2 timers udflugt og motion nok


En kort hilsen. Emil og jeg var i Dyrehaven idag med en veninde og en lånehund. Vi gik derude i 2 timer, og det var simpelthen skønt! Dog vil jeg sige, at varmt tøj er påkrævet. Det er råt nu, og vi havde begge fået for lidt på, og til trods for, at vi bevægede os hele tiden, blev vi pænt kolde. Hundene nød det, men trætte var de ikke, selvom vi havde gået så længe. Jeg var træt, og jeg havde hofteproblemer inden vi tog afsted. På aftenturen med Emil, kunne jeg godt mærke, at jeg potentielt ikke kan bevæge mig i morgen.

På den iøvrigt dejlige tur mødte vi flere vi kendte af vores galopvenner, hvilket altid er superhyggeligt. Iøvrigt undrede vi os over alle de mennesker, der var på en helt almindelig hverdag, indtil vi kom i tanke om, at det er Efterårsferie. Gys! Det betød horder af mennesker og ikke mindst skrigende børn. Lidt egoisk af os måske, men vi vil faktisk helst have haven for os selv, så vi prøvede at undgå de mest befolkede steder, og det lykkedes faktisk ret udemærket langt henad vejen.

Til gengæld fik vi ikke øje på noget, der bare mindede om et rådyr, men som kronen på værket, rendte vi på en flok, da vi var næsten hjemme. Så vi fik det hele i dag, og også godt vejr og solskin, selvom det var koldt.

Nu uden hund


Emil i min store stol imorgens

Far savnede Emil, og ville gerne have ham tilbage. Sådan set jo et sundhedstegn, så det fik han så her i dag, så fra og med middag i dag, har jeg været hundeløs. Lidt underligt, for man har jo vænnet sig lidt til at have ham, men savne det kommer jeg ikke til. Man er RIGTIG meget afhængig af sådan en lille fyr.

Har jeg på noget tidspunkt (og ja det har jeg), været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have en hund, så ved jeg nu, at det skal jeg helt sikkert ikke. Nu håber jeg så bare, at både Emil og far klarer overflytningen godt.

365 – 17

Min “nye Buddy” – Emil, fars Dansk Svenske Gårdhund, der heldigvis er faldet godt til her, og hvis selskab, jeg faktisk nyder, omend det kræver en vis omstilling pludselig at være blevet hundeejer – ihvertfald for en stund!

Frysende fødder

Man kan sige meget om den her situation med far og ret beset er det selvfølgelig noget skidt. Men skal jeg se det positive, så er det faktisk ret positivt, at skulle gå med lille hund de her X-antal gange om dagen. Jeg bliver luftet, får motion af en slags og ikke mindst får jeg taget lidt fotos også. Det med kun at tage et foto, det virker altså ikke rigtig for mig, må jeg indrømme. Hvis jeg først er i humør, så tager jeg langt mere end et. Jeg kunne sikkert godt tage et bare til det brug, men jeg er ikke sikker på konceptet virker for mig. Nu er det så ikke blevet fordi jeg har været syg etc.

I morges tog jeg så Emil med på hans første tur til Ordrup Kirkegård. Det synes han vældig godt om. Han nyder tydeligtvis nye omgivelser, megen mere motion og selvfølgelig mit udsøgte selskab :-) – Og nu her i dag spiser han også igen. Det var han lige stået lidt af på. Vi havde en dejlig tur, men det var bidende koldt og jeg frøs om tæerne til sidst, og jeg var lidt ked af det på lille hunds vegne for han må have været kold. Jeg skal prøve at finde hans frakke, for jeg ved, han har en et sted.

Faderen har det bedre, men at sige han har det godt vil være en overdrivelse af de større. Han har haft en blodprop og endda en ikke så lille en af slagsen. Grundet fars nyrer tør de ikke give ham en bypass, så det gør de så ikke, selvom det var den oplagte ting at gøre. De opløser proppen medicinsk. Og så skal de stabilisere far, og han skal være der i 8 dage, har de sagt. Fint for mig, hellere lidt for længe end lidt for lidt.

Som det ses, var det det smukkeste frostvejr til morgen og selvfølgelig skulle det foreviges. Nu skal jeg altså lige ned og have luftet hund for sidste gang i dag. Men det bliver lige ned på gaden og op igen, for det er hundekoldt og vi har gået to meget lange ture både til morgen og aften. Og så skal jeg i seng. Jeg er dødtræt og som tak for alt det her stress, har jeg nu igen forkølelsessår samme sted i mundvigen og ondt i halsen. Tydelige stresstegn hos mig.

