derfra, der ikke er vist. Desværre var vejret ikke det bedste, da jeg skulle fotografere galops, men det gik da. Så klippet i starten giver helt sug i maven, for jeg har også stået der, og set galops. Jeg må tilbage!

IN ENGLISH:

I’m sure you’ll agree with me. It’s all about the passion! Wether you’re the trainer, jockey, owner or a punter, that’s what it’s about. This wonderful documentary shows it all.

My visit in Newmarket has far from been forgotten and there’s a lot of photos from there, that has not been shown. Unfortunately the weather wasn’t that good when I went to photograph the galops, but I managed. So the clip in the beginning is giving me chills up my spine, as I’ve stood there and seen the galops. I have to go back!

En nitte!!!

Dette var udtrykket adoptivmoderen brugte om et lille forsvarsløst menneske, der brutalt blev revet fra alt, hvad hun har kendt. En kærlig far og mor, og en fuldstændig anderledes kultur

Startede dagen med at se Adoptionens Pris. Efter det, kan dagen da kun blive bedre. Jeg er mundlam, rystet og fuld af sorg på den lille piges vegne! Der er tydeligt sket mange fejl i den her sag, ikke mindst fra Danadopt’s side i Etiopien, men sandelig også på myndighederne her’s side. Ved snart dårligt, hvor man skal ende og begynde, men at noget er RIVENDE galt, er da bare helt tydeligt.

Forældre, der blev groft villedt, og som troede, de skulle have kontakt med deres børn efterfølgende, ligesom de blev lovet økonomisk kompensation, de aldrig fik. For det ville være menneskehandel, så det må de ikke få. Men at lyve og manipulere sårbare, hiv-smittede fattige forældre, er jo ingen sag, så det gør man da.

I Danmark sidder et par der ønsker sig drømmen om kernefamilien. Jamen så adoptere vi da bare et par stykker. Dette bliver tydeligt gjort for at opfylde deres drøm om “idyllen”, som snart viser sig at være alt andet. Hvordan dette forældrepar NOGENSINDE er blev godkendt til noget, der har med børn at gøre, er mig en komplet gåde. Magen til egocentrerede ukærlige væsener skal man da lede længe efter.

Desværre har jeg set den slags eksempler før, og været mindst lige så rystet og ikke kunnet fatte, hvordan disse mennesker blev adoptivforældre. I nogen tilfælde er det gået godt på trods af, hvad jeg troede, det ville ende med, og i andre ved jeg det ikke. Men det retfærdiggør ikke forældrene fra udsendelsen. Helt forfærdeligt.

Nu sidder vi med en pige, der helt sikkert bliver tabt på gulvet, og som nu vokser op på institution, istedet hos sine kærlige forældre i Etiopien, der “sjovt nok” viser sig, sagtens kunne have beholdt hende.

Lyder jeg som om, jeg er imod adoption? Måske! Ihvertfald hvis og når det skal foregå på den her måde. Adoption skal såvel som andre drastiske løsninger KUN forekomme, når der ikke er andre – ikke for at tilfredsstille et dansk (eller andet) par, der tydeligt slet, slet ikke var i det her af de rigtige grunde, og et system, der har svigtet en lille pige, helt, helt forfærdeligt. Jeg har kvalme!

Klik nedenfor, hvis du vil læse mere om sagen, ligesom der er link til selve dokumentaren online:

Læs resten

Film set i dag: Man On Wire – en dokumentarfilm

Jeg er nedlagt af hovedpine i dag. Rigtig ærgerligt. Jeg skulle have været sammen med en gammel veninde fra langt tilbage i dag. Jeg måtte aflyse, og istedet sov jeg hele dagen væk, og har stadig hovedpine, så jeg smutter igen. Men jeg synes lige I skulle se traileren til den her film, som lige har været vist på TV, og som jeg så optog og så her i dag. Hvis den kommer igen, så se den. Alene for det unikke i, at man kan være SÅ excentrisk, at man overhovedet får så vild en ide, og overlever det.

Man kan have sine meninger, om Philippe Petit, som menneske – det har jeg også, men dan dig dine. Faktum består, han gik på line mellem de to tårne! Jeg bliver dårlig bare ved tanken. Jeg har været i Empire State Building, som som bekendt ikke er lige så høj, som tårnene var. Det er ikke til at fatte.

Links:

Filmens Website

Philippe Petit på Wikipedia

7. august 2008 – Andmeldelse af Man Of Wire – Video på The Guardian

19. januar 2003 – Artikel i The Guardian – The Void – The second part of the Philippe Petit Story

19. januar 2003 – Artikel i The Guardian – On Top Of The World

Man on Wire on Facebook

Count on me & Super Soul

Count on me through thick and thin
A friendship that will never end
When you are weak, I will be strong
Helping you to carry on
Call on me, I will be there, don’t be afraid
Please believe me when I say, count on

I can see that it’s hurting you, I can feel your pain
It’s hard to see the sunshine, through the rain, oh
I know sometimes it seems as if, it’s never gonna end
But you’ll get through it
Just don’t give in cause you can

[Chorus]

You can count on me
I know sometimes it seems as if, we’re standing all alone
Be we’ll get through it, ’cause love won’t let us fall

[Chorus]

There’s a place inside of all of us
Where our faith in love begins
You should reach to find the truth in love
The answers there within, oh
I know that life can make you feel
It’s much harder than it really is
But we’ll get through it, just don’t give in

Hvorfor denne video? Jeg tror iøvrigt, jeg har vist jer den før, men husker det ikke. Det er der ikke den store skade ved, for det er noget af det bedste, der er lavet med Whitney, og en sang der giver mig gåsehud hver eneste gang, jeg hører den. Den er fra filmen “Waiting to Exhale“, som er en sød tøsefilm. Det man skal se filmen for, er ikke mindst musikken som er helt genial. Den er for en stor dels vedkommende skrevet af Babyface, som han er helt fantastisk til – super soul. Jeg har altid elsket soul, og engang var jeg meget optaget af netop det, og vidste rigtig meget om det. Stilen ændrede sig over årene til hip hop, dance og techno. Noget jeg aldrig har brudt mig om. Der er dog stadig nogen, der kan “rigtig old school” stadig. Babyface er en af dem.

Alt det her kom sig af en artikel i Madamme Noire (online magasin). Da jeg læste det om Babyface kom jeg til at tænke på nummeret ovenfor. Det var en gammel venindes, som jeg desværre ikke ser længere (hendes valg), og min sang, hvis man kan sige det sådan. En sang vi hørte meget ofte, når vi var sammen og jeg gav hende albummet “Waiting to exhale”. Måske tænker hun på mig engang imellem, som jeg på hende – jeg ved det ikke.

Jeg elsker stadig soul, og har mange albums med det. Dog ikke så mange, som da jeg havde vinylplader. Men en af de største favoritter var og er bestemt Whitney Houston. Der er mange flere, og flere er spillet her. Idag skal det dog kun handle om Whitney sangen ovenfor, og ikke mindste denne dokumentar, som jeg fandt inde på Youtube, om Whitney’s liv. Måske har du set den, jeg havde ikke. Interessant er den ihvertfald synes jeg. Der er blandt andet optagelser af en helt ung Whitney, hvor hendes rå talent tydeligt ses, og man genkender stemmen med det samme. Uanset, hvad ellers var den helt unik og fantastisk – stemmen!