Det bliver aldrig lettere – Escargot


Escargot i rollen som galophest med sin faste makker jockey Cathrine Weilby (sort/hvide farver)

For publikum, er det fest, fart og smukke heste og jockeys i flotte farver. Og det ër festligt og farverigt og dejligt. Det synes vi andre jo også. Hvad mange ikke tænker på er, at der er mange, mange timer “i kulisserne”, hvor hestejere (i nogen tilfælde), os piger, trænere, dyrlæger, og andre behandlere passer, pudser, plejer og behandler hestene, og gør alt hvad vi kan for, at de skal have det godt, og selvfølgelig fungerer så vel muligt på banen også.

De ser heller ikke hestene som individer med personlighed, charme selvtillid og lækkert hår, om jeg så må sige, og lige i det tilfælde, jeg her skal fortælle om, var det netop det. Bagsiden af meldaljen er også, at alt hvad der bliver gjort kan slå fejl, eller der er ikke mere at stille op. Uanset hvor megen kærlighed, omsorg og behandling der bliver puttet i en hest, så sker det også, at enden af vejen nås. Vi er alle knust, når vi skal sige farvel til heste, vi har brugt flere år ssammen med. Selvfølgelig er man tættere på nogen end andre, men vi holder jo af dem alle. Det er et kæmpe ansvar at have dyr og smerteligt at måtte sige farvel. Men er man en god hestejer eller dyreejer i det hele taget, ved man også, når tiden er kommet.

Escargot (2006) måtte forlade denne verden den 4. august i år og blev således kun 4 år, hvilket er ingenting for en hest. Forud gik et langt forløb med tilbagevendennde rygproblemerr. Indimellem var der bedring, og så gjorde “Sneglen” (Escargot betyder snegl på fransk), som han blev kaldt, det rigtig godt. Desværre kun for at “falde fra hinanden igen” straks efter. Alt blev forsøgt. Dels fordi han var en rigtig god hest rent galopmæssigt, men også fordi han derudover var en elsket ven.

Til sidst vidste vi godt, at var det var sidste chance. Der var ganske enkelt ikke flere muligheder, hvis det ikke holdt. Sneglen startede sidste gang, da vi var på Jägersro, og han reddede dagen med sin 4. plads. Umiddelbart efter måtte den tungeste beslutning tages.

Han var fuld af fis og ballade, og en rigtig humørbombe. Var altædende og bare rigtig dejlig, og vi savner ham alle. Men mest af alt savner hans mor Lene ham, og vi føler med hende. For vi har på nært hold set, hvor megen kærlighed og omsorg hun gav sit Sneglebarn.


Escargot på Enghavelyst 18. august 2008


R.I.P. Escargot 2006-2010.




Milde gaver og høj sol


Cathrine Weilby på Escargot – de skal også “i ilden” senere idag

Her lørdag morgen, har jeg stadig feber og helt frisk kan jeg næppe sige, at jeg er. Men jeg har vovet mig udenfor et smut for at hjælpe en veninde med noget fotografering. Det gik okay og solen skinner, så jeg tænker, jeg også vover mig ned på banen senere, selvom jeg ikke er helt frisk. Frisk luft plejer at gøre godt, og går det ikke, kan jeg jo altid vende næsen hjemad.

I min postkasse lå der de bedste gaver. En lille slat penge tilbage i skat og de smukkeste postkort fra Claus, som tak for udvist link her på siden. Tusind tak for dem, de er simpelthen så smukke.


Indgangen til Claus’ smukke have – fotoet er lånt ovre hos ham

Så man kan da sige, at lørdagen er startet godt, og forhåbentlig fortsætter den gode stil. Hvis dog bare det dumme helbred ville tage sig lidt sammen. Men nu lader vi lige lidt som om, vi ikke har hørt, at det skaber sig ;-), og så vil jeg tage ned på banen. God lørdag til jer.

En dag i stalden


Et fra arkiverne (første serie med det nye kamera) – Cathrine Weilby på Royal Award (ham havde jeg også fat i idag. Ih Guder han er stor!!), og Susie Glennie på min elskede Finish First. Både Cat og Susie mangler jeg, ligesom jeg mangler min dejlige røde hest. En ud af tre er ikke godt nok i den sammenhæng. Det er kun Susie, jeg får tilbage igen. Iøvrigt har jeg hørt fra hende idag og hun sender hilsen til alle. Finish har det heldigvis godt på landet, men det ændre altså ikke på, at jeg savner.

Jeg var i stalden idag. Efter en hel uges fravær på grund af ryggen. Er lige overrasket hver gang over, hvor dejligt det er at komme derned, men det er jo kun godt, at det føles sådan. Og jeg skal da love for, jeg blev kastet ud i det. Jeg passede nu på ryggen, omend den godt kan mærkes lidt nu igen.

