Første fotos med det nye kamera

Lige her for lidt siden, købte jeg det kamera nummer 2, jeg gerne har villet have længe. Mit 40D kunne også godt trænge til en opgradering på et tidspunkt, men det tjener mig nu godt stadig. Grunden til kamera nummer to, er egentlig til brug på banen, hvor jeg ikke kan stå og fifle med at skifte objektiv, men hvis jeg har to kameraer med hver sin funktion, er det en anden sag. Jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle vælge og har tænkt og tænkt, uden at blive klogere. Indtil jeg “faldt over” dette brugt i en gruppe for den slags på Facebook, og tænkte, at det lige var det. Ikke mindst fordi det også kan tage video. Så det gjorde jeg. Ofte er det sådan, at jeg så får “serveret” løsningen, hvis jeg lader den hænge. Det er som et helt nyt.

I dag skulle det så testes. Og da jeg stadig har bilen, skulle jeg så prøve noget nyt. Valget faldt på Mølleåen og Sorgenfri Slotshave. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ramte åen, hvor jeg egentlig ville, men sådan blev det dennegang. Og det kom der egentlig også noget fint ud af synes jeg. Kameraet er jeg allerede vildt begrejstret for, og så vejer det altså væsentlig mindre end det andet. Inden jeg kørte til destinationen, var jeg hos den lokale fotomand i Hellerup og købe filtre og et memorycard til det nye kamera. Manden der synes det er et fint kamera, og hans gæt er, at jeg formentlig kommer til at bruge det mere end 40D. Og faktisk tror jeg, han har ret. Det er mindre, men er et par modeller nyere, og det kan man godt mærke. Som det ses, kvaliteten fejler bestemt intet. Jeg er solgt.

Ellers ikke det vilde, andet end at jeg i går fik købt flybillet til min store rejse til USA. At sige, jeg glæder mig, er en underdrivelse. Jeg kan stadig ikke forstå, det passer.

Morgenen foregik i stalden og selvom jeg var så træt, at jeg dårligt kunne hænge sammen lykkedes det dog og at strigle min gode gamle ven Stinger og hygge med en ny – Screwbox Carlras, udover det sædvanlige gåen til hånde.

I morgen skal jeg have de sidste detaljer på plads til turen, sådan papirmæssigt og så skal jeg nusse rundt her. Jeg er mere død end levende. I morges vågnede jeg f.eks. kl. 4!!! Var vågen til klokken 5.30 og skulle op igen 6.45. Det kom jeg selvsagt ikke, og vågnede 7.30 med alarmen kørende og helt smadret. Der sker lidt for meget og har været sket lidt for meget, men det ender vel med, at det går. Altså hen og ligge ned og slappe helt af…..

En lille tur til Ermelunden

Jeg er stadig syg eller snottet og har feber. Kald det hvad du vil. Jeg vil mene, at når man har feber, så er man syg. Men anyhow, så har jeg været her. Jeg skulle tidligt op, for maleren skulle jo komme. Det gjorde han også helt til aftalt tid, og fik lavet næsten det hele. Der mangler stadig vinduesrammen, og det betyder, at jeg stadig ikke kan komme på plads. Nu hvor jeg så er smådårlig, kan det være det samme et sted.

Han efterlod noget, som han ville komme tilbage og lavet senere. Der var jeg så kørt et par ærinder og da jeg kom retur, havde han været der, og hans ting var borte, så jeg ved ikke, om han kommer i morgen.
Da jeg kørt de her ærinder, kom jeg forbi Shæffergården’s bagside, hvor søen ligger (nej den har så vidt jeg kan finde ikke noget navn). Og det slog mig, jeg skulle have taget kameraet med. Det var dog gråvejr der og jeg tænkte, at det måtte jeg gøre en dag, hvor solen skinnede.

Vel hjemme fik jeg frokost og gik ud som et lys bagefter. Da jeg vågnede, var det blevet sol og blå himmel. Ergo så jeg mig nødsaget til at gribe kamera og bil og køre ned til søen og tage lidt fotos. Det fik jeg gjort og det var dejligt, men mulighederne der løb jo ret hurtigt tør, så jeg kørte hjemover og stoppede på Klampenborgvej ved Hjortedam, og der havde jeg ikke været før.

