Dragør by & havn

Det var som nævnt, utrolig let at komme til Dragør. Jeg tog S-toget til Nørreport og så bus 350S fra Gothersgade, og den kørte lige “til døren” så at sige. Jeg startede på Kirkegården, og så gik jeg videre på opdagelse.

Der er det ved det, at når man har sådan et “mimrekort” som mit, så er man på “spærretid”. Det betyder, at mellem klokken 7-9 om morgenen og mellem 15-17 på hverdage, må man ikke køre på det. Altså skulle jeg være klar til at køre hjemover igen så jeg kunne været hjemme inden spærretiden. Så uagtet jeg måske godt kunne have gået rundt der længere, så skulle jeg udnytte tiden så jeg trillede videre.

Tiden går fantastisk hurtigt lige pludselig og der skulle jo også beregnes transportid, og spillerum for DSB’s mangler. Det var godt, jeg var i god tid, for det gik hverken værre eller bedre, end at de selvfølgelig havde en signalfejl på Østerport, så togene kun gik hvert 20. minut mod Klampenborg, hvor de vanligt går hvert 10. Det gik dog alligevel, men sandelig kun fordi jeg var i god tid. Det betød, at Nørreport som jeg i forvejen hader af et godt hjerte, var ikke bare fuld af mennesker, men proppet til randen. Puha, jeg var varm, træt og kvæstet ovenpå alt det, da jeg kom hjem.

Som nævnt skulle formen jo testes lidt og jeg har det med at glemme, at engang imellem, så er selv det mest “normale” for meget, og det er aldrig helt til at vide, hvornår. Men forleden var det rigeligt, så jeg har været underdrejet i større eller mindre grad siden.

Dragør var bestemt et dejligt bekendtskab og der er basis for besøg igen, ligesom jeg fandt en kirke på vejen, der også skal besøges en dag. Der er som hovedregel kælet for detaljerne med gadespejle, pæne vinduer med smalle sprosser etc. på disse fine gamle huse. Men en ting faldt mig i den grad for brystet og det var plasticnedløbsrør/tagrender.

Nedløbsrør tænker du, hvad har det med sagen at gøre? Det skal jeg sige jer, det ser gyseligt ud på sådant et gammelt hus. Kigger du mine fotos, kan du se nogle eksempler på det. Jamen hvad skal de så laves af? Før de blev lavet af plastic, så var de af kobber eller støbejern. Men kan også få dem i galvaniseret zink, som alt andet lige ville være kønnere end plastik. Hvis man påtager sig sådan et gammelt hus, så skal man også påtænke noget så trivielt som dette, for det skæmmer ganske mange huse derude.

For nu hedder det sofa, hvile og en dag i morgen, hvor jeg intet skal.

Held i uheld

Man kan sige meget om vejret og det gør “man” også! Personligt har jeg ikke det vilde imod, at det ikke er stegende hedt, men jeg kan da godt lide dage på min altan, og havde da bestemt også set frem til dage, hvor jeg kunne nyde den lidt – bare lidt!

Nu arter vejret sig så slet ikke i år, og det er vist kun i glimt, vi får noget, der er en snert af sommervejr. Som tingene går her og med DSB’s støjforurening, kan det for mig være det samme med bedre vejr. De har personligt sørget for ikke bare at spolere trafikken og mulighederne for at komme frem, men også sommeren (som så ikke er her), for os der bor tæt på stationen.

Et er, at man skal informere. Det kan jeg forstå, og jeg kan også forstå, at man skal gøre det så turister og andre kan være med. Men prøv at forestille dig, en høj damestemme bekendtgøre omkørsler og manglende tog først på dansk og siden på engelsk hvert 10. minut!!! Det er altså slet slet ikke sjovt, og jeg takker skaberen for, at han har givet os en kold sommer, for jeg kan ikke have vinduer eller altandøren åben til den side, hvis ikke jeg næsten vil blæses ud af min egen lejlighed.

I disse vores så moderne tider, og skal det være muligt at gøre bedre. Alle kan jo læse (det kan blinde så ikke), men plakater der informere kunne være en mulighed, med angivelse af nærmere information på nærmeste station med personale, internettet informere strålende også. Det må være muligt at slå højtalerne fra på mindre stationer, hvor der iøvrigt er så stille, som der er her. Det er voldsomt generende, og jeg kan umuligt være den eneste, der synes det!