Der var heste, der skulle ud og ind og vi startede med at have Mojito (kuglerne er røget, men der går jo lidt inden effekten viser sig) på fold. Det var ingen stor succes, for han er yderst kreativ den unge mand. Først røg der et bræt, som så blev sat på plads. Det kun for, at han 5 minutter efter kunne rive både det øverste og det nederste ned. Det var da godt, jeg stod derude så han ingen steder kunne løbe. Lille bandit er han. Så kom han på walker og hegnet repareret lidt senere af Søren. Jeg fik fornnøjelsen af at tage ham ind. Om man vil kalde det en fornøjelse, ved jeg snart ikke. Men der var lille sort hest over det hele og det gik stærkt. Jeg holdt fast, det bedste jeg har lært og det gik da efter omstændighederne godt. Nu hjalp det så heller ikke, at en af Søren Jensens heste gik på folden og var meget frisk, og der kom to lot hjem samtidig. Så kan de jo hidse hinanden noget så grueligt op og det skal jeg så hilse og sige, de gjorde. Men ind kom vi.

Derudover har jeg haft fornøjelsen af at børste Loquita og Escargot og senere fik vi besøg af Marlene, så hende hjalp jeg også. De to af “klienterne” var noget af en prøvelse, så jeg var godt træt til sidst. Iøvrigt faldt “Herman” i rigtig god jord. Men det regnede jeg nu også med. Da jeg fik min, fik jeg både en opstart og en færdig kage som min veninde havde bagt.

Jeg handlede lidt på vejen hjem og så fik jeg ellers et bad og et fodbad, en drink og noget frokost og så faldt jeg i søvn på sofaen. Nu har jeg selvfølgelig været vågen længe. Fik ikke meget aftensmad, for frokosten var rimelig solid, men har hygget med Crime Night på TV og computeren på skødet.

Weekendplanerne er lidt løse lige nu, men imorgen vil det vise sig, hvad der skal ske. Men sker der ikke noget på den sociale front gør det heller ikke noget. Jeg har stadig de sidste Julekort, der skal skrives, udover den sidste Julepynt, der stadig ikke er kommet op – og nåh ja, nævnte jeg rengøring? ;-) – Rigtig god weekend!

Vinder af Peas and Carrots løb

Vinderen af Peas and Carrots løb over 1800 m: Escargot – brun vallak v/Final Appearance – Princess Dawn, ejet af Come Together Racing, trænet af Hanne Bechmann og ikke mindst redet til sejr af Cathrine Weilby foran Manuel Santos på Working Class Hero, og Espen Ski på Aeroline.

Dagens højdepunkt og ikke i sneglefart


Cathrine Weilby på Escargot i Paddocken trukket af Lene Holmbæck

Var Escargot’s sejr i Peas and Carrots løb over 1800 m. Den smukke, smukke hest kæmpede (sammen med Cathrine Weilby) for sin sejr og det var bare superflot. Tillykke til alle omkring ham, og så kommer der flere fotos af ham og lidt af resten imorgen. Lige nu er jeg MEGET træt og skal ind og slappe af.

Forår og summen på Galopbanen


De mange biler og mennesker, set nede fra banen. Desværre giver den nye walker genskin

Det var det mest fantastiske forårsvejr igår. Dog var det ret så koldt tidlig morgen på banen, når man ikke stod i stolen og stod stille. Det var vi flere til at bevidne. Men op ad dagen fik solen rigtig magt, og det var i mit hoved den rigtige første forårsdag. Med en uge til sæssonstart (imorgen godt nok, men stadig) og et så godt vejr mødte “tropperne” op i stor stil. Det var lige før, der var flere biler end på visse løbsdage. Men dejligt med en masse interesserede mennesker og masser af heste, der gik arbejde. Med sådant et vejr skal man være et skarn, hvis man ikke benytter sig af alt det skønne lys. Som det ses – det gjorde jeg også ;-) I de tilfælde, hvor jeg ikke har skrevet, hvem det er, er det fordi jeg ikke ved det. Gør du – så giv mig lige et hint. Altid rart at vide. Håber du nyder forårsstemningen fra banen ved at se fotos, og forhåbentlig har de givet dig lyst til at besøge banen, når den åbner den 18. har du ikke været der før. Udover de viste, var også Finish First og Royal Award en tur på banen. Dem kan du se her.


