Idag for 53 år siden og udviklingen

Blev min mor og far gift. Jeg husker en dag mor og jeg sad og kiggede fotos fra dagen og hun fortalte, hvem de forskellige mennesker var og hvordan dagen havde været. Alt i alt var det en god dag, og jeg kan så melde, at mor var væsentlig heldigere end dagens brudepar, hvad angår vejret. Hun havde det vejr, som man drømmer om på sin bryllupsdag.

Med tanke på mor og fars ægteskab, som var af den gode gammeldags slags, vil jeg lige kaste dagens emne på Dr. Phil, som handlede om, de krav vi stiller til ægteskab idag og en statestik, der viser, at kvinder generelt ikke er særlig interesseede i at blive gift længere. Der var også mænd i panelet og det er et meget stort emne. Blandt andet talte man meget om, hvor meget eller lidt indkomst betyder, og om det betyder noget, at kvinden f.eks. tjener mere end manden. Hvad synes du? Og hvordan ser du i det hele taget på det med at blive forsørget? Jeg skal her sige, at der IKKE tænkes på det offentlige her, men enten din mand eller kone alternativt kæreste.

Der var også kvinden, der havde en liste med 100 kriterier en kommende mand skulle opfylde ellers var det “duer ikke sagde prinsessen”! Selvfølgelig kan man da godt overordnet have nogle ting, men det der er måske lige i overkanten. Meget i overkanten. En anden mente, at det netop var hele prinseforestillingen, den er gal med og vi generelt skulle kigge os omkring. Som hun sagde “hvor godt ser vi egentlig ud – og selv rigtig prinser behøver jo ikke være skønheder. Her brugte hun Prins Charles som eksempel. Hun mente, vi lige skal stikke en finger i jorden og sænke kravene – hvad synes du?

Mental og fysisk oprydning

Jeg er begyndt den sådan mentale oprydning og forberedelse på “den store tur” sådan hen i kostkomlægning efter Nytår. Jeg havde sat mig et mål her til Jul, men det holdt ikke. Nu er målet så, at det hele skal være af til senest 1. april. Hvor meget vi taler om, og før og efter fotos, og alt det her, skal jeg nok også afsløre til den tid.

Jeg har sjovt nok fået set Supersize vs Superskinny (vises på TV3) og et forsøg hvor engelske Louise Redknapp (sangerinde i Eternal, nu solo), forsøger, at komme ned på en size zero på en måned. Den hed “The Truth about Size Zero“.

Til hjælp er Weightwatchers og Dr. Phill’s bog – The Ultimate Weightsolutionpå dansk “Aldrig mere Vægtproblmer” klar.

Hvis ellers hovedet tillader, skal jeg således starte med at rydde op her, og have begyndt at pakke Julepynten ned. Jeg afrimer fryser (hårdt tiltrængt) og i det hele taget, gør jeg klar til det nye år på flere planer. Hvis dog bare mit hoved gad samarbejde…. :(

Jeg havde ikke lige tænkt på….

At det med lækre håndværkere, der ville “svinge sig i stilladserne”, jo ikke er meget bevendt……De har jo så meget tøj på, at det er umuligt at se, om de er lækre el. ej. Ikke som om sommeren, hvor de tusser rundt i bar overkrop. Se det er der noget ved. Det her, det er bare trist. Men bortset fra det, så får murværket en tur, og det er godt nok.

Jeg har ondt allevegne og går ind og hviler mig på sofaen nu. Det er vist det jeg har bedst af, når galt nu skal være…. Og så er der Dr. Phil lige om lidt. Jeg gad vide, om jeg kan finde på noget, der ikke handler om valg og Præsident. Ellers er det godt, jeg har film i reolen. God dag derude – helst uden smerter ;-)

At komme tilbage på sporet



Der bliver talt meget om det i det hele taget, men jo da især i forhold til at tabe i vægt. Man holder motivationen, og så ryger man i det sorte hul, og mister den helt. Det er en frygtelig ond cirkel, for man bliver så led og ked af sig selv, når det sker og fuldstændig modløs. Det gør det endnu sværere at komme op igen, for man synes jo ikke det nytter, når man ikke har formået at holde fast. Det gør det jo ihvertfald man sålænge, man som jeg, ikke tager på i de perioder, hvor motivationen svigter.