Og ja, jeg har skrevet direkte til DSB og klaget min nød! Så lige p.t, er jeg mere end tilfreds med den kolde sommer, men jeg har ikke lyst til at blive udsat for samme behandling igen, for havde det været varmere, havde jeg været nødt til at flygte hjemmefra. Det kan da ikke være meningen….

Online magasiner



Det er noget, jeg gør det i. Istedet for, at læse dem af papir, så er det altså meget mere pladsbesparende at koncentrere sig om dem online. Dette indlæg har været noget tid undervejs, men så er der kommet de flere med, og det er vel et sted godt nok.

Min lokalavis er også online, så den behøver heller ikke fylde i min postkasse – love it! Noget der undre mig meget, er at Netto’s magasin Lime ikke er online! Jeg synes, det er dels en meget dårlig idé set fra deres synspunkt, men også fra mit. Ganske som Irma’s Krydderiet, burde de da følge med tiden og smide det online – enig?

Hvad med dig, læser du også online magasiner, og i givet fald hvilke? Håber du finder ny inspiration nedenfor eventuelt.

Irma’s lækre magasin Krydderiet

DSB’s Ud & Se

Easy Eats – about glutenfree food

Magasinet Sundhed

Magasinet Helse

Sygeplejersken

Visit Nordsjælland – Meget flot magasin om Nordsjælland

Selvet – alt indenfor det alternative

Sæson – Gartneribrugets online magasin, med lækre opskrifter og fotos

Connery.dk – online magasin for mænd

Fredags fordragelighed

Den stod på tidligt op i dag. Stalden og vennerne kaldte her til morgen. Det er blevet svært at komme ud af fjerene nu, hvor det er mørkt, når man skal det. Når solen skinner dejligt ind af vinduerne, er det ingen sag, men nu har man mest lyst til at blive liggende. Oveni, er jeg stadig træt efter turen i onsdags, og helbredet er heller ikke helt i orden endnu. Men op kom jeg.

Da jeg har måtte aflevere min søsters dejlige cykel, og min er kasseret til storskrald for et par uger siden, har jeg ingen cykel endnu. Men jeg har mit togkort og normalt passer det, at jeg kan tage toget 06 og så tage bussen 17 minutter over fra Klampenborg. Nu har de lavet tiderne om, hvilket jeg ikke vidste, så det endte med, at jeg gik til Klampenborgvej, og så tog bussen derfra. Ikke at det er noget, jeg tager skade af, men det er da irriterende som de laver om hele tiden. Frem kom jeg, men var nær ikke kommet af (overdrivelse fremmer forståelsen). Stopknappen på min faste plads er trods det, at jeg har gjort opmærksom på det to gange før, stadig ikke lavet. Så måtte jeg sige det igen, og sige, at nu skulle jeg altså af næste gang. Det kom jeg så også.

I stalden var det hele stille og fredeligt, og der blev ordnet fødder, hentet og bragt på walker, børrste, nusset og kysset heste til den store guldmedalje. Havde jo sådan savnet de kære dyr, mens jeg har ligget her. Allerskønnest var det dog at se min gode ven Neptune Jolly (FR), som bare er så dejlig. Det var dejligt, at være i stalden.

På vej hjem var der igen koks i togene, og uvidene om problemerne satte jeg mig i det første og bedste tog. Det plejer man sagtens at kunne uden risiko. Jeg blev klogere. Toget standsede ikke før Hellerup. Så for jeg ud. Jeg skulle have handlet lidt på vej hjem, men nu var jeg på Hellerup, og lige ved siden af ligger en dejlig Netto. Så kunne jeg jo passende handle der, og så har jeg også kortere at gå uanset. Så det var held i uheld. Jeg handlede og kom med det rigtige tog hjemover.

Vel hjemme tog jeg mig voldsomt sammen og støvsugede og fik plantet tre lyng, jeg fik købt i Netto, og tømt altankasser på den ene altan. Og så har jeg fået et dejligt bad, og nu sidder jeg bare her og nyder livet. Weekend kom an, jeg glæder mig til bare at nusse rundt her. Om et par timer er der galop fra Århus, og det skal jeg i høj grad se. Vi har hest med derovre. Rigtig god weekend til jer.

Lækker lørdag


Taget for nøjagtigt et år siden

Igår var bare sådan en god dag, regnvejret til trods. Jeg ville egentlig have taget toget, og medbragt cyklen. I teorien en super idé, hvis ikke lige, det var for DSB’s sporarbejde. Det betød, at det tog, der kom først, gik da jeg skulle være hos optikeren. Det er da godt, han ikke ligger længere væk, end det er højst muligt at cykle hele vejen. Men på det tidspunkt var klokken så blevet så mange, at der skulle trædes godt i pedalerne for at nå det. Jeg nåede frem 5 minutter for sent. Det viste sig, at være okay, for de var også lidt bagud i tidsplanen, så det var fint nok.

