Septemberlykke

Jeg ville have været afsted sidste år, det kom jeg ikke. Husker ikke, hvorfor men hvorom alting var, det gjorde jeg ikke. Nu var jeg så spændt på, om det blev igen, for så ville jeg afsted i år. Der var en tur lige omkring min fødselsdag og så to ture inden også. Da jeg endelig fik taget mig sammen, så var ALT booket, og det var det 24 timer efter de blev udbudt.

Nu var gode råd dyre, for hvad gjorde jeg så. Så sad jeg der med lang næse, men den søde bookingdame fortalte, at der i dag blev udbudt en tur i september også, og jeg har så siddet klar ved computeren en times penge for at være sikker på at få min meget eftertragtede billet. Nu skal jeg så arrangere resten omkring turen, men det er mindre detaljer tænker jeg. Det bliver spændende udover det sædvanlige.

Hvad jeg taler om, er en tur over og se verdens bedste galophest til dato Frankel. Jeg kan dårligt sige, hvor meget jeg glæder mig til at se ham, og selvfølgelig de andre hingste også, og så skal jeg også til løb.

Som om det ikke var nok, så skal jeg senere den måned på weekendhyggeophold med en af mine dejlige veninder. Jeg samler på oplevelser og i september får jeg nærmest “overload”. Nej hvor jeg glæder mig, til begge dele.


Foto lånt hos Judmonte

Weekendlinks


På ejendommen Stowe House, som jeg besøgte, da jeg var i England i 2011, en tur jeg heller ikke har fået skrevet færdig om

Som vanligt et par links eller 3 her til weekenden. Faktisk fandt jeg disse to links samtidig og ikke overraskende handler det om fotografering og mad. To af mine passioner. Det ene link er “Masterclasses” i madfotografering – Learn Food Potography. Eftersom jeg ikke har råd til at betale mig fra kurser, og jeg i den grad trænger til opgradering og tips, så suger jeg til mig, hvor jeg kan. Meget ofte hænger det også sammen med manglende energi og kræfter, men jeg nyder stadig at kigge og suge til mig. Og skade gør det næppe. Tænkte at andre kunne have samme fornøjelse.

Via den side fandt jeg endnu en madblog, som bare har de mest mundvandsskabende lækre fotos – The Bojon Gourmet (Vegetarisk og vegansk). Jeg har lige set noget om koreansk mad på mit TV og det ser bare spændende ud, og jeg ville finde en blog med vegetarisk af slagsen. Jeg har endda fundet en vegansk, dog på engelsk, men stadig.

Jeg tror, at man ved at jeg elsker bøger, læser man med her. Det er så en ting, en anden er, at jeg ikke orker at læse fysiske bøger mere. Men jeg lytter bøger med stor fornøjelse og jeg har et abonnement hos Audible, hvor jeg ofte kan finde bøger, man aldrig får på dansk. En af de bøger jeg fandt var “Poirot and me” af David Suchet (som spiller Poirot). Jeg har altid elsket Poirot med netop ham, og det viser sig at bogen også fås på Audible, så den er lagt på huskelisten. Du kan købe den enten som almindelig bog eller som lydbog.

Jeg er som sagt meget facineret af det her med planter, jord og få ting til at gro, og har altid været det. Nu har jeg kun altanerne, og tænker at jeg vil udforske mine muligheder i at gro ting på den så meget, jeg nu kan og orker. En der er helt fantatisk til den slags ting er ham her, som giver masser af tips og triks fra sig.
For nu også at bevæge mig på de danske (næsten) breddegrader, så er der her en interssant blog om emnet, jeg også lige har fundet Københavnerhaven

