Togturen


Usigten til hver sin side af Nykøbing F. Station. Øverst ind mod centrum, hvor forretningsstrøgene ligger nede bagved. Vejen der ses, er en ringvej, der kører udenom byen. Nederst den slags huse, der er meget typiske langs banen den vej nedover


Staionsbygningen, som jeg ved Gud synes, er noget af det grimmeste, jeg længe har set. Men sådan ser den ud


Øverst et kig sydover mod sukkerfabrikken, hvis skorstene også anes. Nederst et lokomotiv, som jeg godt nok synes, er imponerende, og nu holdt det der lige

Turen var fin. Vejret var helt fantastisk, og jeg ærgede mig på den konto lidt over, at jeg ikke kan køre så langt, for så havde mulighederne for fotos undervejs været udendelige. Markerne var dækket af sne, og det Sydsjællandske og Lolland-Falstreskee landskab viste sig fra sin smukkeste side. Så når nu galt skulle være, var det en fantastisk dag, at tage turen på. Jeg var træt, da jeg tog afsted, selvom jeg havde sørget for, at få sovet godt. Det har også noget med de smertestillende piller at gøre, jeg nævnte forleden. Så der var kun at “samle mig selv op” og så komme afsted. Det er lidt af en tur. Først med S-toget til Østerport. Der står man så på Regionaltoget til Nykøbing Falster. I Nykøbing tager man Regiontoget videre til Nakskov. Fra Nakskov St. skulle jeg så videre endda ca. 20 minutter i bil. Busdriften på Lolland lader meget tilbage at ønske, og da særlig i weekenderne. Så jeg blev hentet på stationen. Jeg var sådan nogenlunde frisk, da jeg nåede dertil, og jeg havde også fået sovet lidt undervejs.

Morgenrøde

Dagen startede lidt skidt, men det var faktisk en velsignelse i svøb. Jeg havde planlagt, at skulle med toget og bussen efterfølgende her til morgen. Det kom jeg ikke. Da jeg kom ned på stationen, så kørte togene kun hvert 20. minut, og således kunne jeg ikke nå bussen i den anden ende. Så besluttede jeg mig for at gribe cyklen. Og på den måde kunne jeg tage dette billede af solen, der står op over galopbanen. Men det kan undre, at det hvert eneste år, kan komme helt og aldeles bag på De danske Statsbaner, at det bliver vinter og evt også frost. Det var nemlig rimfrost på køreledningerne, der var årsagen. Vi kan sende folk (helt unødigt i mit hoved) til Månen, men vi kan ikke magte at få togene til at køre, så snart det fryser en smule……………der er altså noget galt et sted. Gad vide, hvad de gør i vores langt koldere nabolande??? Kunne man evt. spørge? Det forekommer mig, at det måske var en god ide.

Der var som altid lidt at lave i stalden, og det lykkedes at få Escargot til frisøren. Noget jeg ikke har gjort før, og han blev rigtig fin. Kagen faldt i god jord, og jeg fik som sagt også et stykke, som bliver trukket fra i regnskabet. Den smagte helt lige så godt som “originalen”.

Jeg var også en tur til lægen idag. Min venstre hånd driller helt vildt, og jeg kan næsten ikke bruge den. Og som jeg skrev forleden har jeg bare fordømt ondt p.t.. Jeg var godt klar over, at lægen ikke kan gøre frygteligt meget ved det, men jeg ville lige sikre mig, at der ikke var noget galt med hånden. Han mener, jeg har slidgigt. Så jeg skal have varme, ro og Voltaren Gel og evt. smertestillende. Det er kuren… Så p.t. er min venstre hånd i støttebind.

Tak for gode mennesker


Klampenborghus ved Klampenborg St. igår morges

Udsalget havde næsten taget alt liv ud af mig, så jeg glædede mig til at komme hjem, da jeg nåede Klampenborg St. Normalt er den længste ventetid 10 minutter, for toget kører med de intervaller. Der var ikke noget tog, da jeg kom til stationen, men som sagt ingen katastrofe – troede jeg! Jeg skulle blive meget klogere. Jeg undrede mig godt over, at der ikke var noget tog på tavlen. Det plejer der at være. Hm, tænkte tavlen var i stykker. Ikke noget problem sålænge toget kom.

Intet tog og tiden gik, indtil det lød i højtaleren “Toget mod Ballerup, er aflyst! Dette skyldes fejl på toget! Næste afgang, er toget mod Frederikssund 10 min. efter” “Vi beklager aflysningen!” Så stod jeg der med alle mine talenter. Så kunne jeg vente 22 minutter el. jeg kunne begynde at gå. Jeg besluttede mig for at gå. Så kunne jeg se, hvor lang tid det tog, og få lidt motion. Jeg havde dog i forvejen ondt, og det tågede fugtige vejr, er meget langt fra, at gøre noget som helst for min vejrtrækning.

Jeg nåede da kun lige rundt hjørnet, da jeg blev passet op af en bil. Først troede jeg slet ikke ved kommende ville i kontakt med mig – men der var jo ligesom ikke andre, og det var mig! Det viste sig at være en af de søde hestevenner/ejere fra stalden. Han havde været at se til sin hest og tilbød mig hjemtransport. Det var sødt af ham. Da jeg sad i bilen gik det rigtig op for mig, hvor langt der egentlig er, og det ville have taget mig alt for længe. Så han var sendt fra himlen og kunne så lige nå en sludder. Det var rigtig sødt – TUSIND TAK, skulle du komme her forbi.

