Julepynt

Jeg elsker Julepynt. Hvor jeg er lidt Juletræt på mange måder, så elsker jeg den og det bliver jeg nok ved med. På turen til Irland, var det jo allerede storhøjtid for Julepynt og det i rå mængder.

Jeg får altid problemer, når jeg tager til England og som nu Irland, hvor de har traditionel og “rigtig” Julepynt, og ikke kun sølv og hvidt og alt det politisk korrekte som herhjemme. Næh, de ved lige, hvordan Julenissen skal skæres gør de. Det her tog stod i en butik ikke langt fra Kilkenny Stormagasinet, hvor jeg iøvrigt købte en lille nisse til at hænge op, men jeg kunne have slæbt en hel kuffert hjem. Altså lige bortset fra, at jeg ikke har plads til meget mere, så var jeg VILD med det her tog. Godt jeg hverken havde plads eller penge til at købe det, for så havde jeg bestemt gjort det.

Iøvrigt har jeg lige hængt nogle meget gamle kugler op (gamle som i antikke), som min mor og far reddede fra at blive smidt ud!!! Hvis jeg når, skal jeg vise jer dem i morgen. I det hele taget uhyggeligt så mange gode og brugbare ting, folk smider ud.

Wet, windy and wonderful


En af mange, mange fantastiske hingste vi så i Irland. Her er vi på Kildangan Stud og hingsten hedder Echo Of Light

Bare lige en hilsen for at fortælle, at jeg er hjemme igen fra Irland. At turen har været fantastisk er næsten ikke dækkende, men hvordan skal jeg næsten ellers udtrykke det. Helt overvældende dejligt var det. Det til trods for at torsdag og fredag vejrmæssigt bestemt ikke viste sig fra nogen pæn side, hvor overskriften var meget passende. Lørdag holdt det tørt og blæste ikke så meget, og søndag havde vi ligefrem solskin. Men mere om det senere.

Inden jeg tog afsted, fik jeg få dage før afgang ondt i halsen. Jeg skrev ikke om det, for jeg håbede, at hvis jeg ignorerede det nok, så gik det over. Jeg kan så melde, at det gjorde det ikke, og de to første dage derovre, havde jeg helt sikkert feber. Og frisk var jeg selvsagt ikke. Godt at vi blev båret på hænder og fødder og kørt og bragt og vejledt alle steder, så det var en ren fryd. Ellers havde jeg heller aldrig klaret turen. Det var et hårdt program, og som sagt, halsen er helt smadret stadig (ingen feber heldigvis), og jeg snotter også lidt. Hvordan jeg lyder? Det vil du slet ikke høre. Søløve, så behøver jeg vist ikke sige mere, og det er når jeg kan sige noget. Indimellem forsvinder stemmen helt. Alle der har prøvet det, ved hvor anstrengende det er, når man så alligevel prøver at sige noget.

Meningen var, at jeg skulle i stalden imorgen, men nu skal jeg altså lige have styr på helbredet og halsen først, og udover det er jeg bare helt sindssygt træt. Vi var igang fra morgen til aften sent. Og allerede på lørdag har jeg endnu en social ting, som jeg ihvertfald skal være helt frisk til. Så jeg hviler mig lige.

Med hensyn til fotos, så lå der bare på det store kamera 720 fotos, og jeg er stort set tilfreds. Dog snyder lyset mig, og vi manglede det jo svært især på de sidste to stutterier vi besøgte både torsdag og fredag. Men jeg synes, jeg har fået okay resultater. Nu skal der så sorteres og gøres ved, men I bliver nødt til at udvise tålmodighed.

Til dem som ikke er på Facebook, hvor jeg har sagt tak for en SUPER tur til alle deltagende, vil jeg lige gøre det igen. Jeg har NYDT hvert sekund, og haft det vidunderligt. Tusind tak alle, for en skøn tur.


Lige udenfor vores hotel – Citywest Hotel, Dublin