Jeg fandt en hemmelig låge som man kunne åbne og gå igennem, og så den smukkeste udsigt. Det er første del af den fold, hvor ponyerne fra Fortunen går. Anden del ligger meget åbent ud til vejen, hvor denne del er skjult bag skoven og søen. Ren idyl. Der er dog ingen ponyer nu, men man kan sagtens gå der selvom de er, men det er så også ren hundeluftningsområde, hvilket jeg opdagede på vejen tilbage. Men en dejlig tur, der blev lige tilpas, men man kan gå flere veje ind og ud. Men det må blive en anden gang, jeg udforsker mere. Jeg var godt dårlig til sidst og kunne i den grad mærke feberen, så hjem igen med mig.

Iøvrigt giver sådan en dag stof til eftertanke i forhold til alt det bilhalløj. Bilen giver mig i den grad, det sidste overskud til lige at få gjort nogle ting, jeg aldrig ville få gjort, havde jeg den ikke. Som turen i dag, som jo var på trods. Men fordi jeg ved, jeg kan sætte mig i bilen og køre hjem og ikke også skal bruge kræfter, jeg slet ikke har på at cykle også, så får jeg det gjort.

Som min veninde sagde, så er der jo forskel på at bruge 20-30.000,- kr. og så 100.000 lige knapt, hvis jeg kan lande en god deal i forhold til den. Jeg ved det ikke, men det skal da nok forsøges, for jeg kender jo bilens historie og den har ikke kørt ret meget. Vi må se. lige nu er jeg syg og så må vi tage det bagefter.

Nu er jeg vist også der, hvor jeg med god samvittighed kan sige, at jeg har foreviget efterårsfarverne grundigt, skulle der ikke være energi til mere på kontoen. Men vi ser – en dag ad gangen. I morgen har jeg dog planer om, ikke at røre mig ud af flækken.

En uventet gåtur og de sidste farver

>

Jeg sov længe i dag. Rigtig længe! At vågne klokken 11 her, er noget, der hører til absolut sjældenhederne, men jeg er altså heller ikke helt frisk i øjeblikket. Jeg satte mig med noget kaffe og morgenmad ved computeren og så lidt fjernsyn også, og glemte alt om min telefon. Den er på lydløs om natten. Først sent så jeg en besked fra min søster om, at min far formentlig ville blive indlagt. Dog kun til opfyldning af blod. Den bliver desværre tilbagevendende, men sålænge det ikke er mere, må vi være glade. Men nu er han er der, tænker jeg, de lige tjekker op på diverse.

Af samme grund smed jeg, hvad jeg havde i hænderne og drog afsted for at hente bilen. Jeg ville helst ikke have min cykel stående nede hos far, så jeg gik derned. Der er faktisk meget længere end jeg troede. hele 3,58 km! Så handlede jeg ind og kørte hjem.

Selv skal jeg også i Sundhedsvæsenets kløer i morgen. Dog ganske frivilligt og rutinemæssigt. Den regelmæssige mamografi skal overstås. Og så håber jeg den fornemmelse af ikke at være helt på toppen fortager sig til i morgen.

Farverig søndag

Siden jeg var der sidst og se slottet indeni, var planen, at jeg skulle op og se parken (eller noget af den). Det havde jeg så bestemt, skulle være, når efterårsfarverne kom frem. Det må man jo så sige, de er nu. Ved lidt debatteren med mig selv, nåede jeg frem til, at hvis jeg skulle nå det inden alle farver og blade var væk, og mens vejret var godt, var det vist i dag. Så jeg tog afsted.

Dog blev jeg noget betænkelig, da jeg nåede Hellerup St., hvor det begyndte at dryppe, blæse op og i det hele taget tegnede det ikke godt. Men når jeg kiggede nordover, så det lysere ud og jeg tænkte, at jeg var nødt til at prøve og håbe det bedste, og som det ses – det betalte sig.

Vel hjemme har jeg lyttet en lydbog, jeg begyndte på i går som faktisk er god. Den var også i ørerne i toget og så har jeg ordnet fotos. Jeg har jo både fra i går og i dag. Nu hedder det stald i morgen og så er de næste dage helliget projekterne og andre gøremål. Og selvfølgelig også afslapning, ellers hænger det ikke sammen, sådan er det.

Efterårstemning fra altanen

Jeg har byttet lidt rundt i det denne uge. Det har sin forklaring i to ting. Dels arbejder hestene som regel om mandagen, og det vil jeg gerne se og så havde jeg en aftale onsdag. Den er så i mellemtiden blevet aflyst, da min aftale er blevet syg. Ikke at jeg overhovedet behøver kede mig af den grund, og gør som vanligt heller ikke. Jeg stod sent op, og havde en løs plan om, hvad jeg ville nå.

