Nu vi er ved det….


Foie gras betyder fedtlever og er en sygdom, der brutalt påføres gæs og ænder fordi man tvangsfodrer dem, så leveren kan vokse op til 7 gange normal størrelse.
Dyrene er fikserede i små bure, hvor kun hals og hoved stikker ud. Et fodringsrør presses 3-8 gange dagligt direkte ned i mavesækken, hvorefter der blæses 4-500 g fedtholdigt foder i dyret.
Dyrene påføres en sygelig tilstand og lider under skader på spiserør, næb, vinger og ikke mindst leveren.

I Danmark er tvangsfodring forbudt ifølge dyreværnsloven, da det betragtes som dyremishandling. Men det er ikke forbudt at importere produkter, der er fremstillet ved brug af tvangsfodring som f.eks. foie gras. Det er op til det enkelte menneskes etik og moral, om man vil støtte dyremishandlingen.

Dyrenes Venner opfordrer forbrugere og forhandlere til ikke at støtte denne barbariske produktionsmetode. Hvis du ser Foie Gras på menukortet, så gør opmærksom på, at du ikke støtter dette, og ønsker restauranten tager det af sit kort.

Roger Moore:

“Foie gras er en sygdom
– ikke en delikatesse”

Saba og de store damer i Afrika

400px-saba-douglas-hamilton.jpgIgår var det valgaften, og jeg gad ikke se på den ene politiker efter den anden kommer med deres forudsigelser m.m. I det hele taget er det ikke noget, jeg gider bruge for meget tid på. Udover at jeg selvfølgelig stemmer, og har mine holdninger. Men jeg havde nu allerede da jeg så, at denne udsendelse kom sat alarmen på min telefon, så jeg huskede det. Og glædede mig til at se! Udsendelsen var med en yndlingspresentator – Saba Douglas-Hamilton! Hun har også været med i udsendelsen om “De store katte’s dagbog”, ligesom hun er nævnt i flere bøger, jeg har læst om livet i AfriKa.

Blandt andet “Jeg drømte om Afrika” af Kuki Gallmann – en fantastisk bog, som af samme grund er udsolgt fra forlaget, men som kan lånes på biblioteket. Det vil jeg kraftigt anbefale at du gør! Den gjorde dybt indtryk på mig. Den er også lavet til en film med Kim Bassinger i hovedrollen. Filmen fås selvfølgelig ligesom bogen er tilgængelig på engelsk. Det inspirerede mig til at fortælle lidt om andre af fortidens store damer indenfor forskning i de vilde dyr.

Jeg har altid haft interessen for Afrika, og ikke mindst dyrelivet der, og i særdeleshed de store katte, og har læst mig igennem tonsvis af bøger om emnet, i særdeleshed bøgerne om og af Joy Adamson og hendes mand, og filmen om Løvinden Elsa (også på bog), greb mig dybt.

banfossey.jpgJeg glemmer heller aldrig, da jeg så filmen “Gorillaer i disen” – det var i England, da jeg en kort overgang boede der. Og både den kæreste, jeg havde der, og jeg var helt opløst i tårer. Der er skrevet flere bøger om Dian Fossey (tv.). Den jeg vil nævne hedder Dian Fossey og Bjerggorillaerne af Farley Mowat, som jeg iøvrigt lige var heldig at finde på nettet brugt til en fin pris – så den har jeg lige købt. Der er også lavet mange udsendelse om hende og gorillaerne. Også på DR. hvor der på sitet (informationen er der desværre ikke længere, da det er lavet om – update 2014) er en masse god info. Både Dian Fossey og Louis Leakey. Der er også en fond i Dian’s navn. Læs resten

Velgørenhed som gave……hvad med de firbenede?


Anciba” og jeg 1991 – han kunne have være kandidat til “Nyt hesteliv”, for allerede da fotoet blev taget var han meget gammel. Desværre var han også helt invalideret i sine hove. Fotoet er iøvrigt taget af min far.

Idag til morgen faldt jeg lige over den her, om en kendis, der hedder Christina Ricci – kender ikke damen, men jeg har også en holdning til det at gå med pels. Jeg har aldrig gjort det, og kommer heller ikke til det. Så selvom jeg fik en rig mand, der ville give mig en pels, så var det det sidste, jeg kunne ønske mig. Jeg ejer heller ikke en læderjakke. Og jo, jeg går i sko, men faktisk prøver jeg i stor udstrækning at købe nogen, der ikke er læder. Af samme grund, har jeg et problem med en person, jeg ellers synes er noget af det smukkeste, det er Rene Toft Simonsen, som også gør det i eller har gjort det i, at reklamerer for et pelsforetagende, faktisk ikke langt fra min bopæl. Det og så ryger hun som en skorsten. Det synes jeg ikke er så godt, men sådan er der så meget.

Dyreværn har altid været min store “kæphest” og det vil det blive ved at være. Især har jeg været med i Forsøgsdyrenes Værn, en meget overset forening, som desværre heller ikke gør ret meget væsen af sig. Når man nu henvender sig til dem, får man ikke engang et svar, og så er det jo lidt håbløst. Vidste du f.eks. at heste bruges som forsøgsdyr, udover katte, hunde og marsvin og meget mere? Men ellers bakker jeg op om flere org., og der er nok at tage fat på, der er dansebjørne, herreløse hunde, og mange, mange truede dyr over hele kloden. Det skær i mit hjerte, når jeg ser sådan noget. Kan slet, slet ikke tåle at se dyr lide. En ny organisation som er kommet på banen er en, som tager sig af din hest, når den ikke kan mere og giver den et godt og værdigt otium. Det er simpelthen et super initativ. Den hedder Nyt hesteliv, og det er bare godt.

Det er jo blevet så moderne at give til velgørenhed, så måske du kunne tænke også på de firbenede, hvis du går i de tanker – og hvis ikke i år, så måske næste år? Jeg har ihvertfald tænkt mig, at gå i de baner til næste år. I år har det været meget omtalt at give dyr som velgørenhed til fattige, men hvad med at påtænke dem som har det svært, lige udenfor din egen dør – de firbenede altså ;-) – her har du lidt at vælge imellem:

Forsøgsdyrenes Værn

Dyrenes Venner

Nyt Hesteliv

Dyrenes Beskyttelse

Har du iøvrigt tænkt på det med julemaden og hvor den kommer fra? Jeg er helt sikker på, at Julemaden smager mig bedre, hvis jeg har købt et dyr, der har haft gode forhold og en god opvæskt, hvad med dig…? Hvis du vil læse mere om det, så se under Dyrenes beskyttelse.
Glædelig Jul og husk velgørenhed som en anderledes Julegave idé, enten i år el. næste år.