Venindehygge og rundtosset

IMG_6735opt2_London2015

Jeg startede dagen i går med at vågne med et hoved, der var meget langt fra samarbejdsvilligt og det blev ikke bedre som dagen gik desværre. Det var allerede startet lidt dagen før, og når det er sådan, er jeg faktisk ikke til pænt brug.

Men der var ingen vej udenom, jeg havde lovet min far et besøg, og så skulle jeg spise frokost med en veninde senere. Det burde jeg jo kunne klare!

Efter at have besøgt min far kørte jeg så over og mødtes med min veninde og spiste frokost på La Sirena i Charlottenlund, som jeg personligt holder meget af. Jeg fik en pastaret og hun fik en Ceasar salt, som hun sagde var god, og det var min pasta også. Eftersom vejret var kvælende, sad vi udenfor. Det var altså en oplevelse, af de mere ekstraordinære. Når man bare lige suser igennem en gade, på vej til en butik eller kører igennem, oplever man jo ikke livet der på samme måde, som når man sætter sig ned og studerer. Vi fandt da ud af, at sidde der er det optimale for car-spotting (vi så 4 Jaguarer og Guderne må vide, hvad ellers, mens vi sad der), en dame der tydeligt skulle under en eller anden form for behandling, for godt kan man ikke have det, når man opfører sig som hun gjorde. Flere billisters kambolage med diverse skilte m.m., der var sat op for…..?? Jeg gad vide, om dem, der har sat op ved det, og sådan var det generelt underholdende. Et par flotte fyre kom også forbi, så alt i alt *S*

Efter frokosten gik vi på Emmery’s og fik noget til den søde tand. Jeg fik en kold Frappocinoagtig ting med kaffesmag (den findes i flere varianter) og min veninde fik varm chokolade. Og da vi havde siddet der et godt stykke tid også og sludret og iagtaget, måtte jeg over til min bil, for jeg skulle ikke have en bøde, som jeg fik i sidste uge!! Nu vil jeg hvile hovedet, for det er helt tosset og så må vi se, hvordan det går i morgen, hvor der ellers var flere planer, men det kan være, jeg kommer til at skyde dem.

Foto er fra min tur til London og er Islington Tunnel.

I røg og damp og blå blink

Det har været en lidt hektisk dag i dag. For hektisk faktisk. Jeg stod op, og gik med Emil og vi var et smut på banen og forbi stalden (meget kort). Så var jeg hjemme og smide ham af, og så videre og hente min veninde, og over på Emmery’s og drikke kaffe. Rigtig hyggeligt var det. Min far skal jo også besøges, så der var jeg så bagefter.

Endelig hjemme igen, var Emil urolig og ville ud, så måtte jeg gå en tur med ham og hvis han skal, så skal han jo, der er ingen vej udenom det, og det skulle han så også. Suk! Der havde jeg endnu ikke fået frokost, men jeg havde jo fået Latte og en lille brownieagtig (hvid) kage hos Emmery’s – den anbefales så ikke, for den var så sød, at jeg lige så godt kunne have spist rent sukker. Føj! Ærgerligt, for den så ret lækker ud, men var altså ikke. Til gengæld fik jeg så en æble/hyldedrik (juice) som bare var lækker. Og så fik jeg også en Chai Latte. Det havde jeg ikke prøvet, og jeg bliver dårlig, drikker jeg for meget kaffe, så sådan en skulle prøves og den var også god.

Da jeg endelig havde gået med Emil og fået frokost var klokken vel henad 14.30 og jeg smed mig på sofaen og gik ud som et lys, kun for at vågne igen klokken 19. Så er er altså ikke meget dag tilbage. Så var det affodring af hund og ud og gå igen. Jeg har sprunget over, hvor gærdet var lavest de seneste dage, men med det fine vejr, tænkte jeg, at nu måtte vi hellere gå en times penge. Det gjorde vi, og det var en fin tur incl. kamera, hvilket altid gør det lidt sjovere.