Som så ofte nåede jeg ikke helt så meget, som ønsket, men jeg fik dog vandet nogle blomster og taget alle pelargonier op af altankasserne og puttet i potter. Sidste i et forsøg på at gemme dem. Så har jeg forsøgt, og den vej intet tabt som sådan. Da jeg nu aligevel var ude på altanen slog de fine efterårsfarver mig, så selvom jeg ikke har været langt i dag, får I alligevel lidt fotos “frisk fra fad” så at sige. Blomsterkarsen var der kun en, der nåede at komme af. Dem der var blomster har jeg taget ind og sat i vand, resten plantede jeg en mindre potte, men jeg tvivler på de bliver til noget mere end blade nu. Tomaterne synger også på sidste vers, men der er stadig tomater på og blomster, så de får lov at stå lidt endnu.

Jeg sov længe, og så faldt jeg lidt i computerfælden (den skal ikke tændes før jeg har lavet alt andet), så dagen gik sin gang ret så hurtigt, men det har været en god dag. I morgen kan jeg så fortsætte med projekter og huske at vente med at tænde computeren.

Normale tilstande med kage til

Jeg skulle i stalden i dag. Dog har jeg på mødetider ikke indført normale tilstande endnu, og eftersom antallet af heste her til vinteren er for nedadgående, er der sådan set heller ingen grund til at komme tidligere.

Jeg overgik mig selv i går. Jeg fik lavet vegetardeller (opskriften var ikke god, men jeg fik reddet den), og bagt skrub-af-kage. Hvorfor skrub-af-kage? – en af pigerne skal rejse på ferie i morgen. Det var den her kage, jeg bagte og den er altså rigtig dejlig.

Dagens startede med, at jeg fik at vide, at jeg var sendt fra himlen – slet ikke tosset! De stod lige og skulle bruge mig, til at køre med op med et par heste, der skulle på ferie. Vi fik “madammerne” læsset og kørte afsted. Det gik fint, og vi kunne køre hjem igen, kun for delvist at sidde lidt fast i morgentrafikken, men det kunne heldigvis have været værre. Jeg blev smidt af på Klampenborgvej og så kunne chafføren køre videre – hun var travl.

Så gik dagen ellers ret fredeligt og endte med en dejlig gåtur med Kicker og Saz og selvfølgelig Susie. Vi var afsted tre kvarter og skoven er fantastisk lige nu. Skynd dig ud og nyd den, hvis du kan, for om få dage, så er farverne væk.

I dag skulle jeg kunne få resultatet af de røntgenfotos jeg fik taget forleden, så jeg ringede fluks, da jeg landede her tilbage – mine røntgenfotos var normale. Så jeg er en glad snart ex-patient. Hovedpinen er væk, og nu er der kun en irriterende hæshed og hosten tilbage, oveni lidt mathed, men det går bestemt den rigtige vej. Nu vil jeg slappe af (sådan udover rengøring etc. her) indtil sæssonens sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane på søndag og fernisering hos Jeppe Eisner – med andre ord – lade op.

En lang, men dejlig dag – og de sidste farver

Dagen startede ikke specielt godt. Jeg vågnede klokken 4.00!!! Det var bestemt ikke planen. Meningen var, at jeg skulle sove længe, og så melde min ankomst i stalden, så vi kunne gå tur med racerpony 1&2. Jeg troede aldrig, jeg ville blive i stand til det, lige først, men efterhånden gik det okay, og jeg kom (meget mod forventning) afsted. Vejret var allerede der rigtig flot, og blev bare smukkere som dagen gik.

Som jeg vist før har været inde på, når man er selvstændig træner og iøvrigt meget ofte generelt selvstændig, har man mange kasketter. Det har en galoptræner også. Når jeg er medhjælpende, får jeg pludselig også mange kasketter på. I dag hed den bybud og skraldemand, udover selvfølgelig hestepasser. Vi fik gået tur med de to banditter, og mødte flere af “kollegaerne” på vejen blandt andet en hest, vi er mange, der er vilde med – Master Chef (IRE), for vi stod (hestene fik græs) på en hovedfærdelsåre.

