St. Magleby tur/retur



Jeg ved ikke med dig, men hvornår har du sidst set en mand sidde midt på gågaden og spille klaver? – Jeg har aldrig, men det så jeg så også i dag – og han var god, rigtig god


Over broen til Christianshavn. Normalt er jeg jo i bus eller bil, men nu var jeg cyklende, og selvfølgelig skulle jeg stoppe og fotografere udsigten


Amagerbrogade, er altså et sjovt sted, og det er klart der Amagerkanerne “flasher” deres udstyrsstykker i biler. Den flotteste af slagsen i dag, var denne “bimmer”, som larmede så meget, at selvom jeg havde villet, havde jeg ikke kunnet overhøre den. Den var lækker


Noget senere nåede jeg næsten lufthavenen og helt derude ligger Flyvergrillen. Jeg har hørt den omtalt, så jeg skulle da lige forbi, og se den. Tydeligt at den er meget populær


Det her hus, har garanteret været flot engang. Nu ved jeg dårligt, hvad jeg skal sige om det, men flot er ihvertfald ikke ordet, der springer først for


Endelig nåede jeg destinationen St. Magleby, og jeg var kun lige kørt ind i den, før det her par mødte mig – sikke en dejlig velkomst. De er også skudt, mens jeg kører cykel, og blev heldigvis vellykkede


Spiret på St. Magleby Kirke

Tryk nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Dragør by & havn

Det var som nævnt, utrolig let at komme til Dragør. Jeg tog S-toget til Nørreport og så bus 350S fra Gothersgade, og den kørte lige “til døren” så at sige. Jeg startede på Kirkegården, og så gik jeg videre på opdagelse.

Der er det ved det, at når man har sådan et “mimrekort” som mit, så er man på “spærretid”. Det betyder, at mellem klokken 7-9 om morgenen og mellem 15-17 på hverdage, må man ikke køre på det. Altså skulle jeg være klar til at køre hjemover igen så jeg kunne været hjemme inden spærretiden. Så uagtet jeg måske godt kunne have gået rundt der længere, så skulle jeg udnytte tiden så jeg trillede videre.

Tiden går fantastisk hurtigt lige pludselig og der skulle jo også beregnes transportid, og spillerum for DSB’s mangler. Det var godt, jeg var i god tid, for det gik hverken værre eller bedre, end at de selvfølgelig havde en signalfejl på Østerport, så togene kun gik hvert 20. minut mod Klampenborg, hvor de vanligt går hvert 10. Det gik dog alligevel, men sandelig kun fordi jeg var i god tid. Det betød, at Nørreport som jeg i forvejen hader af et godt hjerte, var ikke bare fuld af mennesker, men proppet til randen. Puha, jeg var varm, træt og kvæstet ovenpå alt det, da jeg kom hjem.

Som nævnt skulle formen jo testes lidt og jeg har det med at glemme, at engang imellem, så er selv det mest “normale” for meget, og det er aldrig helt til at vide, hvornår. Men forleden var det rigeligt, så jeg har været underdrejet i større eller mindre grad siden.

Dragør var bestemt et dejligt bekendtskab og der er basis for besøg igen, ligesom jeg fandt en kirke på vejen, der også skal besøges en dag. Der er som hovedregel kælet for detaljerne med gadespejle, pæne vinduer med smalle sprosser etc. på disse fine gamle huse. Men en ting faldt mig i den grad for brystet og det var plasticnedløbsrør/tagrender.

Nedløbsrør tænker du, hvad har det med sagen at gøre? Det skal jeg sige jer, det ser gyseligt ud på sådant et gammelt hus. Kigger du mine fotos, kan du se nogle eksempler på det. Jamen hvad skal de så laves af? Før de blev lavet af plastic, så var de af kobber eller støbejern. Men kan også få dem i galvaniseret zink, som alt andet lige ville være kønnere end plastik. Hvis man påtager sig sådan et gammelt hus, så skal man også påtænke noget så trivielt som dette, for det skæmmer ganske mange huse derude.

For nu hedder det sofa, hvile og en dag i morgen, hvor jeg intet skal.

Dragør Kirke

Heldigvis går det bedre med svimmelheden – endelig! Jeg har stadig tinitus, og jeg var i den grad hellere fri, men jeg bliver ligesom ikke spurgt Nu har jeg været “spærret inde” i måneder, så nu solen endelig viser sig, så har jeg gjort det til en dyd og prøve og komme ud og se noget, mens jeg kan. Jeg ærger mig, hvis jeg ikke gør lidt bare engang imellem. Derudover var jeg nødt til at teste formen, for meningen er jo, at jeg snart skal på en lille ferie.

Dragør har længe været “på tegnebrættet”, så nu skulle det være. Da det ovenikøbet var superlet at komme derud, så var der ikke meget at betænke sig på. Jeg greb kameraet og begav mig afsted. Hovedmålet med turen var egentlig kirkegården, men selvfølgelig også selve byen.

Da jeg ikke har været der før, eller ihvertfald i voksen tid, så anede jeg ikke, hvor langt det ene var fra det andet, men så stor er Dragør altså ikke, andet end man kan gå fra det ene til det andet. Men her er lidt indtryk fra Kirkegården. Jeg ville gerne have set kirken, men som da jeg var i Tårnby Kirke, var der en begravelse, mens jeg var der. Så det må blive en anden gang.

Jeg elsker gamle gravsten, og heldigvis findes de endnu, men det er lidt et kapløb med tiden, for der nedlægges mange grave i disse år. På de fleste kirkegårde gemmer man de flotteste af de gamle sten og stiller dem et sted. Således også her, hvor de stod under nogle store træer. De blev selvfølgelig fotograferet.

Jeg har det med at glemme, hvor lidt jeg egentlig kan. Man skulle tro, man lærer det, men det er jo ikke særlig sjovt at indrømme, og den her tur, trak store veksler og jeg er stadig træt. Nu må vi se, hvordan det hele går. Det er svært at overskue noget, når man er helt udmattet. Men jeg er glad for min tur til Dragør. Der kommer mere fra resten af byen senere, og du kan se mere fra Kirkegården her. Rigtig god Pinse!

Test af formen

Jeg tog på udflugt i dag. Noget, jeg jo har for vane, når ellers vejret og helbredet er med mig. I dag var det sommer og jeg havde lige rigeligt med tøj på. Til gengæld havde jeg indrettet mig, så jeg kunne tage af, og det gjorde jeg bare så.

Turen gik til Dragør, for der har jeg ikke været før. Ihvertfald ikke, så jeg kan huske det. Måske har jeg været (det tror jeg) med mine forældre som barn, men som voksen har jeg ikke. Der skulle efter sigende være utroligt dejligt og det kan jeg så skrive under på, at det er der.

Der kommer mere fra turen, når jeg genvinder energi til det, for lige nu er jeg fuldstændig smadret og må bare hvile mig. Men hold op, det er flot vejr – håber I også får mulighed for at nyde det.