En uventet gåtur og de sidste farver

>

Jeg sov længe i dag. Rigtig længe! At vågne klokken 11 her, er noget, der hører til absolut sjældenhederne, men jeg er altså heller ikke helt frisk i øjeblikket. Jeg satte mig med noget kaffe og morgenmad ved computeren og så lidt fjernsyn også, og glemte alt om min telefon. Den er på lydløs om natten. Først sent så jeg en besked fra min søster om, at min far formentlig ville blive indlagt. Dog kun til opfyldning af blod. Den bliver desværre tilbagevendende, men sålænge det ikke er mere, må vi være glade. Men nu er han er der, tænker jeg, de lige tjekker op på diverse.

Af samme grund smed jeg, hvad jeg havde i hænderne og drog afsted for at hente bilen. Jeg ville helst ikke have min cykel stående nede hos far, så jeg gik derned. Der er faktisk meget længere end jeg troede. hele 3,58 km! Så handlede jeg ind og kørte hjem.

Selv skal jeg også i Sundhedsvæsenets kløer i morgen. Dog ganske frivilligt og rutinemæssigt. Den regelmæssige mamografi skal overstås. Og så håber jeg den fornemmelse af ikke at være helt på toppen fortager sig til i morgen.

Farverig søndag

Siden jeg var der sidst og se slottet indeni, var planen, at jeg skulle op og se parken (eller noget af den). Det havde jeg så bestemt, skulle være, når efterårsfarverne kom frem. Det må man jo så sige, de er nu. Ved lidt debatteren med mig selv, nåede jeg frem til, at hvis jeg skulle nå det inden alle farver og blade var væk, og mens vejret var godt, var det vist i dag. Så jeg tog afsted.

Dog blev jeg noget betænkelig, da jeg nåede Hellerup St., hvor det begyndte at dryppe, blæse op og i det hele taget tegnede det ikke godt. Men når jeg kiggede nordover, så det lysere ud og jeg tænkte, at jeg var nødt til at prøve og håbe det bedste, og som det ses – det betalte sig.

Vel hjemme har jeg lyttet en lydbog, jeg begyndte på i går som faktisk er god. Den var også i ørerne i toget og så har jeg ordnet fotos. Jeg har jo både fra i går og i dag. Nu hedder det stald i morgen og så er de næste dage helliget projekterne og andre gøremål. Og selvfølgelig også afslapning, ellers hænger det ikke sammen, sådan er det.

Efterårstemning fra altanen

Jeg har byttet lidt rundt i det denne uge. Det har sin forklaring i to ting. Dels arbejder hestene som regel om mandagen, og det vil jeg gerne se og så havde jeg en aftale onsdag. Den er så i mellemtiden blevet aflyst, da min aftale er blevet syg. Ikke at jeg overhovedet behøver kede mig af den grund, og gør som vanligt heller ikke. Jeg stod sent op, og havde en løs plan om, hvad jeg ville nå.

Som så ofte nåede jeg ikke helt så meget, som ønsket, men jeg fik dog vandet nogle blomster og taget alle pelargonier op af altankasserne og puttet i potter. Sidste i et forsøg på at gemme dem. Så har jeg forsøgt, og den vej intet tabt som sådan. Da jeg nu aligevel var ude på altanen slog de fine efterårsfarver mig, så selvom jeg ikke har været langt i dag, får I alligevel lidt fotos “frisk fra fad” så at sige. Blomsterkarsen var der kun en, der nåede at komme af. Dem der var blomster har jeg taget ind og sat i vand, resten plantede jeg en mindre potte, men jeg tvivler på de bliver til noget mere end blade nu. Tomaterne synger også på sidste vers, men der er stadig tomater på og blomster, så de får lov at stå lidt endnu.

Jeg sov længe, og så faldt jeg lidt i computerfælden (den skal ikke tændes før jeg har lavet alt andet), så dagen gik sin gang ret så hurtigt, men det har været en god dag. I morgen kan jeg så fortsætte med projekter og huske at vente med at tænde computeren.

Normale tilstande med kage til

Jeg skulle i stalden i dag. Dog har jeg på mødetider ikke indført normale tilstande endnu, og eftersom antallet af heste her til vinteren er for nedadgående, er der sådan set heller ingen grund til at komme tidligere.

Jeg overgik mig selv i går. Jeg fik lavet vegetardeller (opskriften var ikke god, men jeg fik reddet den), og bagt skrub-af-kage. Hvorfor skrub-af-kage? – en af pigerne skal rejse på ferie i morgen. Det var den her kage, jeg bagte og den er altså rigtig dejlig.