Sov godt derude og igen tak til alle for jeres omtanke, støtte og opbakning og søde hilsener. Det betyder rigtig meget – og mere end I sikkert er klar over.

25. januar – Resten af fotos, fra dagens tur, kan findes her.

Sidste dag med pasning

Dagen har været travl. Masser af hundeluftning og derudover masser af oprydning hos far idag. Til sidst var jeg simpelthen udmattet, og skyndte mig hjem. Jeg kunne ikke mere, og kan stadig ikke. Ondt har jeg og min grænse er langt overskredet.

Jeg håber så patienten, er glad for udvist opmærksomhed, når han kommer hjem. Besøg på hospitalet nåede jeg så ikke i dag og imorgen kommer han hjem. Men jeg kan ikke det hele, og jeg har jo brugt tiden på ham, trods alt.

Her til aften og imorgen tidlig tager min søster over, så jeg kan slappe af med god samvittighed nu. Hun henter også patienten hjem. Jeg skal sove fem kvarter i timen, og så glæder jeg mig iøvrigt til at se vennerne imorgen – både de firbenede og tobenede :) Rigtig god weekend til jer.

Weekend


Fars lille Emil

Så blev det fredag. Efter en meget smertepræget eftermiddag og aften igår, faldt jeg i søvn og søvn er altid god medicin. Heldigvis er jeg ikke så smerteplaget som tilfældet var igår, da jeg vågnede idag. Jeg sov godt og længe og så trillede jeg ud af fjerene, fik et bad og lidt kaffe, hørte lidt musik og så lidt Dr. Phil, mens jeg ventede på min far, som skulle komme forbi, så jeg kunne hjælpe ham med at betale noget over nettet. Min far og computer er aldrig kommet overens, og man kan vel heller ikke forlange, at en mand på snart 78, bare sætter sig ned og kan det. Jeg har foreslået kurser og prøvet at forklare alle de store fordele for ham, men han er vist mere skræmt end imponeret. Selvfølgelig vil jeg hjælpe ham. De gange han har hjulpet mig, kan jeg da ikke tælle.

Desværre var han distræt og ked af det, for hans lille hund Emil, er ikke frisk og har ikke været siden igår, så idag gik turen til dyredoktoren, hvor han faktisk er i skrivende stund. Jeg håber ikke, det er alvorligt med lillehunden. Emil er fars et og alt og en meget, meget sød hund. Han er i sin bedste alder, så forhåbentlig er det “bare” forbigående.

Vi fik ordnet, hvad ordnes skulle og far smed mig af hos tandlægen, hvor jeg lige skulle have de sidste smuler af den tand der. Det var hurtigt ordet, og så gik jeg tilbage. På vejen var jeg så ovre og hente de to sidste kogebøger og handlede en smule. Nu skal jeg lave aftensmaden klar og se, om jeg kan få mit lystofrør til at lyse. Indtil nu har det ikke villet, så jeg ved ikke rigtig om det er lampen eller røreret, den er gal med :( Ellers er der ingen vilde planer for weekenden som sådan andet en masser af oprydning (har en 3-4 bunker her på skrivebordet bl.a.) og rengøring og selvfølgelig afslapning og hygge.

Blandt hyggen en ny beskæftigelse her i huset eller ihvertfald meget længe – læsning. Jeg har lånt “Horse Heaven” af Jane Smiley af en god hesteven, så nu får vi se, om den kan vække min læselyst igen :) Og skulle alt fejle, så har jeg altid et par tusind fotos (mindst), der venter på upload og redigering, så kede mig, det kommer jeg ihvertfald ikke til.Rigtig god weekend til jer.

Som lovet….

Kommer der her lidt billeder af min kære mor, som jeg selv nu 4 år efter hendes død, savner hver dag! Man tænker lige – “Det skal jeg også lige huske og fortælle”, men det kan man ikke! Sådan er det, selvom det selvfølgelig når et leje, der er til at have med at gøre..

img002opt.jpg
Mor og jeg 1985 – som det ses, har jeg været helt pæn engang, men okay det er altså også “et par dage siden” det foto ;-)

img003opt.jpg
Mor Julen 2003 med Emil på skødet – ham havde de lige fået – mor dør så i januar