Årets bedste dag



Dorte Müllertz på Sir Henry før det arbejde, de gik forleden

Imorgen er det året bedste løbsdag for mig. Indrømmet, der er mange dejlige løbsdage og jeg elsker som bekendt dem alle. Men Scandinavian Open Championship har altid været min favoritløbsdag, for der skal de tunge drenge ud og kæmpe. Og feltet i år bliver ikke mindre spændende end det ellers har været, og der kommer nogen kompetanter jeg aldrig har fotograferet: Bank of Burden, Touch of Hawk og Without Fear, fordi de som regel går deres store løb i Sverige og Norge – nu får jeg chancen.

Fra Enghavelyst’s synspunkt skal ovensiddende helst være det, de andre ser af Sir Henry, som også skal ud i Scandinavian Open for første gang. Meget meget spændende. Fra vores synspunkt, er også Golden Mile særlig, for der har vi smukke Simbad til start.

Det bliver en perlerække af løb med også HM Dronningens Ærespræmie for amatørrytterne, hvor der er rigtig mange gode heste med også. Jeg får travlt, og skal i den grad nyde det. Første løb går 12.45. Ses vi?

Morgen med pletskud


Dorte Müllertz på Sir Henry her til morgen

Dagen startede lidt skævt. Jeg sov 2½ time for længe. Telefonen havde jeg (troede jeg) sat til at vække mig, men ved eftersyn, må jeg have fået trykket “det grønne hak” i alarmen væk, for det var der ikke! Nå, men på trods af det, så lykkedes det mig da at få taget nogen dejlige fotos til morgen.

Det jeg kalder mit pletskud og (for mig) er sådan et af den slags, der redder hele dagen, er det ovenfor. Det er ikke redigeret på nogen måde udover de runde hjørner, og så er det endda ikke det eneste gode af de to, jeg fik. Der var også andre bestemt gode fotos, og de kommer senere både på Flickr og nogle på Facebook, er du der.

Nu vil jeg have et bad, og slappe lidt af. Hovedet ter sig igen, og jeg giver til dels vejret skylden, for trykkende det er det her, selvom det nu både tordner og vælter ned.

En travl dag


Susie Glennie på Alfie


Dorte Müllertz på Lady Lilly (Søren Jensen)

Det var en travl dag idag i stalden. Jeg synes, jeg for fra Herodes til Pilatus (så meget jeg nu kan), men jeg nåede da også lidt. Prisen betales med ondt og træthed nu, og en hel eftermiddag på sofaen. Imorgen bare her, hvor jeg skal have nogen indlæg fra Falster færdig og iøvrigt bare slappe af med undtagelse af en svingom med støvsugeren.

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden min tilladelse