Idag så jeg Oprah Winfey Show, og alle ved hvor meget hun har kæmpet og stadig kæmper med vægten. Showet idag var sådan set ikke så meget om vægt, men om at “give slip på sig selv” og ikke være sig selv udenpå i forhold til, hvordan man føler det, og ikke være sit bedste. Der er heller ikke noget værre end at føle man ser ældre, mere grå og trist ud, end man er nødt til. Sådan har jeg det også! At jeg har langt færre rynker end mange af mine jævnaldrene, og iøvrig på den led holder mig godt hjælper ikke, når jeg ikke kan lide, hvad jeg ser i spejlet. Nej ikke kan lide – jeg hader det! Jeg føler jeg har potentiale til at være så meget mere end jeg er nu, og det frustrere mig helt ekstremt. Og det gør det jo, fordi jeg er den eneste, der aktivt kan gøre noget ved det. Og jeg fik faktisk en masse inspiration fra dagens show. Nu er det ikke fordi, jeg ikke godt ved, at jeg ikke er spændende og smart og se på, eller hvordan man kommer til at se sådan ud. For det ved jeg da udemærket. Jeg har jo været både slank og smart, for snart længe siden. Og jeg VIL dælme være det igen, om det så bliver det sidste jeg gør. Grunden til, at jeg ikke har været smart og se på ligger jo simpelthen også i vægtproblemet lige nu. Jeg synes jeg ligner en hvalros ligemeget hvad jeg gør, og at det er spildt på mig før jeg har tabt mig noget mere. Med andre ord, så straffer jeg jo mig selv endnu mere. Dødsmart – nej det er det ikke, men jeg har altså heller ikke lyst til at gå ud og købe noget tøj og bare endda forsøge at være smart, for det synes jeg jo ikke, jeg kan være. Altså må jeg tage mig alvorligt sammen og ihvertfald komme ned på en vægt, hvor jeg ikke føler mig helt så umulig, og SÃ… langt fra er jeg altså heller ikke. Jeg skal bare holde fast, for jeg kan godt. Dagens kvinder fik nye tænder, nyt hår, gennemgribende ansigtsbehandlinger, laseroperationer for øjnene (væk med grimme briller), og selvfølgelig lækkert tøj. Jeg har linserne, mine tænder er pæne, mit hår kan blive det, så når kiloene smides, og jeg gør en indsats, kunne det godt se meget værre ud. Jeg må have målet for øje – visualisering, som der også blev talt om af Kathy Preston.

Læs resten

For godt til at være sandt!!!

Hvis du får noget i din indbakke, der HELT SIKKERT, lyder alt, alt for godt til at være sandt! Guess what – så er det, det også!!! SLET SKIDTET! Du har under ingen omstændigheder ved en tilfældighed vundet x-antal millioner, arvet samme antal millioner, el. noget som helst andet. Deltager du i en konkurrence, så opgiv ALDRIG andet end din email – THAT’S it! Forlanger nogen pludselig kontooplysninger af dig, så er svindel og humbug. En dansk kvinde er nu blevet franarret lige over 2. millioner danske kroner, fordi hun troede på sådan noget SKIDT!!! Jeg har før advaret om det her fænomæn, og jeg gør det så lige igen.

LAD NU VÆRE, SLET DEM!

Iøvrigt florere en af de mange svindlere, som også har været i Dr. Phil også på Facebook. Som henholdsvis Dennis Johnson og Dee Johnson. Han har haft kontaktet mig, og også en veninde. Vi var heldigvis hurtige til at opdage, hvordan det hang sammen, og jeg kunne huske hans profilfoto fra Dr. Phil. Han er fra Nigeria, men udgiver sig for at at være amerikaner. Billedet er en hel uskyldig amerikansk mand, der bor på Hawaii. Se dig godt for på nettet, og pas på dig selv!

“Helt tilfældigt”?

I forhold til mit slankeprojekt, så så jeg “helt tilfældigt” Dr. Phil igår. Det handlede om Nytårsfortsætter. Ikke kun om at tabe sig, men alle mulige mål, man sætter sig. Og opskriften på at holde sine fortsætter ifølge Dr. Phil, er 7 punkter.


Vær konkret

Det skal kunne måles

Der skal være en tidsfrist

Det skal kunne kontrolleres

Det skal programmeres ind i din livsstil

Tag små skridt

Der skal være en konsekvens


En anden ting, der blev sagt, som virkelig slog mig var, at det handler IKKE om viljestyrke. Den svinger, og hvis man vil opnå mål (ligemeget hvilke) skal man være vedholdende og konstant, så man er nødt til at se stort på viljestyrke, og så beslutte sig for, at nu skal det være sådan. Det slog mig bare, for sådan har jeg ikke tænkt på det før.

