Mandagstema – Drik det!


Mandagstemaet er “Drik det!”. På min skønne tur til Berlin, var noget af nydelsen også mad og drikke naturligvis, som det er på enhver ferie.

Denne drik hører egentlig til i mit næste indlæg om turen, men eftersom det nu lige bød sig, så kommer den her. Nabobordet til mig, havde bestilt en sådan og jeg synes det så meget spændende ud, og spurgte tjeneren, hvad det var. En Berliner Weisse, som kort fortalt er overgæret hvedeøl tilsat frugtsirup. Det lyder ikke specielt lækkert og den giftig grønne farve kunne måske også skræmme nogen. Men faktisk var det en dejlig frisk og læskende drik på en meget varm dag. Så endnu en af mange gode oplevelser på turen.

Bliver nu også testet her!


Ingefær og citron klar til kogining

Efter at have læst om trylledrikken, tænkte jeg, at det bestemt er et forsøg værd for mig. Så der blev indkøbt ingefær og citron, da jeg alligevel slæbte mig ned og handle. Og skade gør det ihvertfald ikke, og jeg har også lige en sæssonstart, jeg skal være klar til på lørdag. Ja på Galopbanen. Så det har bare at hjælpe!

Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg synes, det smager godt. Men hvis det bare hjælper, så er det fint. Tager jeg efter kradsen i halsen, når det glider ned, så gør det. Fortsættelse følger!