De har fået nye lokaler, og det var første gang, jeg var i det nye domicil. Folk der kender mig ved, at jeg ikke er ret god til, at der bliver lavet for meget om. De gamle lokaler fungerede jo sådan set fint nok, men da de fik chancen for en god placering og mere plads, så tog de den selvfølgelig. De holder nu til på hjørnet, hvor brødrene Ruda lå før. Det er rigtig, rigtig flot, men knap så hyggeligt som det gamle. Eller også skal jeg bare vænne mig – det er nok det også ;-) Det viste sig, at mit syn pludselig har ændret sig. Ikke som jeg troede til det værre, men det bedre. Faktisk skal mine linser tilrettes med 0,50 til det bedre. Hvorfor det er sådan, kunne optikeren ikke svare på, men faktum est. Så der er sendt bud efter nye linser, med ny styrke, og så skal jeg på besøg igen.

På cykelturen havde det regnet hele vejen, og jeg var våd. Da jeg kom ud og skulle cykle til stalden, regnede det langt fra mindre tværtimod! Så at sige, jeg blev våd forslår vist ikke helt. Anyway, så var det skønt at komme i stalden til de firbenede varme heste. Jeg havde jo været der ekstra for at se til en sød venindes heste. De er blevet passet efter alle kunstens regler. Når jeg således har gjort mig sådan en umage, skulle de også “afleveres” i tip-top stand. Så jeg var nede for at pudse og polere, så de var så fine som muligt, når hun kom og så til dem senere igår. Heldigvis fandt hun alt i skønneste orden, og det er dejligt at vide for mig, at jeg har været hende og de andre til hjælp. Men at det har sin pris, er der ingen tvivl om. Jeg er træt som sytten alderdomshjem og så har jeg iøvrigt ondt allevegne :D Et gammelt skrog er jeg, men det er da godt, der er noget, der hedder smertestillende.
Læs resten

Forblæst og meget vådt

Næsten lige kommet hjem efter en tur i stalden. Jeg startede flot ud med at ville gå, men kapitulerede da det stormede 3 pelikaner og tog bussen, men så havde jeg da gået noget af vejen. Skulle ned og have nyt togkort så jeg skulle på farten efter stalden. Det blev jo her et forrygende regnvejr og det har stået ned lige siden det startede for nogen timer siden og det gør det stadig. Igen idag var jeg heldig at få et lift hjem fra stalden. Det var dejligt.

Togene kan åbenbart lige så lidt klare våde blade som is, så der var koks i køreplanen (det er da utroligt), men jeg kom da med toget og stod af på Charlottenlund. Ville ellers have været til Hellerup, men jeg orkede det ikke. Så det blev Superbest, Charlottenlund og så hjem igen. Var spændt på, hvordan det så passede med togene, når de ikke kørte som vanligt. Men det kom lige som jeg nåede perronen. Lidt heldig har man lov at være. Nu sidder jeg her og har fået et bad.

Planen er nu at kreerer sunde ting til fryseren, så jeg har noget at tage af der. Oste/skinketærte og måske nogen boller også. Det hører I!

Starten på dagen


Holmegårdsvej her til morgen

Jeg skulle med toget og siden bussen imorges på vej til stalden. Nu var der bare lige det ved det, at i weekenden kører skidtet kun hvert 20 minut, og jeg vidste ikke timetallet, så selvfølgelig kørte toget lige for næsen af mig, og dermed ville jeg også blive voldsomt forsinket i den anden ende. Argh! Jeg var sur, men det hjalp jo ikke, så jeg spændte spadsererskoene på, og gik op mod Klampenborgvej og tænkte, jeg måske kunne fange bussen der. Næh, den var også kørt :( Det kørte ikke lige for mig, indtil jeg kom ned på Galopbanen, for hvem var der. Det var Hanne, og så fik jeg selvfølgelig lift med hende. Ã…h, som jeg var lettet, for dagen idag var en af dem, hvor hofterne gjorde voldsomme knuder. Så efter et smut omkring bageren landedede vi i stalden.

