Fredagsfornøjelser

Jeg er stadig træt som ca. 10 alderdomshjem, og det til trods for, at vi i dag sov til klokken næsten 9.30. Så var det morgenmad (til Emil) og så ud og gå en tur på en halv times penge. De gode takter er ikke blevet hjulpet på vej af vejret, som er mørkt og koldt i dag i modsætning til seneste dages knaldblå himmel og sol.

Jeg fryser faktisk, og det var jo så nu, jeg godt kunne bruge min pejs. Faktisk har en af pejsemændende, som gerne ville hjælpe mig sendt mig et alternativ, der koster en smule mere, og som faktisk kan stå på en anden væg. Jeg skal nu bare beslutte, hvad jeg vil, og det kniber så lidt.

Til gengæld har jeg besluttet at sætte bilkøb på “stand-by” indtil videre. Jeg synes, det er mange penge, selvom jeg selvfølgelig rigtig gerne vil. Som far var inde på, det er ikke til at vide, hvornår han ikke får sit bevis fornyet og så er det dumt at stå med to. Så kan jeg lige så godt overtage hans til den tid.

Patienten (min far) har det heldigvis bedre, så det er også noget, at være taknemmlige for. Dog har de stadig justeringer, de gerne vil foretage, så foreløbig skal han så blive der. Sålænge det går frem må vi ikke klage.

Nu står den igen lige om lidt på hundeaffrodring og bagefter gåtur og selvfølgelig et bad og aftensmad til mig også. Og som det ses, så fik jeg plantet de pelargonier, jeg købte i går. Jeg mener, det er 1. maj lige om lidt, og sålænge det ikke bliver frost, kan de godt klare det. Måske de bliver sat en smule tilbage, fordi det er relativt koldt, men jeg satser altså. Jeg fik også fejet ude på altanen, så nu er der klar til flere vækster, når jeg lige får taget mig sammen. Der kommer ihvertfald chili, for jeg såede jo en ny omgang og de vokser godt under tag endnu, men der kan de snart ikke være. Vi får se, hvordan det går. Ihvertfald vil jeg ønske jer en god weekend, uanset hvad I skal.

Ingen pejs til mig endnu!

elpejs_600

Jeg er irriteret for at sige det mildt og ked af det. Jeg har været fra Herodes til Pilatus for at få en el-pejs, og troede sådan set, at jeg var i mål nu. Importøren vil eller kan ikke få de her indsatser, og når han ikke leverere videre, så hjælper det fedt, at jeg kan få rammen. Altså ingen pejs endnu, men engang til sommer. Pis osse, havde sådan glædet mig til at få den. Jeg kan sagtens få bio-ethanol pejsen, men det er jo altså ikke det, jeg vil.

Efter min ringe opfattelse, er en pejs udover at være praktisk lige så meget et indretningsmæssigt indslag, hvorfor det da slet, slet ikke nytter, det ikke kan fås hele året. Jeg vil sige, at jeg faktisk har mere brug for den nu her lige om lidt, hvor min varme forsvinder, end om vinteren. Øv!

Det var en meget beklagende mand, jeg havde i den anden ende og han gav mig ret. Men han kan jo ikke trylle, men ville sende mig en mail, så snart, det igen lader sig gøre, og så må vi bare vente. Han var iøvrigt også syg, så det går bare så godt.

Midt uges tilfredshed


Mandagsgalop, som vi snart skal til at se igen mere regelmæssigt. Dette er taget for om en måned præcis sidste år. På foto er det jockeys Oliver Wilson inderst på Flora (FR) og Jacob Johansen på Miss Tiffany og begge heste er fra Træner Bent Olsen

Jeg har kun grund til at være tilfreds her midt i ugen. I går lykkedes det endelig at få bestilt den el-pejs, jeg har ønsket mig Guderne må vide, hvor lang tid. Det var også først i 4. forsøg, det lykkedes, men stædighed betaler sig. Jeg skal spare jer for alle fortrædelighederne, og nu glæder jeg mig bare sådan til den kommer.