Nicholas Cordrey på Lunar Boss og Cathrine Weilby på Alfie


Cathrine Weilby på Escargot


Sara Slot på Runner Runner (Helle Christensen)


Cat på Escargot og Sara Slot på Runner Runner – de gik en galop sammen


Kim Andersen på Fly Society


Iben Hjorth Buskop på Good Girl


Mille Eisner på Amazing Award


Kim og “Flyveren” igen


“Trafikprop ligefrem – længst til venstre er det Nicolaj Stott forest, dernæst Iben og Good Girl og Mille og Amazing Award – til højre er det Maria Munck på Second To None og Amjad på Streckers Red Ale


Iben og Good Girl og Mille og Amazing Award


Mille Eisner på Amazing Award


Amjad på hvad jeg tror er Streckers Red Ale og Maria Munck på Second To None

Tidlig tåget morgen


Mille Eisner og William Tell


Cathrine Weilby på Amazing Award og Lene Holmbæck på Escargot

Jeg havde jo fulgtes ned med Finish og Neptune, men det viste sig, at også andre, skulle den tur ned fra morgenen af, som det ses ovenfor. Det var helt vildt smukt dernede omend meget tåget. det giver et eventyrligt skær dernede. Hanne kom ned for at høre, hvordan det var gået. Det var fint, så kunne jeg komme med hende hjem.

Nu inklusiv jockey!

Der har jo ligesom manglet noget i stalden de sidste måneder. Vores solstråle Cathrine er tilbage, og det er bare dejligt. Hun var så idag for første gang til hest på vores allesammen’s “Snegl”, som trods sin iver for at komme afsted, invilgede i en fotosession. Han er en af de der heste, der bare er helt fantastisk fotogene, så det er altid en fryd at fotograferer ham. Helt bortset fra at Cat jo også altid lyser op!

Jeg var heldig x2 idag. Først imorges, da jeg fik et lift fra stationen og senere på dagen fik jeg også et lift hjem. Nu er jeg godt nok helt mast, så jeg vil gå ind og slappe af.

Forkælelse på lavt blus

Det var, hvad der var idag. Jeg var godt og vel flad og brugt op, så jeg tog det meget stille og på helt lavt blus idag. Ondt i kadaveret har jeg og bims af smertestillende også. Jeg startede med at ordne Wlliam og luksus fodpleje til ham. Det satte han og ikke mindst Eva, der skulle ride ham stor pris på.

Da det så var gjort var der Goodie, der skulle have ordnet fusser også. Hun er altså en sjov madamme ;-) Hun har en ide med sit højre bagben. Og man skal være en mellemting mellem bryder, balletdanser og luftakrobat, hvis man skal få held af at rense og OGSÃ… smøre hendes hov indeni på det ben. Jeg har svært ved at forklare, hvordan den her gigantiske hest bærer sig ad med at vippe fra side til side og samtidig hive i benet og hoppe til siden i en og samme bevægelse! Men jeg kender resultatet, hvis man ikke er hurtig nok til at komme af vejen – så bliver man væltet over ende. Når man som jeg har ondt over det hele, og dette også medfører nedsat bevægelighed i hofterne, så er det ikke altid, jeg lige synes, jeg orker kampen om den ene fod. Men jeg forsøger altid. Idag måtte jeg give op, og da jeg ikke var den eneste, der havde måttet gøre det idag, så tog jeg det meget roligt. Så får hun smurt indeni næste gang. Men jeg undre mig hver gang over, hvad hun har gang i, men det er noget, hun altid har gjort, men det bliver det jo ikke mindre underligt af :)

Idag havde jeg også lovet at tage mig kærligt af “Sneglen“. Det viste sig, at det behøvede jeg slet ikke, for det ville Søs rigtig gerne selv og det skulle hun da selvfølgelig have lov til. Jeg underholdt hende og “Sneglen” imens. Det var rigtig hyggeligt og det går der jo også tid med. Hyggensnak og hjælpen op og ud og sådan lidt. Det var det, der gik mest tid med idag. Jeg ventede sådan set også på, at Marlene skulle dukke op for en omgang massage til flere klienter, hvor jeg skulle holde. Så jeg ladede op ;-) På fotos ses Søs og Escargot inden de tog ud idag. Søs var meget begejstret for en ekspemplarisk snegl, og det forstår man jo godt.

Glædesglimt på en underlig mandag

Det var en underlig mandag idag, af førnævnte grunde. Dog er det altid en stor glæde, at nusse om hestene. Og idag var jeg da særlig heldig. Jeg havde et dejligt trekløver at tage mig af. Dog fik jeg ikke taget fotos af den første “The Fudge”, som ellers også er værd af fotografere. Dumt, men det må blive en anden dag. Til gengæld var en af vores hesteejere sød og tage disse af to af “drengene”. Først er det Escargot, som er min faste mandagsven. Han guffede (som de andre) med stor fornøjelse hestebosjer med hvidløg og urter, så det var nogen dejlige kys jeg fik. Den nye dreng og William kom til frisøren og blev helt civiliserede og se på. I første tilfælde et stort arbejde, men så meget mere tilfredsstillende bagefter.

Et smut på banen blev det også til, og så kom en af vores gamle venner tilbage idag, Alfie is back! han er vokset og ser godt ud. Han kommer til at se endnu bedre ud, når han taber bjørnepelsen og sådan lidt. Men han ser ud, som man gør, når man har været længe på landet.


Escargot og jeg


William Tell og jeg