På hjemvejen synes jeg godt nok, der var noget røg i luften sådan 10 minutters gang herfra ca. Tænkte først, at det var en havegrill, der havde fået rigeligt, men alligevel synes jeg, det var mere end, jeg kunne give en sådan skylden for. Da vi var næsten hjemme kunne vi høre udrykning, og ganske rigtigt få øjeblikke senere, kom de drønende. Da var vi så i den anden ende, men jeg fik lige et glimt af en af brandbilerne. Jeg håber ikke, det var for slemt, men de mødte da talstærkt op.

Har også fine fotos fra turen, men det må vente for i skrivende stund er klokken 22.30 og jeg er ved at falde ned af pinden. Desværre kunne min underbo i dag meddele, at Emil har været vildt ked af at være alene. Det og min generelle trætte tilstand betyder, at turen i stalden i morgen bliver droppet. Ikke mindst fordi jeg skal en tur på banen om eftermiddagen, så hvis jeg skal gå fra ham, må jeg vælge og så gå en meget lang tur med ham, når jeg vågner i morgen. Skal gerne indrømme, jeg for længst har fået min lyst styret med hensyn til at passe hund. God weekend fra en meget, meget træt mig, som nu vil gå i seng igen! Gad vide, hvornår jeg skal få gjort rent……

Bare fordi… og kaffe og hygge


Old Pal (FR) med jockey Per-Anders Gråberg i stadlen før Reverdy Pokalløb (L) – bag dem Funinthesand (IRE) og Jan-Erik Neuroth

Der skal ikke ske for meget i disse dage. Jeg trænger for at være helt fri og holde ferie så at sige. Lidt noget sludder, når man ikke arbejder, men alligevel. Det er sjældent, jeg sådan helt “tjekker ud”, men lige nu kan jeg mærke, at jeg trænger for lidt ro omkring mig. Det giver også ro, at få styr på så meget herhjemme og ikke mindst fik jeg bestilt flybilletten til septembers fantastiske arrangement. Det bliver vildt spændende.

I dag var planen egentlig bare at nusse rundt herhjemme, indtil jeg kom til at sludre med min veninde på Facebook. Jeg havde lidt i baghovedet, at vi kunne drikke noget kaffe, men da hun så sagde, hun havde en aftale, lod jeg den ligge, og så foreslog hun det, for hun kunne godt nå begge dele. Tænk engang, hvor hyggeligt. Tusind tak for dejlige, dejlige veninder.

Engang imellem, kan jeg godt sparke mig selv over, jeg ikke tager kameraet med. Til gengæld har jeg det også sådan, at jeg vil være nærværende, når jeg er sammen med folk og ikke sidde med fokus andre steder og inde i kameraet. Vi så ellers flere fotoegnede emner, da vi sad på Jægersborg Allé og drak iskaffe (jeg gjorde ikke min veninde, der foretrak vand).

Foto er fra søndagens Derbydag, som jeg stadig roder med fotos fra. Hesten er en af mine store favoritheste. Lige sådan en type, jeg godt kan lide. En rigtig basse er han Old Pal.

Det der med rugbrød

Rugbrød, er noget, der er svært at forklare til folk, der aldrig har boet i Danmark, eller af anden grund har prøvet “rigtigt” rugbrød. Godt nok er der begyndt at komme gode efterligninger, også udenlands, men efter min mening, sjældent så godt som rigtig dansk rugbrød.

Så er det lige det med, hvad “rigtigt” er. I rigtig lang tid, købte jeg et bestemt slags pakkebrød, som jeg egentlig var rigtig godt tilfreds med. Men jeg prøver ikke at spise for meget, og så begyndte de på en kampagne, jeg personligt bare ikke gider.