Dagens startede med, at jeg fik at vide, at jeg var sendt fra himlen – slet ikke tosset! De stod lige og skulle bruge mig, til at køre med op med et par heste, der skulle på ferie. Vi fik “madammerne” læsset og kørte afsted. Det gik fint, og vi kunne køre hjem igen, kun for delvist at sidde lidt fast i morgentrafikken, men det kunne heldigvis have været værre. Jeg blev smidt af på Klampenborgvej og så kunne chafføren køre videre – hun var travl.

Så gik dagen ellers ret fredeligt og endte med en dejlig gåtur med Kicker og Saz og selvfølgelig Susie. Vi var afsted tre kvarter og skoven er fantastisk lige nu. Skynd dig ud og nyd den, hvis du kan, for om få dage, så er farverne væk.

I dag skulle jeg kunne få resultatet af de røntgenfotos jeg fik taget forleden, så jeg ringede fluks, da jeg landede her tilbage – mine røntgenfotos var normale. Så jeg er en glad snart ex-patient. Hovedpinen er væk, og nu er der kun en irriterende hæshed og hosten tilbage, oveni lidt mathed, men det går bestemt den rigtige vej. Nu vil jeg slappe af (sådan udover rengøring etc. her) indtil sæssonens sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane på søndag og fernisering hos Jeppe Eisner – med andre ord – lade op.

En lang, men dejlig dag – og de sidste farver

Dagen startede ikke specielt godt. Jeg vågnede klokken 4.00!!! Det var bestemt ikke planen. Meningen var, at jeg skulle sove længe, og så melde min ankomst i stalden, så vi kunne gå tur med racerpony 1&2. Jeg troede aldrig, jeg ville blive i stand til det, lige først, men efterhånden gik det okay, og jeg kom (meget mod forventning) afsted. Vejret var allerede der rigtig flot, og blev bare smukkere som dagen gik.

Som jeg vist før har været inde på, når man er selvstændig træner og iøvrigt meget ofte generelt selvstændig, har man mange kasketter. Det har en galoptræner også. Når jeg er medhjælpende, får jeg pludselig også mange kasketter på. I dag hed den bybud og skraldemand, udover selvfølgelig hestepasser. Vi fik gået tur med de to banditter, og mødte flere af “kollegaerne” på vejen blandt andet en hest, vi er mange, der er vilde med – Master Chef (IRE), for vi stod (hestene fik græs) på en hovedfærdelsåre.

Efter at have sat hestene ind igen og fået givet Kicker æbler og modtaget våde kys for dem, var planen at fange de sidste flotte farver i Dyrehaven, og det gjorde jeg så en times penge. Jeg endte efter en smuk runde oppe ved Fortunen, og ville forbi og hilse på en anden favorithest incl. ejer, men det var kun hesten, jeg fandt. Så jeg er nødt til at tage forbi igen.

Så skulle jeg (igen) handle noget, jeg havde glemt, og det fik jeg også gjort, og lidt ekstra (som det ofte går – også for dig?), og så hjem. Egentlig har jeg “bjerge” af opvask, masser af rengøring etc., der ventede, men det løber ingen steder, og i morgen er atter en dag.

Der var uhørt smukt derude i dag, og jeg er glad for, at jeg tog mig sammen fra morgenen af. Jeg prøver, at passe på mig selv, og jeg har måske lige “spændt buen” en anelse i overkanten i dag, men hvor ofte er det så flot vejr…Og farverne er altså væk om ganske kort tid, især fordi det blæser en del her.

Nu vil jeg holde fri og slappe af og iøvrigt sove mindst 5 kvarter i timen.

Farverne vi blev snydt for

Vi fik lidt af farverne, men egentlig blev vi snydt for den helt store farveeksplosion, for inden, fik vi den her storm. Det betød, at bladene forsvandt, hvis ikke helt træet “omkom”. Og sådan har der de seneste år været faktorer, der har gjort, at jeg ikke synes, jeg kan mindes, vi efter dette efterår, har haft så flot et farveskue som det år. Husker jeg rigtigt? Jeg tror det. Uanset, er jeg glad for, at jeg havde kameraet med den dag for 3 år siden.

Det lysner i øst på nogen fronter

Jeg startede dagen med at stå op efter to aktiviteter, der ikke blev. Den ene var en græsgalop og den anden gåtur med racerponyen. Kort efter jeg ankom begyndte det at regne og har øset ned stort set lige siden. Eftersom jeg havde 1 mill. ting, jeg skulle her, forlod jeg stalden igen og har været supereffektiv her. Apoteket, handlet og et helt læs kørt til Svalerne.