Siden har jeg slappet af her, og skrevet lidt indlæg og set fjernsyn. Nu skal jeg kigge på lidt at spise, ikke at jeg skal have noget særligt. Den står simpelthen på afslapning resten af aftenen og imorgen med. God weekend.

Bane Danmark og nye skinner

Jeg kan til min gru læse, at vi skal have nye skinner nu. Ikke p.g.a. skinner og hvad dermed følger, for jeg er da godt klar over, at skidtet ikke holder evigt, og det er nødvendigt arbejde. Men nu har de jo altså larmet og gjort ved herude i op til flere gange, hvorfor så ikke gøre det hele på en gang? De har lige lagt nyt noget hernede – skal det så bare hives op og forfra igen? Jeg har ikke forstand på togskinner, og den slags, men havde det ikke været smart at gøre det hele på en gang, så vi kun skulle lide een gang istedet for op til flere. Ja på mig virker det altså lidt “Knold og Tot” – uden jeg iøvrigt har en dyt forstand på det. Men ihvertfald skal der larmes og gøres ved i samtfulde 10 uger. Det eneste jeg kan sige er, at jeg er dybt taknemmelig for, at jeg ihvertfald ikke er afhængig af toget, fordi jeg kan cykle el. gå til det, jeg absolut skal.

Jyllandstur dag 1

width=
Udsigten fra indkørslen til gården

 width=

 width=

 width=
Birgitte og hendes hoppe Unbeatable, som er fuldblod og galophest


Udsigten igen – det var en fantastisk dejlig aften

Jeg var i god tid, da jeg skulle afsted, så jeg havde tid til at stå af på Nørreport, og købe bolsjer til dem derovre i det Jydske hos Sømods Bolcher. Jeg elsker dem selv og de faldt også i god jord derovre.

Vel inde i toget, var der en, der havde taget min plads. En dame af udenlandsk oprindelse, pakket godt ind (læs: Hyllet i de så forkætrede tørklæder), og hun forstod ikke så meget som et eneste ord dansk, eller noget som helst andet end sit eget sprog, der på dette tidspunkt var uklart, hvad var. Jeg kaldte på togstewardessen, der fik forklaret hende, at hun skulle flytte sig. Så langt så godt. Denne dame kom til at spille en kedelig rolle på resten af turen, og her har jeg lyst til at skrive mangt og meget om integration eller i dette tilfælde EKSTREM mangel på samme, og når det så er så galt, svigt fra børn og familie. Men det lod til at pli og situationsfornemmelse og indlevelse også var en mangelvare. Historien som I nok skal få, når jeg iøvrigt har fået skrevet om turen, beskriver meget godt, hvorfor man kan blive noget så træt – pissehamrende irriteret, og i det mindste synes, at lære dansk må være et krav som minimum….

Nå, men ihvertfald så flytter jeg på et tidspunkt plads, kun for at måtte flytte tilbage igen, da mit nye sæde også er reserveret, og det gik da også. Og det er ikke fordi, jeg ikke ville sidde ved siden af damen. Forklaring på et andet tidspunkt.

DSB har åbenbart (?) ingen regler for, hvor mange, man må stoppe ind i toget udover siddepladser? Det er jeg nu ret overbevist om, at de har. At de så stopper alt for mange ind, så der står folk op og ned at gange og inde i kupeer, er voldsomt generende, for os, der har været forudseende nok til at bestille og betale for en plads – endda i stillezone . Tag jer sammen DSB. Det skal så siges at hjemturen gik langt mere gnidningsløst. Men næste gang tror jeg, at jeg vil spare sammen og unde mig selv, en fredelig tur på 1. klasse, så kan det være, man kan få lov at få lidt fred, for det kniber godt nok noget med folks diciplin og den slags.

På Skanderborg St. stod søde Birgitte og ventede mig, og vi begav os hjemover mod hendes og kærestens hjem – en rigtig bondegaard.

Aftalen var, at vi spiste middag der, og så derefter drog ud til deres sommerhus ved Ajstrup Strand. Det første vi dog gjorde var at lukke hestene ind. Et job, som jeg var tilskuer til. Ved den lejlighed fangede jeg Birgitte og hendes dejlige fuldblodshoppe Unbeatable.

Da vi havde sørget for hestene gik vi ind og satte maden i ovnen. Den havde Birgittes kæreste købt hos den lokale slagter. Kotteletter med bagt kartoffelmos, coleslaw og salat samt ovnkartofler. Det smagte aldeles dejligt, og et dejligt glas vin fuldendte det jo.

Aftenen sluttede der, da vi efter maden susede ud i sommerhuset, som ligger ved Ajstrup Strand. Da vi kom derud pakkede vi os ud, og fik os arrangeret på hvert sit værelse, og så sad vi og sludrede og drak vin, og så en film som jeg havde købt til Birgitte – Being Julia (2004), som er med Anette Benning og Jeremy Irons – dejlig film, og brilliant spillet. Den var således også Oscarnomineret. Bagefter var det tid at se dyner, for der ventede masser af oplevelser dagen efter.

 width=
Udsigten den anden vej – marker, marker og flere marker

width=
Koteletten med det dejlige kartoffelmos ovenpå, samt coleslaw og ovnkartofler – uhm som det smagte

 width=
Næsten ude ved sommerhuset, måtte jeg ud for at tage dette foto. Der var bare så fantastisk smukt