Lægens lyrik

Jeg har nævnt det før. Lægen er en hyggelig og festlig fyr Udover at varetage mit helbred, hvilket nok kan give ham nok at lave, så maler han til den store guldmedalje. Og fotografere er han sørme også en knag til, og hvad han er lige så god til, er at rime.

I vinterkulden lod han sig inspirere til følgende: Rimsmed i en kold tid og Istid langs Strandvejen.

Ret beset, har han fået nogle mere dramatisk fotos, end jeg fik, da jeg var dernede Dette skyldes, at han har været længere oppe ad kysten ved Bellevue. Så kommer der mere sne og is, skal jeg den vej op, kan jeg forstå på ham.

Træt af det

Nu må det dælme have en ende. Mig og mit helbred, er noget af en joke. Sådan har det desværre altid været, og jeg vænner mig nok heller aldrig til at mit helbred bremser mig i alt muligt i tide og i meget høj grad i utide. Hvad jeg ikke er gået glip af på den konto, det er ikke småting. Sådan er det. Nu har jeg feber igen og er sløj og mistænker enten noget bronkitis el. noget på mine lunger. Nu får vi se, hvad Dr. Jan siger i eftermiddag, når jeg frekventerer ham. Træls er det og træt af det, det er jeg, det står helt fast. God dag til jer derude.