Min mandagslykke

I dag var lykkedag. Enhver der læser med, ved at hestene, er min store glæde. Og jeg elsker at komme i stalden og nusse hestene dernede. Intet om det og det bliver jeg selvfølgelig ved med. Men den nye mandagslykke, er mine rideture på Dustin. Han er jordens sødeste hest. Det kan jeg selvfølgelig ikke være 100% sikker på, at han er, men jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være meget bedre, ihvertfald ridemæssigt.

Dagen startede med en af de lidt “kedeligere” aftaler. Og når jeg skriver “kedeligere”, så er det fordi, er der noget min Ortopædkirurg ikke er, så er det kedelig, og superflink er han også. Så var det ikke fordi, at jeg ikke unødigt vil eller skal tage lægens tid, så kom jeg såmænd gerne bare for at sludre med ham. Nå, men eftersom mine hofter stadig bare driller og driller, så måtte vi udi lidt stikkeri igen, igen. Og så havde han forslag til et andet tiltag, som jeg skal prøve.

Efter lægen og et smut i Fakta efter gulerødder gik turen ned til min helt særlige mandagsven Dustin. I dag havde jeg mulighed for at komme ekstraordinært tidligt ud, hvilket jeg var glad for på grund af efterårsferien. Ikke at Dustin bekymre sig meget om store menneskemængder, kapervogne m.m., men jeg er ærligt talt helst fri og vil gerne være i fred, så vidt muligt. Det er selvfølgelig otopi på sådan en smuk dag og så i efterårsferien. Vi havde en dejlig, dejlig tur. Det føles det udover formen som om, jeg aldrig har været fra det. Og jeg kan dårligt finde ord for, hvor fantastisk det er og hvor lykkelig jeg er for det. Især når der er meget andet, der er knap så fedt for tiden, så luner det ekstra, at komme ned til det her smukke fjæs og så er efterårsfarverne og Dyrehaven balsam for sjælen.

Det bliver en travl uge, men det hører I mere om. Jeg havde oprindelig en aftale i morgen, men den omdirigerede vi. Og det passer faktisk os begge meget bedre. Så det er helt fint. Det løber ingen steder. I morgen skal jeg i stalden og så lade op til resten af ugens aktiviteter.

2 timers udflugt og motion nok

En kort hilsen. Emil og jeg var i Dyrehaven idag med en veninde og en lånehund. Vi gik derude i 2 timer, og det var simpelthen skønt! Dog vil jeg sige, at varmt tøj er påkrævet. Det er råt nu, og vi havde begge fået for lidt på, og til trods for, at vi bevægede os hele tiden, blev vi pænt kolde. Hundene nød det, men trætte var de ikke, selvom vi havde gået så længe. Jeg var træt, og jeg havde hofteproblemer inden vi tog afsted. På aftenturen med Emil, kunne jeg godt mærke, at jeg potentielt ikke kan bevæge mig i morgen.

På den iøvrigt dejlige tur mødte vi flere vi kendte af vores galopvenner, hvilket altid er superhyggeligt. Iøvrigt undrede vi os over alle de mennesker, der var på en helt almindelig hverdag, indtil vi kom i tanke om, at det er Efterårsferie. Gys! Det betød horder af mennesker og ikke mindst skrigende børn. Lidt egoistisk af os måske, men vi vil faktisk helst have haven for os selv, så vi prøvede at undgå de mest befolkede steder, og det lykkedes faktisk ret udemærket langt henad vejen.

Til gengæld fik vi ikke øje på noget, der bare mindede om et rådyr, men som kronen på værket, rendte vi på en flok, da vi var næsten hjemme. Så vi fik det hele i dag, og også godt vejr og solskin, selvom det var koldt.

Feriefredag


Stilforvirring lige overfor Magasin, men faktisk ret charmerende

Fredag var sidste dag i efterårsferien, og far havde inviteret på frokost i Magasin. Han ville ind og kigge, for de havde udsalg. Og Guderne skal vide, de har mange dejlige ting. Magasin er blevet overtaget af Debenhams, og selvom de måske ikke har lavet drastiske ændringer, er det engelske islæt alligevel tydeliigt med varer, der ikke før fandtes der. Ikke at det gør spor for en anglofil som jeg.

Grundet ferien var der dog en farligt masse mennesker i byen, og det i sig selv var lige til at få en gedin hovedpine af. Og det fik jeg også. Men far fik sig nye handsker og et ur og noget hårvand, og jeg fik også købt lidt som jeg forementlig bruger til Juegaver, som det jo ret beset ikke er for tideligt at tænke på. Frokost fik vi selvfølgelig også. Et stykke med fiskefillet til mig og en æg og rejer, som smagte dejligt.

Egentlig ville vi have haft kaffe, og det kunne vi have taget flere steder, men havde tidligere kigget på Meyers Deli i kælderen hvor vi så gik ned. Der var ingen pladser overhovedet. Det er så hvad det er. Men Meyer vil åbenbart kun have unge og “hippe” kunder, for man kan vælge enten at sidde på høje barstole eller på noget japansk inspireret møbelværk, der udover at være grimt, kun er for de yngste medborgere. Så uanset, havde det ikke været sagen for far ihvertfald. På grund af ferien og at vi i det hele taget var dødtrætte begge to, droppede vi kaffen. Jeg bliver i det hele taget træt, og far er stadig mærket efter sin blodprop, og nogen dage kan han bare næsten ikke hænge sammen. Fredag var sådan en dag.

Grunden til, at det skulle være lige der, er at mor i sin tid altid tog os med til byen i efterårsferien, hvor vi fik mad og så var vi på konditori og spise kage, og som regel fik vi også noget tøj. Så det var lidt for at holde fast i den tradition. Det var stille og roligt, men rigtig hyggeligt, og jeg sætter stor pris på fars indsats og for at huske traditionen.

Jeg havde foreslået, vi gik en tur i Kongens Have, fordi det var så fint vejr, men det kunne far slet ikke overskue eller orke. Men vi nød vejret fra bilen på vej hjem også, se bare nedenfor, hvor blå himmelen var.


Chr. X til hest mod den blå himmel