Efter at have sat hestene ind igen og fået givet Kicker æbler og modtaget våde kys for dem, var planen at fange de sidste flotte farver i Dyrehaven, og det gjorde jeg så en times penge. Jeg endte efter en smuk runde oppe ved Fortunen, og ville forbi og hilse på en anden favorithest incl. ejer, men det var kun hesten, jeg fandt. Så jeg er nødt til at tage forbi igen.

Så skulle jeg (igen) handle noget, jeg havde glemt, og det fik jeg også gjort, og lidt ekstra (som det ofte går – også for dig?), og så hjem. Egentlig har jeg “bjerge” af opvask, masser af rengøring etc., der ventede, men det løber ingen steder, og i morgen er atter en dag.

Der var uhørt smukt derude i dag, og jeg er glad for, at jeg tog mig sammen fra morgenen af. Jeg prøver, at passe på mig selv, og jeg har måske lige “spændt buen” en anelse i overkanten i dag, men hvor ofte er det så flot vejr…Og farverne er altså væk om ganske kort tid, især fordi det blæser en del her.

Nu vil jeg holde fri og slappe af og iøvrigt sove mindst 5 kvarter i timen.

Farverne vi blev snydt for

Vi fik lidt af farverne, men egentlig blev vi snydt for den helt store farveeksplosion, for inden, fik vi den her storm. Det betød, at bladene forsvandt, hvis ikke helt træet “omkom”. Og sådan har der de seneste år været faktorer, der har gjort, at jeg ikke synes, jeg kan mindes, vi efter dette efterår, har haft så flot et farveskue som det år. Husker jeg rigtigt? Jeg tror det. Uanset, er jeg glad for, at jeg havde kameraet med den dag for 3 år siden.

Det lysner i øst på nogen fronter

Jeg startede dagen med at stå op efter to aktiviteter, der ikke blev. Den ene var en græsgalop og den anden gåtur med racerponyen. Kort efter jeg ankom begyndte det at regne og har øset ned stort set lige siden. Eftersom jeg havde 1 mill. ting, jeg skulle her, forlod jeg stalden igen og har været supereffektiv her. Apoteket, handlet og et helt læs kørt til Svalerne.

Nu skal det sidste ryddes ud her fra Soveværelset – Gudskelov ikke meget, der mangler og så skal jeg i bad og slappe helt af. Er helt smadret. Der skal males i morgen og i overmorgen. Nu flytter jeg således også computeren og kommer ikke på lige med det første, før jeg får alt på plads igen.

Så ved I det. Jeg prøvede faktisk også at skrive noget om det på Facebook, men kunne ikke dele noget eller poste og fik hele tiden en fejlmeddelelse, så det her er altså informationen omkring det. Desværre er min arm stadig helt tosset, så jeg ved ikke lige, hvad jeg skal gøre ved det, og det gør at alting virker ret uoverskueligt lige nu. Pas på jer sålænge.

Når man må nøjes

Jeg ville hellere så mange andre ting, end tulle rundt her og være ikke frisk. Ikke dødsyg på nogen måde, bare ikke frisk overhovedet. Som så ofte bliver det hverken bedre eller dårligere, det trækker bare i langdrag. Og det eneste jeg kan kan, er at vente på, at det går over. Det gør jeg så.

En af de ting, jeg hellere ville var at have været ud og fange nogen efterårsfarver. Det kom jeg så i tanke om, at det kunne jeg sådan set godt gøre i lille skala fra altanen. Så det gjorde jeg så. Det smagte da lidt af fugl.

Meget værre er det med de fir- og tobenede venner i stalden og de gode gåture, som jeg savner meget. Men de venter da heldigvis som ofte før tålmodigt på mig og mit skøre helbred. Tak for det!

Nu jeg alligevel er her og tuller rundt, så får jeg jo indimellem faldet over noget på nettet. Jeg er igen blevet mere opmærksom på at gemme det, så jeg kan dele det med jer. Så her kommer lidt om det:

Forleden skrev jeg om hele situationen omkring Ordrup St., som jeg intet fatter af. Nu kan vi så føje endnu en historie på listen over ting, jeg bare ikke fatter. Historien om tyvekoster, som beviseligt befinder sig i Sandholmlejren, men som Politiet ikke må hente! Det er altså kun i Danmark den slags kan foregå og lige på det punkt synes jeg bestemt ikke, det er godt at skille sig ud.

Ligeledes er hetsen mod syge og forsvarsløse mennesker også snart ude på et overdrev, hvor vi er mange, der ikke har kunnet følge med længe. Hvad ligner det?

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten