Nemesis for hulen…!



Endnu et skud, fra den dejlige tur til Cambridge 7. september 2014, bygninger/arkitekturen er helt fantastiske

Ja, ja man skal passe på, hvad man siger. Hovmod står for fald og alt det her… uha, jeg måtte spise “humble pie”, da klokken nåede henad 16.30 i går.

Og hvorfor så det? Jamen det skal jeg så fortælle. Som det vides, er jeg syg og i min altvidende tilstand troede jeg jo, at jeg havde helt styr på, at det bare var noget virus. I lyset af det skal ses, at jeg jo har rendt mange, mange ture til lægen for at blive lyttet på, kun for at få at vide, at der intet var, men jeg kunne gå hjem og drikke mere te. Jeg har også haft lungebetændelse, og synes, jeg plejer, at kunne mærke, når det var sådan fat.

Nu var det sådan, at jeg hostede som en gal, og allerede havde mistet 2 nætters søvn på den konto. Så jeg mente at noget af den stærke hostesaft (Pectyl), måtte være på sin plads. Det plejer ikke at være noget problem overhovedet, så jeg ringede bare.

I modsætning til ellers insisterede den gode doktor på, at jeg kom og blev lyttet på. Som I ved, har jeg KUN roser til ham og synes, han er jordens skønneste! Det synes jeg så ikke lige der, og jeg var faktisk noget knotten over at blive jaget ud, når jeg nu rettelig var ret så dårlig. Men netop, når jeg så for en gangs skyld tillod mig at være temmelig utilfreds med det, og endda sige det, så ramte nemesis mig lige i nakken. For jeg kan åbenbart ikke mærke, når jeg har lungebetændelse. Jo, det havde jeg kunnet i sidste ende, men på det her tidspunkt nej!

Jeg fik det lille prik i fingeren og ind og sidde og så ind til den gode doktor, der kunne fortælle, at han altså havde ret, for jeg har lungebetændelse. Så jeg måtte undskylde mange, mange gange både til ham og sekretæren. Jeg beklager, men jeg var simpelthen dårlig (med god grund), udover at jeg også havde nogen andre (private) bekymringer, der gjorde at min tærskel var noget lav. Heldigvis er jeg ikke for fin til at undskylde, og det blev vel modtaget. Så kan jeg lære det – doktoren har altid ret!

Så for nu, hedder den antibiotika (Surlid) i 7 dage. Det er en tablet daglig, så lige til at overskue, og min nervøsitet omrking om jeg kunne tåle, er også blevet lagt i graven, for det går fint.

Vejret er fantastisk, så det er mere end surt at ligge her, men der er ikke at gøre ved det. Til gengæld er folk da “helt væk fra vinduet” – skyderi/drab i en dansk retssal. Tjah, det måtte vel komme…..sørgeligt!

2 år for mord – uhyrligt!

Uddrag fra Artikel i Berlingske Tidende:

Tidligere på dagen var den 16-årige Rasmus Popenda blevet fundet skyldig i dødsvold og røveri, som han på forhånd havde erkendt sig skyldig i. Han var tiltalt for drab, men et flertal af nævninger og juridiske dommere mente altså ikke, at han havde forsæt til at dræbe sit 48-årige offer. Retten lagde blandt andet vægt på, at drengen ikke havde brugt våben.

Det faktum, at han havde optaget billeder af den døende mand og senere vist dem til sine venner, tillagde flertallet i retten ikke større betydning.

Især det sidste “Det faktum, at han havde optaget billeder af den døende mand og senere vist dem til sine venner, tillagde flertallet i retten ikke større betydning”, lyder da helt vildt. Der var forlangt 7 år for drab, som han så ikke blev fundet skyldig i – så er det jeg spørger, hvornår hulen er det så drab, og hvis det var, så var 7 år stadig ALT for lidt i min verden.

Danskerne har fået nok nu af “sødsuppepolitik” på den front. Også på Facebook, er der nu en gruppe, der protesterer over det her:

Gruppe på Facbook:

4 år for mord på Henrik Bjerrmand Kristensen, det kan ikke være rigtigt!

Bloggen Skattetryk, udtrykker også stor harme:

Henrik Bjerremand Kristensens liv var 1460 dage værd – der kan du også stemme om, hvad du synes, der alternativt skulle være sket!

Berlingske: Stadiondrab: Familien føler sig krænket over dommen

Ekstrabladet: Flere artikler

Jyllandsposten - Fogh forbløffet over mild dom Så håber jeg dælme han vil gøre noget ved det!!!

TV2Nord: Familien udtaler sig om dommen!

B.T.: Der kan du stemme om, hvor mange år, du synes, der skulle have været straffen – i skrivende stund 36% over 10 år og 55% synes livstid – hvordan kan politikerne være så meget ude af trit med befolkingen???

Jeg synes, det her er helt uhyrligt, og har længe synes, at systemet var helt hen i hampen. Hvis man kan begå SÃ… grov kriminalitet, så er man også voksen nok til at få en straf derefter. Og ellers er man så syg at man skal spærres inde alligevel og nøglen smides væk!!!