Så derfor skulle jeg så finde et alternativ. Jeg har det sådan med rugbrød, at jeg faktisk ikke kan få det groft nok. Jeg har fundet mit nye rugbrød. Det er godt nok også dyrt (til gengæld mætter det fantastisk, og man kan nøjes med en skive faktisk), men da jeg ikke spiser voldsomme mængder, og man jo skal have nogle (få) laster, så bliver det altså min. Maltrugbrødet fra Emmerys. Det er bare godt. Ovenfor leger det vært for en mad med Vegan Slices (Wheaty) med vegansk mayonaise, tomat og rødløg, og en med Nutana’nøddepostej med agurk.

Det er “lidt” surt, for jeg har lige i dag opdaget, at nøddepostejen ikke som jeg troede, er vegansk, men faktisk vegetarisk, da den indeholder æggepulver. Og jeg har lige købt 3 dåser på bud 🙁 Så nu går jagten på en ny nem løsning den vej. Irriterende, men sådan er det. Jeg har skrevet til dem, og spurgt om de dog ikke kan lave den vegansk, men jeg regner jo ikke med noget. Det er jo under alle omstændigheder ikke noget, de gør fra en dag til den næste. Pølsen er til gengæld vegansk, og den findes også i en chorizo version, jeg også har købt. Den er rigtig god og jeg har kun hørt chorizo’en rost til skyerne også.

Nu vi taler brød, så undrer det mig, at danskerne ikke kan lave sandwichbrød så lækkert og velsmagende som englænderne. Man kan få det lækreste brød derovre, mens det man kan få her, smager af pap. Og så de tåbelige navne de giver det, istedet for bare at kalde det sandwichbrød. Nå, det var en sidebemærkning, men det kan de altså ikke finde ud af. Men rugbrød det kan vi!

Deb”s Flæskestegssandwich

Ingen hemmelighed, at jeg smagte Meyer’s Flæskestegssandwich på Julearrangement på Frilandsmuseet. Den var god, men jeg tænkte, som andre også har tænkt, at den kunne laves lige så godt hjemme i mit eget køkken og til en væsentligere billigere penge ikke mindst! Man kan jo prøve sig frem med forskellige tilsætninger og lave sin helt egen variant. Det er kun smag og fantasi, der sætter grænserne.

Det blev den så i går, hvor jeg havde min dejlige veninde på besøg. Og så var der lige til en i dag til frokost også. Det klager jeg ikke over. Det er da den bedste form for restemad overhovedet.

Iøvrigt er rester noget som en anden kok havde på programmet forleden. Jamie oliver, som lavede en superlækker salat af Kalkunen, en Kalkun/porrertærte (magen til en, jeg laver med kylling).

I det hele taget gælder det om, at finde dejlige opskrifter til resterne fra Julen, så vi undgår at smide mad ud. Og der er masser af muligheder. Gider man ikke min sandwich, så er der ikke noget bedre, end biksemad, med en rest flæskesteg i, og det er da lige til at overkomme, og er rigtig sofahyggemad 🙂 Skal det være rigtig luksus med et speljæg til. Men her får i min version af sandwichen:

Deb’s Flæskestegssandwich
(1 person)

2-3 tynde skiver flæskesteg (her frilandsgris – så meget du nu synes, afhængig af
størrelsen af dit brød og hvor meget du har lyst til)

Nogle få skiver æble (her Pink Lady)
2 tsk. sennep (her Bornholms sennep klassisk)
3-4 tsk. mayonaise
Rødkål fra glas, så meget du selv synes – ca. 2 spsk.
Et godt stykke brød – her Giabatta Flütes fra Emmery’s
(Jeg ville egentlig selv have bagt, men orkede ikke, og det gøres ikke meget bedre
end flütet her, som var perfekt til formålet)
Gammeldags flæskesvær fra slagteren

Bland sennep og mayonaise, og smør dit brød på begge halvdele med det. Flyd resten af ingredienserne i bollen og servér. Velbekomme 🙂 – Vi drak æblegløggen til, hviket bestemt smager dejligt, men også en kold (Jule) øl ville gøre sig fortrinligt. Og nu vi er ved det lidt Julede tema, så husk den lille afstemning omkring spisevaner Juleaften.