Idag har jeg sovet længe. Far kom forbi og jeg kørte på indkøb. På vejen var jeg lige forbi stalden. Det var dejligt at se pigerne og hilse på Kicker, som selvfølgelig fik æble, gulerødder og Polo, og så videre.

Jeg har begyndt på mit projekt ophænginng af fotos, og det fortsætter i morgen, hvor jeg gerne skulle blive færdig med det og få ting i kælderen. Det går ikke så stærkt, som hverken jeg eller andre kunne ønske, men det går den rigtige vej. Derudover har jeg fået dejlige snakke med søde veninder på telefonen, som er en rar ting at have, når ingen har det kæmpe overskud og/eller mulighed for at ses. Men jeg er træt nu og vil hygge mig med de resterende afsnit af SOA fra weekendens marathon.

Update 5. februar 2015 – Så fik jeg som altid god hjælp, og der er nu navne på hestene.

Dagen i dag og Instagram

Det er en sløv dag i dag. Jeg er træt og har hovedpine, men jeg har sovet længe. Det er desværre ingen garanti for at være frisk, men jeg skal igang, for jeg vil i bund med hængepartierne nu, så der må strammes op.

Først skal jeg have lavet et par opringninger og betalt lidt på nettet. Og så er der ting og sager, der skal pakkes i kasse, så jeg kan få frigjort mit stuegulv. Der er masser af mere, men jeg må tage en ting ad gangen. Ellers ender det med, at jeg bliver overvældet af mængden af ting, jeg skal og intet får gjort. Nåh ja, allerførst skal jeg vande blomster og vaske op, hvis ikke mine blomster skal gå til af bare misrøgt.

Altså, jeg starter et sted og så skulle jeg gerne ende med at komme lidt videre i dag. Noget af det, jeg skal ringe om, er bestilling af en el-pejs, som jeg har haft på ønskelisten længe. Nu har jeg pengene, så nu har de bare at have den hjemme. I skrivende stund venter jeg på, at de ringer mig tilbage. Finanssiden er på plads. Dejligt at spare op på sin budgetkonto, og så kunne tage derfra til de lidt større ekstra ting. Me like!

Og så lige en sidebemærkning. Husk, at jeg også er på Instagram. Ikke nok med, at jeg er der, der er også et væld af instpiration og hyggelige ting at følge på en let og rar måde lige ved hånden, for det er hovedsageligt via din mobil, du gør det. Du kan også kigge på nettet. Men det er også en god måde for dig selv, at dele dine mobilfotos på med venner, familie eller alle, som du nu synes. Er du mere privat, og vil kun dele med dem, du helt sikkert kender, så kan du gøre din profil privat. Jeg synes bestemt, du skal kigge forbi. Er du til hestene – ja så har jeg også en profil for dem lige her.

Den bedste dag i 100 år


På vej hjem fra Jägersro, Sverige 10. november – vejret var lige så træls som i dag (taget fra bilen)

Måske ikke helt 100 år, men næsten – sådan føltes det ihvertfald. Det er nok svært for de uindviede at sætte sig ind i – og dog! Men i dag, var jeg for første gang i flere år igen oppe at sidde på en hest. Vi red en dejlig skridttur på vejene i øsregnvejr – men hold nu op, hvor jeg nød det! Og det bedste af det hele – på tirsdag gør vi det igen – jeg kan næsten ikke vente! Tak for søde, søde venner, der gav mig den mulighed, og følelsen af at kunne flyve nu! Det var bare SÅ fedt, og jeg glæææder mig til på tirsdag.

Derudover var jeg i går til speciallæge. Jeg har heldigvis et hjerte, der er helt perfekt. Det kan jeg godt nok ikke klage over og vil selvfølgelig heller ikke. Så nu er der ingen undskyldninger for ikke at komme “ud over stepperne”. Jeg tog det meget bogstaveligt og stod op kl. 7 og gik en tur på en time i mørke og regnvejr – og det var faktisk dejligt. Oveni har jeg så været ude og ride – hold nu op en dag!

Hm, selv det faktum, at der igen er gået “ged” i min el-pejselevering kan ikke slå mig ud, for det betyder, at jeg så i stedet får en ny telefon. What a day!