Vinteraften

Selvom mange synes, at NU skal det være forår, så var det her imorgen en meget anderledes virkelighed, jeg vågnede op til. Det var simpelthen vintervejr. Det var tyst, hvidt og rigtig, rigtig flot. Specielt koldt var det ikke. I modsætning til den anden dag, hvor togene helt bogstaveligt “gik kolde” p.g.a. kulden havde de idag besluttet at køre planmæssigt. Men for en sikkerheds skyld var jeg der til et tog før, så jeg var sikker på at nå bussen i den anden ende. Så skulle jeg vente der, men sådan er det så.

Jeg havde så rigeligt at se til idag, at jeg helt glemte at fotografere i stalden. Det gjorde jeg så på vej hjem og frem og tilbage på min lille gåtur.

Da jeg kom hjem skyndte jeg mig selvfølgelig i bad, for så var jeg godt nok træt og så lavede jeg suppe. Det var og er suppevejr. Så der var porrecremesuppe og skinke/ostetærte til aften. Slet ikke så ringe, og så er der endda Points til et stykke Gulerodskage til aftenkaffen ;-)

Togturen


Usigten til hver sin side af Nykøbing F. Station. Øverst ind mod centrum, hvor forretningsstrøgene ligger nede bagved. Vejen der ses, er en ringvej, der kører udenom byen. Nederst den slags huse, der er meget typiske langs banen den vej nedover


Staionsbygningen, som jeg ved Gud synes, er noget af det grimmeste, jeg længe har set. Men sådan ser den ud


Øverst et kig sydover mod sukkerfabrikken, hvis skorstene også anes. Nederst et lokomotiv, som jeg godt nok synes, er imponerende, og nu holdt det der lige

Turen var fin. Vejret var helt fantastisk, og jeg ærgede mig på den konto lidt over, at jeg ikke kan køre så langt, for så havde mulighederne for fotos undervejs været udendelige. Markerne var dækket af sne, og det Sydsjællandske og Lolland-Falstreskee landskab viste sig fra sin smukkeste side. Så når nu galt skulle være, var det en fantastisk dag, at tage turen på. Jeg var træt, da jeg tog afsted, selvom jeg havde sørget for, at få sovet godt. Det har også noget med de smertestillende piller at gøre, jeg nævnte forleden. Så der var kun at “samle mig selv op” og så komme afsted. Det er lidt af en tur. Først med S-toget til Østerport. Der står man så på Regionaltoget til Nykøbing Falster. I Nykøbing tager man Regiontoget videre til Nakskov. Fra Nakskov St. skulle jeg så videre endda ca. 20 minutter i bil. Busdriften på Lolland lader meget tilbage at ønske, og da særlig i weekenderne. Så jeg blev hentet på stationen. Jeg var sådan nogenlunde frisk, da jeg nåede dertil, og jeg havde også fået sovet lidt undervejs.

Morgenrøde

Dagen startede lidt skidt, men det var faktisk en velsignelse i svøb. Jeg havde planlagt, at skulle med toget og bussen efterfølgende her til morgen. Det kom jeg ikke. Da jeg kom ned på stationen, så kørte togene kun hvert 20. minut, og således kunne jeg ikke nå bussen i den anden ende. Så besluttede jeg mig for at gribe cyklen. Og på den måde kunne jeg tage dette billede af solen, der står op over galopbanen. Men det kan undre, at det hvert eneste år, kan komme helt og aldeles bag på De danske Statsbaner, at det bliver vinter og evt også frost. Det var nemlig rimfrost på køreledningerne, der var årsagen. Vi kan sende folk (helt unødigt i mit hoved) til Månen, men vi kan ikke magte at få togene til at køre, så snart det fryser en smule……………der er altså noget galt et sted. Gad vide, hvad de gør i vores langt koldere nabolande??? Kunne man evt. spørge? Det forekommer mig, at det måske var en god ide.

Der var som altid lidt at lave i stalden, og det lykkedes at få Escargot til frisøren. Noget jeg ikke har gjort før, og han blev rigtig fin. Kagen faldt i god jord, og jeg fik som sagt også et stykke, som bliver trukket fra i regnskabet. Den smagte helt lige så godt som “originalen”.

Jeg var også en tur til lægen idag. Min venstre hånd driller helt vildt, og jeg kan næsten ikke bruge den. Og som jeg skrev forleden har jeg bare fordømt ondt p.t.. Jeg var godt klar over, at lægen ikke kan gøre frygteligt meget ved det, men jeg ville lige sikre mig, at der ikke var noget galt med hånden. Han mener, jeg har slidgigt. Så jeg skal have varme, ro og Voltaren Gel og evt. smertestillende. Det er kuren… Så p.t. er min venstre hånd i støttebind.