Mangelfuld søvn og mange pligter


Eremitagesletten ved besøget på slottet

Egentlig havde jeg 1001 ting, jeg skulle idag. Men det blev smadret til en start af, at jeg næsten ikke har sovet i nat. Lidt har jeg dog bedrevet, da jeg endeilg fik mig slæbt op. Vaskemaskinen har dog stået for det meste. Det har også ret, og den er stadig i gang.

Jeg har fået lavet lækker frokost. Det føles altid godt at få lavet dejlig, velsmagende og sund mad. Til aften bliver det en lidt lettere løsning – nemlig noget fra fryseren, som trænger til at blive tømt og afiset.

Desværre passede de anglofile sko ikke, så nu skal jeg have dem returneret på en eller anden vis. De fås i butikker, men så skal jeg et stykke væk, men hellere det, end at få et par mere, der ikke passer. Ellers skal jeg bare undlade dem helt, men jeg synes, de er fine.

Nu er der tidspres på nogen af de ting, jeg skal have ordnet her, så jeg er nok lidt stille indtil jeg lige har fået mere styr på det og potentielt har overstået også. Så ved I det.

Eremitageslottet med GKF


Et nyrenoveret Eremitageslot tog imod gæster fra nær og fjern i strålende vejr


Vores søde guide tegner og fortæller om slottets historie


Trappeopgangen med de 7000 alle forskellige kakler og den fantastiske blå farve – “Berliner Blau”


Noget af udsmykningen i spisesalen – Østrigsk barok er stilen


De smukke stole som vi lige fik lov at se, inden de blev dækket til igen, og vi fik lov at sidde på dem

Jeg havde glædet mig til at se Eremitageslottet. For det første fordi, det i det hele taget interesserer mig at se den slags, og så selvfølgelig fordi, jeg nærmest er opvokset med det – udefra altså. Jeg har redet Dyrehaven tynd og kender den som min egen bukselomme. Jeg kan ikke forestille mig, at fare vild derude sådan for alvor. Så nu da lejlighed bød sig til at se det indeni, var jeg ikke mange sekunder om at sige til.

Jeg fik et lift derud (11. september), af nogen af de andre medlemmer af foreningen, som jeg kender, og vi hentede så en dame mere, og så var vi på vej. Der var flere end os, der skulle se slottet, og der var da mindst en turistbus. Man bliver lukket ind i hold, og må kun komme ind et vist antal ad gangen. Dette skyldes ikke mindst trappen i slottet, som er om ikke skrøbelig så ihvertfald ikke bygget til sådan en trafik, men foreløbig går det heldigvis fint. Det er jo “kun” et Jagtslot, som kun er bygget til lejlighedsvise Jagtfrokoster.

Vi havde en skøn guide, der i den time besøget varede, fortalte levende levende og interessant om slottet og dets historie. Vi sluttede i kælderetagen, hvor vi så en video, omen en særlig indretning, der var i slottet engang. Et helt særligt bord. På vejen ud fik vi en fin lille bog om slottet med fine fotos og information i.

Foreningen havde så arrangeret, at vi skulle have kaffe på Raadvad (Lyngby) Vandrehjem. Jeg undrer mig over, hvorfor man kalder det Lyngby Vandrehjem, når nu det ligger så særegent et sted som Raadvad, som jo ikke findes magen til?? Dårlig ide efter min mening. Anyway, så fik vi rigtig dejlig kaffe og hjemmebagt kage derude. Du kan se flere fotos fra besøget her.

Det var iøvrigt første gang, jeg prøvede at fotografere indendørs uden blitz. Det var nemlig ikke tilladt, så jeg var noget spændt. Det er da gået meget godt synes jeg, og til stor glæde. Jeg øver mig i de der manuelle indstillinger og bliver langsomt bedre til det.

Note!