Nu skal det sidste ryddes ud her fra Soveværelset – Gudskelov ikke meget, der mangler og så skal jeg i bad og slappe helt af. Er helt smadret. Der skal males i morgen og i overmorgen. Nu flytter jeg således også computeren og kommer ikke på lige med det første, før jeg får alt på plads igen.

Så ved I det. Jeg prøvede faktisk også at skrive noget om det på Facebook, men kunne ikke dele noget eller poste og fik hele tiden en fejlmeddelelse, så det her er altså informationen omkring det. Desværre er min arm stadig helt tosset, så jeg ved ikke lige, hvad jeg skal gøre ved det, og det gør at alting virker ret uoverskueligt lige nu. Pas på jer sålænge.

Når man må nøjes

Jeg ville hellere så mange andre ting, end tulle rundt her og være ikke frisk. Ikke dødsyg på nogen måde, bare ikke frisk overhovedet. Som så ofte bliver det hverken bedre eller dårligere, det trækker bare i langdrag. Og det eneste jeg kan kan, er at vente på, at det går over. Det gør jeg så.

En af de ting, jeg hellere ville var at have været ud og fange nogen efterårsfarver. Det kom jeg så i tanke om, at det kunne jeg sådan set godt gøre i lille skala fra altanen. Så det gjorde jeg så. Det smagte da lidt af fugl.

Meget værre er det med de fir- og tobenede venner i stalden og de gode gåture, som jeg savner meget. Men de venter da heldigvis som ofte før tålmodigt på mig og mit skøre helbred. Tak for det!

Nu jeg alligevel er her og tuller rundt, så får jeg jo indimellem faldet over noget på nettet. Jeg er igen blevet mere opmærksom på at gemme det, så jeg kan dele det med jer. Så her kommer lidt om det:

Forleden skrev jeg om hele situationen omkring Ordrup St., som jeg intet fatter af. Nu kan vi så føje endnu en historie på listen over ting, jeg bare ikke fatter. Historien om tyvekoster, som beviseligt befinder sig i Sandholmlejren, men som Politiet ikke må hente! Det er altså kun i Danmark den slags kan foregå og lige på det punkt synes jeg bestemt ikke, det er godt at skille sig ud.

Ligeledes er hetsen mod syge og forsvarsløse mennesker også snart ude på et overdrev, hvor vi er mange, der ikke har kunnet følge med længe. Hvad ligner det?

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Himmelsk #111

Hele to himmelske fotos blev det til, da jeg var ude og gå i går. Farverne var så fine – de sidste, for der er næsten ingen tilbage nu. Det er nærmest fra dag til dag, man kan se dem forsvinde nu. Godt jeg lige fik taget lidt i går.

Har faktisk haft det lidt underligt idag, men nu smutter jeg tidligt i seng, og håber sørme, det er væk imorgen. Det var ikke meningen, det skulle være to skridt frem og tre baglæns.

Jeg har ikke bedrevet noget som helst konstruktiv andet end at uploade et par fotos til facebook og så har jeg brændt timer og penge af ved en meget lang snak med en veninde i Holland. Det sled på energien der aldrig har været der i dag. Så i seng og så håber jeg, at jeg er frisk når jeg skal op tidligt i morgen.

Den første gåtur og de sidste farver


Fuglenes siluet og de nøgne grene mod efterårsfaverne i baggrunden var ikke til at stå for. Det var på starten af min gåtur


Huset her, er af den slags, jeg ville elske at eje. Dog er beliggenheden lige for dette hus elendig. Det er omgivet af dels bygningen på nedenstående foto, og 2 parkeringspladser – ikke optimalt og synd og skam


Bygningerne til højre, er ejendommen jeg nævner ovenfor. Der er ikke ret meget formidlende ved den på nogen som helst måde. Faktisk er det noget nær noget af det grimmeste byggeri, jeg kan komme i tanke om. Jeg tror, det er fra slut 60’erne start 70’erne, for jeg mindes svagt, byggeriet var i slutfasen da vi i sin tid flyttede herud på de tidspunkt.