Planer er godt og noget at se frem til. Jeg har flere af slagsen og nogle omfatter rejser. Det er ikke altid jeg magter så meget, som jeg gerne ville på helbredskontoen og da slet, slet ikke på den finansielle side, men jeg prøver at putte nogle gode rejseoplevelser ind, når jeg får mulighed for det. London er en by, jeg altid har elsket, men hvor jeg ikke har været rigtig længe, og jeg har besluttet, at det snart skal være. Idag på min tur rundt faldt jeg faktisk over linket til en restaurant, jeg skal prøve, når jeg kommer derover Muriel’s Kitchen. Ikke nok med, at det på madfronten ser lækkert ud, men det er også en af de flotteste og mest gennemtænkte websider, jeg har set. Dog er jeg noget ked af, at menu’en for November ikke er der, eftersom vi jo er langt henne i den allerede. Jeg har skrevet og spurgt dem. Via den faldt jeg så over et andet Londonlink, et site der skulle have alle de nyheder om London, og hvem kan ikke bruge sådan et site – The Handbook.

Det var lidt om stort og småt. Jeg håber, I kan bruge lidt af det, og ønsker jer en god weekend.

Red min ruin

Man kan putte mig i en lejighed, hvilket jeg er yderst tilfreds med, men min kærlighed til gamle (forfaldne) huse fornægter sig ikke. Havde jeg magt som agt og ikke mindst penge og helbred, gad jeg godt et restaureringsprojekt. Ovenfor en kirke der laves om – helt vildt flot, selvom det langt fra er let.

Nedenfor et andet spændende projekt og et fantastisk hus, som jeg også har set i dag. Vil du også se “Red min ruin” så er det på TV3 Puls.

Frankel – Verdens bedste!

Helt officielt, er det, hvad han er – Verdens bedste væddeløbshest! Ikke mindre fantastisk er det, at jeg så ham arbejde, da jeg var i Newmarket. Jeg håber, jeg engang får ham at se, i hans nye job på Stutteriet på Judmonte Farms.

Nu venter der ham en sand stjernebesætning udi hopper, han skal fornøje sig med at bedække. Arbejdsløs bliver han næppe. Og hans mor fungerer endnu og har lige født en helbror til ham.

Jeg synes, I der ikke følger med herovre på Horseracing.dk skulle se disse dejlige levende billeder af, hvad for mig ville være det ultimative job! Men nu skal jeg jo slet ikke have et job…

Her til morgen var jeg et smut på Enghavelyst! Det var en dejlig lille tur på et par timer, men jeg skal ikke lægge skjul på, at det var hamrende koldt. Så flere af de dejlige hestevenner, jeg ikke har set længe, og det er altid superhyggeligt!

Jeg glæder mig allerede…..


Lige siden jeg for snart længe, længe siden så Mia’s fotos fra Hollymount, har jeg ønsket mig, at se det. Det er lige mig og jeg bliver (om Gud, pengepung og Mia tillader) en af de første gæster der i 2013 – det har jeg allerede besluttet. Hvem skal med?

I dag er en af de dage


Det fantastiske syn, der møder en på Warren Hill, Newmarket

Hvor der skal huskes på de mange dejlige oplevelser og alt det positive. Nu gik træning lige godt, og det hele kørte. Indtil i går aftes, hvor jeg blev nedlagt med maveonde. Det er ikke værre end som så heldigvis, men jeg er ikke på toppen og skal ikke bevæge mig langt bort fra det lille hus.

Jeg plejer at sige, at jeg ikke får den slags, og det gør jeg som regel heller ikke. Der er dog ingen regel uden undtagelse, og det er så en af dem i dag.

Nu har jeg lige fået ordnet lidt praktisk online-business. Bestillinger af forårets arrangementer i GKF, hvilket jo også er positivt. Og så har jeg fået bestilt et par nye Fitness-sko, så jeg kan træne standsmæssigt. Det er jo udsalgstider, og det er om at benytte sig af. Nu håber jeg så bare, de er gode. Men ellers kan de returneres.

Jeg skulle have været i stalden, men det skal jeg så ikke. Jeg vil trille ind på sofaen, og der bliver jeg liggende. Men kan heller ikke ligefrem sige vejret indbyder til udenddørs. Det stormer 10 pelikaner her.