Der er skriveri omkring, at prisen på 200,- kr. for at komme ind, er for høj, og det var der også mumlen i krogene om ved vores besøg. Det kan lyde af meget, men set i forhold til en times rundvisning og at der også skal være penge til vedligeholdelse af de skader, der uværgligt kommer på den iøvrigt flotte renovering, ved åbning af slottet, synes jeg ikke det er galt.

Pengene dækker IKKE selve renoveringen, som er betalt af donationer.

Velkendt og ukendt


Udsigten fra Eremitgeslottet udover sletten ned til vandet i dag

Eremitageslottet er kendt for de fleste udefra. Især også for mig, der har redet i Dyrehaven tidligere og kender haven som min egen bukselomme stort set. Derfor var det sjovt, at komme ind og se det nyrenoverede slot i dag med Gentofte Kulturforening. Jeg har flere fotos og mere at fortælle om det, men for nu må I nøjes. Jeg er fuldstændig mast.

Efter rundvisning, var vi nede og få kaffe på Raadvad Vandrehjem og så gik turen hjemover. Jeg var heldig at få et lift til Hellerup St. Derfra tog jeg toget til centrum, for jeg skulle ind og betale for mit eksemplar af bogen fra forleden. Det fik jeg også gjort og så er jeg aå landet her og har fået lidt mad (let, bare lidt portobellovamp, 3 kartolfer, en porrer og et par forårsløg og en rest ris på panden). Nu skal jeg slappe helt af, for jeg kan godt mærke, at nu er jeg brugt op.

Jeg var allerede 9.30 på besøg hos en nye og supersøde læge og så er det som sagt gået slag i slag. Der var intet specielt udover, at han skulle opdateres om mig og alle mine skavanker. Han tog selv initiativ til en fotosession af mine hofter – altså på Gentofte Hospital, så må vi se, om det siger noget. Jeg er overmåde tilfreds, men også dødtræt – to be continued!

Imorgen står den på besøg hos de bedste venner og hvis jeg er superheldig en lille gåtur med racerponyen, afhentning af TV, og besøg af den dejligste veninde og fredag får jeg måske overskud til jer og skrive en opskrift ind, jeg har liggende klar til jer og mere Eremitage. Puha, må nogen bevilge flere timer i døgnet og flere kræfter! Pas på jer sålænge.

Lidt mere on location og hjemturs indtryk


Efter mødet med Saajke og hendes mor gik turen hjemad. Dog ville jeg lige ned bag slottet og have det øverste foto, og som det ses var de i fuld gang med optagelser

I skovens dybe stille…..

Jeg var feberfri for 2. dag igår, så jeg vovede pelsen og drog ud i det fantastiske efterårsvejr. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud ikke at komme ud i luften. Så jeg tænkte, at jeg passende kunne tage en testtur med kameraet, dels for at fotograferer sporarbejdet, og så ville jeg egentlig ud i Dyrehaven for at fotografere Kronhjorte. “Surprise” det eneste, jeg ikke fik så meget som et halvt billede af var kronhjorte. Men så fik jeg så meget andet, som de næste indlæg vil afsløre. Kronhjortene løber ingen steder, så dem går jeg på jagt efter igen.

Overskriften burde jo slutte med ordet “ro”. Det kan så her afsløres, at det er det eneste der ikke er i Dyrehaven. Så snart diverse børnehaver og hvad har vi indenfor Guderne skal vide, hvor mange kilometers radius vågner, så indtager de Dyrehaven og hvor man end vender sig. Det fik så være, hvis de lærte at begå sig med noget der kunne minde om respekt og andægtighed i naturen og bare den mindste smule hensygntagen. Jeg kan så afsløre, at det ikke er tilfældet – desværre. Så derfor plejer jeg efter et vist tidspunkt at undgå haven, for jeg kan faktisk bedre lide den, når der ér stille, og jeg har chance for at nyde naturen. Her er indtrykkene fra turen op mod slottet og til jeg nåede det. Så skete der noget, som jeg vil skrive om i næste indlæg – I og II.