Det er ihvertfald ved at gå op for mig, hvad jeg har gjort galt. Ligeledes kan det ikke nytte at have undtagelsers, undtagelser hele tiden. Selvfølgelig kan man spise lidt ekstra points engang imellem, men der skal holdes nøje øje med det. Det gjorde jeg jo ikke, og fandt hele tiden på undskyldninger for at lave undtagelser. Den går ikke. Slut med at lukke øjenene for, at ALT skal der stås til regnskab for. Ny stil, det er nødvendigt og resultatet i den anden ende, kan jeg næsten ikke vente på…, men som skrevet ovenfor – små skridt, en dag ad gangen, et kilo ad gangen. og små delmål. Det er rart sådan at finde inspiration, både i sig selv og andre steder…

Typisk

img_6321opt.jpg

At når jeg har besluttet at holde fri fra stalden, så er det strålende vejr. Hvorimod igår stod det ned i stænger. Nå, men sådan er det, og de fridage, er altså nødvendige – desværre! Jeg er glad nu! Jeg har fået ordnet næsten alle fotos fra i lørdags, så de er lige klar til brug, og jeg har da også smidt lidt ud her. Nu vil jeg gå ind og se Dr. Phil, og så tage noget smertestillende, og vende tilbage senere!

Hovedpine

img_4959opt.jpg

Ja, det er jo så min egen skyld tror jeg! Jeg har firkantede øjne efter at have nydt Oprah Winfrey hele dagen. Men jeg havde nu en tendens i forvejen, så….. nu har jeg indtaget hovepinepiller, men det har ikke rigtig hjulpet.

Udover at se føromtalte, har jeg fået ordnet lidt vasketøj, men med regnen nu silende ned, har jeg et tørreproblem! Som altid. Det optimale ville være en vaskemaskine her, og en tørretumbler i kælderen.

Petuniaerne er godt nok noget kede af det, og synger på sidsten, men marguritten kan endnu. Min Dahlia er slut for i år. Jeg håber, jeg kan få den til at overvintre. Ellers går det nok.

Nu vil jeg gå ind og se noget fjernsyn, det eneste jeg har set andet end Oprah er Dr. Phil x2, så man må vist sige, jeg har fået min dosis talk-show for idag :D

Love Smart af Dr. Phil

love-smart.jpgJeg havde med stor forventning set frem til at læse denne bog, den seneste i rækken af Dr. Phil bøger. Nu havde jeg lånt den på engelsk, fordi det et eller andet sted virker forkert på mig, at læse Dr. Phil på dansk. Helt bortset fra, at da jeg bestilte, var den slet ikke kommet endnu på dansk. Og jeg har intet forståelseproblem. Jeg har dog et problem med at få læst hurtigt nok for tiden, for jeg nåede altså kun halvdelen af bogen inden jeg måtte aflevere igen, og jeg kunne selvfølgelig ikke genlåne, da den meget naturligt er efterspurgt.

Jeg må sige, at udfra det, jeg nåede at læse, er det absolut en bog jeg vil anbefale. Som altid i hans bøger masser af HELT KONKRETE råd til, hvad man skal gøre, og ikke gøre. Lige til at gå til og ingen snakken udenom el. så højtravende at ingen kan følge med. Her kan alle følge med, og hvad mere af – det ér gode råd, og gode anvisninger. Jeg skal helt sikkert, have læst resten og måske jeg endda vil gå så langt som til at ønske mig bogen – det er jeg slet ikke sikker på, ikke kunne forekomme. Og med mine pladsproblemer på den front vil man vide, at det kun er rigtig gode bøger (i mine øjne) der får lov at blive købt, for jeg har ganske enkelt ikke plads til andet – så jow, gå du bare ud og læs el. køb “Love smart”. På dansk hedder bogen “Find ham du vil have, og gør ham du har elskelig”

Iøvrigt har jeg også læst næsten hele hans bog “Aldrig mere vægtproblemer”, men det er en bog, man i den grad selv skal have, for det er et større projekt, man skal igang med. Men også meget konkrete råd og anvisninger.

Nu fik jeg da rodet mig udi at låne en bog, der kun har 7 dages udlån, så jeg skal skynde mig at læse den. Men jeg plejer at være ret vild med denne forfatterinde, så jeg må læse indimellem, at jeg hækler!

Mail fra Nigeria – slet den!

Jeg så Dr. Phil igår. Det gør jeg ofte, og jeg får som regel også “noget med mig”. Og om ikke andet er det altid underholdende, også fordi det virkelig rykker noget hos de mennesker, der er med. Grunden til, at jeg nævner det show, jeg så igår specielt, er fordi jeg synes, det er vigtigt. Det handlede om svindelmails fra Nigeria. De findes både i kvindelige og mandlige varianter har jeg hørt.

Det kan ikke siges tydeligt nok:

Får du en mail derfra – SLET DEN

Pigen i udsendelsen igår, havde sendt, hvad der svare til flere tusind kroner til en fyr, der havde udgivet sig for at være en amerikansk mand, der var “strandet” i Nigeria. Så skulle hun pludselig hjælpe med at overføre penge for ham, og lægge ud o.s.v. og der var ingen grænser. De skulle så mødes, og gæt hvem der aldrig dukkede op? Denne her mand eksisterede slet ikke.

Læs resten