Mandagstema – Nytårsønsker


En fantastisk morgen tilbragt med morgengalops i Newmarket i april 2011. Jeg har sjældent været SÅ nærmest lykkelig

Mandagstema, er Nytårsønsker. Og uha, dem er der mange af. Nytårsfortsæt og ønsker er bestemt ikke det samme, omend nogen af dem kan hænge sammen. Men vi prøver, uden der skal lægges noget i rækkefølgen:

1. En tur til Berlin, står højt på listen, og det er da ihvertfald også planen, at det skal blive i år.
2. Endnu et visit til Newmarket, dennegang i andet regi end mit personlige.
3. Lige så meget dejlig tid sammen med hestene, og alle de dejlige venner og gerne nogle flere visit på andre baner end lige Klampenborg.
4. Noget mere energi, som jeg kun får sådan i glimt, som f.eks. i dag, hvor jeg har nået mere end jeg nogengange gør på en hel uge.
5. At komme ind i en god rytme med Fitness, og at det selvfølgelig giver mig noget energi, og ikke mindst, hjælper på vægttabskontoen.
6. At jeg når det mål, jeg har sat mig i forhold til ovennævnte vægttab.
7. Generelt masser af dejlige oplevelser, som jeg også synes, jeg havde i året der gik.

At jeg gerne ville vinde den store gevinst i Lotto, er en ting, der er givet, men – men den er vist for generel til at komme på listen :-)


Der var galops og heste i nogen mængder så man ikke forestiller sig det. Jeg ville gerne sige, jeg blev mæt af det, men nej det “smagte altså af mere”!

Mens der ventes – Irske og Engelske hingste

Jeg ved, at der er “nogen”, der venter meget spændt på fotos fra Irland. og jeg gør, hvad jeg kan. Som sagt, så skal jeg passe lidt på helbredet og tiden slår bare ikke til. Men de er på vej, og jeg tror roligt jeg kan love inden Jul ihvertfald.

Mens I venter, kan I kigge på nedensiddende publikation – International Thoroughbred. Decembernummeret handler om – Engelske og Irske hingste. Det kunne vel dårligt være mere aktuelt – right? Jeg kan afsløre, at i magasinet, er bl.a. en af flere hingste vi så – Galileo! Enjoy!

Reservedele


Motiv fra forårets geniale tur til England. Her fra Stowe House, hvor der var skønt i selskab med mine dejlige venner

Jeg har i dag hørt tilbage fra Kamerahuset. I går skrev jeg og forespurgte på, om hvordan det gik med mit kamera. Det går sådan, at de har ventet på reservedele, men de er kommet nu, så det lysner. Pyh! Ikke at jeg mangler fotos at ordne. Vorherrebevares, jeg har mere end nok, for slet ikke at tale om uskrevne indlæg fra f.eks. den dejlige tur til England. Det er om at holde fast i den slags gode oplevelser, når det hele føles lidt surt.

Reservedele kunne jeg også godt bruge til flere dele af kroppen. Jeg mistrives i øjeblikket på flere planer, og har ondt alverdens steder. Træt af det, og det går udover humøret. Især har ryggen været rigtig træls den sidste uge.

Typisk når man så får bestilt en tid ved lægen, så går det selvfølgelig bedre de seneste to dage. Men eftersom jeg altid nyder en sludder med den gode læge, så tager jeg derover og gør netop det. Eftersom jeg ikke kan henvises til reservedelslager, så forventer jeg ikke mirakler. Jeg ved jo godt, hvad der skal til i flere tilfælde, men det er lige at finde energien til det også. Hm! Nå, men det går vel altsammen alligevel tænker jeg.

Congratulations William & Kate

Herfra skal der lyde et stort tillykke til det smukke unge par med ønsket om et liv i lykke og fordragelighed. Som fuldstændig anglofil sidder jeg i skrivende stund og ser brylluppet live, på BBC selvfølgelig og lige nu ankommer Dronning Margrethe.

Det er stort, mageløst og eventyrligt. Jeg elsker det! Nu er det store spørgsmål, om du skal se bryllup? Fortæl gerne lidt om hvorfor eller hvorfor ikke. Uanset ønsker jeg dig en god dag.

Se Mia’s dejlige indlæg fra dagen igennem. Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv.

[poll-id=9]