Forudindtaget – er du?


Philip Michael Thomas

Den her tanke fik jeg også igår, da jeg skrev mit noget sjovere indlæg om “5 guys I used to fancy“. Dengang Miami Vice var på, gik alle ud fra, at jeg var vild med Philip Michael Thomas, som var den mørke gut, som dannede par med Don Johnson. Hvorfor så det – jo Philip Michael Thomas er jo som jeg selv mørk, så det måtte vel være sådan, at det var ham, jeg var vild med??? NEJ!!! Sådan forholdt det sig ikke. Da jeg var mindre, var det med at være mørk ikke noget, jeg tænkte voldsomt over, og det er heller ikke noget, jeg som sådan tænker over til dagligt. Det var først da jeg blev ældre, at jeg tænkte mere over det, og helt bortset fra det, var det først der, der rigtig begyndte at komme skred i det med sorte stjerner.

Det er ikke så mange år siden, at sorte kun fik roller som tjenestepiger og lignende. Så det med at have sorte rollemodeller er ikke noget, jeg som sådan voksede op med. Helt bortset fra, at det at være sort ikke er en kvalifikation i sig selv for mig – slet ikke. Kan jeg ikke lide personen eller det de står for, så ændre det da ikke noget, at vedkommende er sort. Ofte er det min opfattelse, at mange andre afroamerikanere er af den opfattelse, at man da skal være soledarisk og så koste hvad det vil. Den slags omvendt racisme ligger jeg altså ikke under for. Heldigvis er der masser af fine afroamerikanske stjerner både indenfor musik og skuespil og på mange andre fronter nu. Ligesom det ikke er en kvalifikation i sig selv, skal det selvfølgelig heller ikke være noget, der udelukker nogen.

Vi var ude i den med fordommene igen, da vi havde det famøse Præsidentvalg, hvor alle også gik ud fra jeg holdt med President Barack Obama. Nej det gjorde jeg ikke, og jeg synes, nu hvor han har haft et år til at vise “Yes we can”, at jeg havde ret i mine antagelser omkring ham.

Vi er nok alle mere eller mindre forudindtaget på mange områder hver især. Men jeg prøver at lade være at være det. Det kan være svært, men det er værd at have i baghovedet. Er du forudindtaget på specielle områder?

Blogleg: 5 guys I used to fancy

Jeg så denne her hos Linda, som jeg faktisk lige faldt over idag og som jeg vil følge lidt, og synes bestemt, det var lige noget for mig. Jeg vil så gerne se, hvem Mette og Listbeth har på deres liste. Men alle der har lyst, kan da hoppe med på den.

Der er selvfølgelig også “rigtige” mænd ude i virkeligheden, og der har da bestemt også været “et par stykker” og Gudskelov for det. Jeg ville være slemt ked af at sidde her i min alder, og ikke have prøvet mit. Jeg har altid gået efter, hvad jeg følte for, og det gør jeg stadig uagtet, hvad andre siger. Jeg får så mine over næsen, men jeg får også nogen skønne oplevelser ud af det ofte. Men det hører privaten til. Her er et par af de kendte mænd som jeg har “savlet over” i sin tid.


Burt Reynolds Betog mig fuldstændig i “Det vilde ræs”, som bliver vist med jævne mellemrum på TV stadig. Og i mange år, var hans gadedrengecharme og ginstrende sorte hår og overskæg og ikke at forglemme håret på brystet, noget der virkelig kunne give mig hjertebanken. Jeg synes stadig, han er dejlig, når jeg ser film fra dengang, men ellers er han blevet for gammel. Han er trods alt kun 4 år yngre end min far, og det er altså for gammelt. Men ovenstående version – jo tak!


Donny Osmond Var faktisk den første mand i mit liv, og således har han en meget, meget stor betydning, der slet ikke skal undervurderes. Han prydede væggene fra loft til gulv stort set i mit teenageværelse og jeg synes stadig han er en dejlig mand, omend ikke i samme grad fysisk, som jeg synes engang. Ligeledes ville hans tro være et problem for mig, så og derfor ville det aldrig blive aktuelt uanset, hvad jeg synes. Men jeg vil stadig gerne møde ham som menneske og fordi han har betydet så meget for mig. The Osmonds musik lytter jeg stadig til.


Don Johnsson Lærte jeg som mange andre, at kende gennem Miami Vice, hvor han var den ene af to efterforskere. Crocket og Tubs – Johnson var Crocket. Og han var Gudeskøn i mine øjne. Det er han stadig, når jeg ser serien igen. Men i det virkelige liv, er han som Burt Reynolds blevet for gammel og han ældes ikke med ynde. Nogen bliver bedre og bedre med alderen, men dem er han ikke en af.


Kevin Costner I rigtig mange år, var han det hedeste, hede for mig og han har været det indtil for få år siden, så gik det ligesom over. Det har samme årsag som gør sig gældende for Don Johnson og Burt Reynolds. Men jeg vil stadig gerne se hans film og Robin Hood med ham, er simpelthen noget af det bedste jeg ved.


Tom Selleck Se ham her, er en rigtig mand! Det er han stadig, men han er også blevet en tand for gammel til mig. Men hold da op, hvor var han bare dejlig. To meter høj og et stort bundt muskler. Hvem har ikke set Magnum P.I.? Jeg var helt væk! Og det er jeg så stadig, de gange den er dukket op på mit TV.

Dejlige Don

Jeg har altid haft en svaghed for Don Johnson. Ikke så meget den ældre, men i så i allerhøjeste grad den yngre. Og da især som James “Sonny” Crocket i Miami Vice i sin tid. Jeg var smeltefærdig, når han stillede op med charme, selvtillid og lækkert hår – puha! Der kunne gå hedeture i den for en hel forsamling hormonforstyrrede overgangsdamer!

En film, hvor han iøvrigt spillede helt fantastisk var en film, der hed The Long Hot Summer (1985), startede med at han kom gående henad en støvet landevej, halvlanghåret, med skægstubbe, og bar svedig overkrop – jeg siger ikke mere, men det var ikke for svage sjæle – og så var der lagt i kakkelovnen! *S*

P.t. kan han nydes på TV3+, hvor de har en serie med “Seje Strømere” og dermed gensyn med Miami Vice og det var han jo, den gode Don i Miami Vice. Så vil du nyde ham, hans medspiller Philip Michael Thomas, som iøvrigt også var noget af “en steg”, så er det om på TV3+!