Nu har nysgerrige mig lige været en tur på nettet, og det viser sig, de ikke er helt så tossede indvendigt som udvendigt. Til den anden side en skøn stor altan, elevator og badekar 72 kvm for 2,8 mill. Byggetidspunktet er så endda senere, end jeg troede 1983, men det passer at jeg husker dem opført. Yndlingsbilen (Jaguar) pyntede på det samlede billede sådan en grå mørk morgen – den var på udenbys plader, men det havde ikke været et særsyn, havde den været på danske. Faktisk mødte jeg en Massarati lige om hjørnet på danske


Træet foran bygningen var smukt og gjorde hvad det kunne for at bløde op på betonrærlighederne sammen med en iøvrigt også flot hængebirk


Jeg var så heldig med mange smukke farver på min tur her til morgen – man skal være så glad hver dag man kan nyde sådan et syn og trække dejlig luft


Husk på, hvis du ingen træer og buske planter i din have, så får du ingen smukke efterårsfarver, og de skønneste naturlige gardiner, og smukke skygger til at hygge og skabe stemning. Plant træer! Vi kan ikke få for mange, hverken af de grunde eller for dyreliv og miljø iøvrigt


Naturgardiner


Denne hængebirk er imponerende – plant en sådan i din have, og du har det smukkeste træ – det bliver dog stort – jeg havde et i min have nummer 1, men har du en stor grund – go for it. Vidste du iøvrigt at bøg findes i en hængeversion også? Både blod og almindelig!

Idag var første gang, jeg var ude i verden i evigheder føltes det som. Jeg vågnede i morges og havde det bemærkelsesværdigt bedre/godt. Det skulle klart udnyttes, for jeg have faktisk et ærinde, jeg skulle have ordnet. En pakke ventede på mig i døgnboksen – nu er det pludselig blevet sådan, at man skal have en pinkode udleveret af hjælpen der for at få sine amazonpakke???? Nå, men jeg fik pakken og så var det jeg blev enig med mig selv om, at gå hjem. Det var fint vejr omend det var gråt og mørkt, så dog tørt, så frisk luft var en sand lise når man ikke havde været ude så længe. Og nu havde jeg jo kameraet med. Så jeg gik og fangede nogle farver på vejen. Næste stop på turen var Apoteket også det blev klaret, Lottokupon blev tjekket – ikke en rød øre!

Vel hjemme igen har jeg brugt dagen dels på at ordne fotos (surprise), og få styr på en masse “praktisk gris” ting her. Overført penge, købt et par nye staldstøvler og skrevet lidt lister over andre ting, jeg skal have styr på.

På vejen hjem fik jeg faktisk styr på en ting mere. Du husker måske den store stol og den forfatning, den befinder sig i? På vejen hjem kom jeg faktisk forbi sådan en tapeser, maler og polstringsbutik. Der var åbent, så jeg tænkte, at jeg ville gå ind og høre, hvad hun ville skyde det til at koste. Ca. 16.000 gode danske kroner. Det er såmænd ikke stoffet, men arbejdslønnen der kommer til at koste. Det er en stor stol og der er meget arbejde i det. Så med den pris – ikke uventet, så er det nok enden på stolen. Jeg spurgte hende så, om hun troede nogen ville have den, for jeg synes jo det er en skam at smide den ud. Det kan jeg næsten ikke få mig selv til. Hun sagde, at det jo ikke var lysten til at tage den de mangler, men netop tiden, som de jo skal bruge på den. Det kan jeg jo godt se. Jeg har ikke finanserne på plads omkring noget som helst endnu, men jeg synes uagtet ikke jeg kan forsvare, at bruge så mange penge på den, selvom den bestemt er det værd. Sidder der nogen derude, der kan forestille sig nogen, der vil og kan tage sig kærligt af den, så smid mig en hilsen i indbakken. Så bliver den i det mindste ikke smidt ud. Jeg var faktisk grædefærdig ved tanken om overhovedet at skulle af med den. Jeg sidder jo stadig i den, så det er ikke nær det, men den bliver jo ikke mindre ødelagt som tiden går.

Iøvrigt tror jeg folk tror man er sådan lidt til en side, når man med slet skjult entusiasme springer fra den ene side af vejen til den anden, ind i hække ned i knæ og er ved at falde over sig selv iøvrigt for at få et godt motiv. Dem om det, jeg hygger mig. Har du ikke nok fotos? – kan du spørge! Jo i princippet, men det er der jo ikke noget, der hedder. Man kan bare ikke lade være. Andre med den trang, kan sagtens forstå mig og resten – ryst bare på hovedet!

Nu vil jeg ind og slappe lidt af i netop den store stol, og så skal jeg ellers bare nusse rundt her indtil fredag, hvor jeg er blevet inviteret til middag hos en veninde, og lørdag står den på fest og farver med alle de dejlige staldvenner. Glæder mig! Fortsat god aften til jer.