Uanset hvad man ellers kan sige…..



Træner Line Juhl Nielsen, Speed og Espen Ski på Klampenborg efter sejr

Der er mange, mange meninger om Facebook. Det er overflade, det er tidsspilde og så videre og så videre. Ligeledes er der garanteret mange, mange meninger om galopsporten.

Hvor vil jeg så hen med det her? Det skal jeg sige jer. Facebook kan sikkert og har garanteret også dårlige sider og den værste er nok, at det er en tidsrøver af rang – det kan jeg personligt godt skrive under på. Men hvorfor hænger jeg der så? Tjah, det er heller ingen hemmelighed. Facebook giver en unik mulighed for at være i kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville være i kontakt med i samme grad og især mine galopvenner her om vinteren. Selv om sommeren er Facebook rar at have, for man lærer sider at kende, man ikke ellers har tænkt over, fordi når det er heste, så er det heste 200% og vi når sjældent andet end det på banen. I stalden er det lidt anderledes, men stadig en god måde at se flere sider af folk. Dertil kommer at det også kan være en fantastisk mulighed at holde kontakt med venner i udlandet på. Desværre er der en nær veninde af mig, der ikke er på, og dermed har jeg ikke den mulighed. Jeg lever i håbet.

Men dette indlæg skulle så handle om en af de store positiver – nemlig den side af både Facebook og galopsporten, jeg holder særligt meget af. Som jeg før har været inde på, så er det en sport, hvor folk risikerer at komme til skade – også slemt til skade. Desværre har vi lige haft endnu et sådant tilfælde, hvor (i dag udnævnte for i år) Jockeychampionen i Norge Espen Ski, havde et grimt styrt og nu ligger på hospitalet. Han er heldigvis i bedring, men der er stadig langt, før han er fit for fight igen. Og så kommer vi til der, hvor Facebook også viser sit store værd – det giver en fantastisk mulighed for at sende hilsener og god bedring ønsker den vej – såfremt vedkommende (det er han så) er derinde. Og jeg synes galopfolket er rigtig, rigtig søde og fantastiske til at sende opmuntringer og hilsener, når vi har en kær ven og kollaga, der kæmper for sit helbred og for at komme på benene igen.

For mig personligt er det en selvfølge, men det er og kan være en rigtig barsk verden vi ofte lever i, og det varmer mig, at kunne sige, at det synes jeg dælme (vi) sporten er gode til.

Tåget afslutning


Øverst vores 4 veteraner, som red løb i dag – fra venstre: Desmond Scarlett, Søren Jensen, Brian Wilson og Gert Hansen. Nedenfor “min” træner, Hanne Bechmann som havde det ærefulde hverv af starter. Her på vej tilbage efter løbet

Dagen stod i galoppens tegn – som altid, vil du nok sige, og have ret. Yep, men det var sidste gang i år. Det er altid sådan lidt underligt, selvom vi på det her tidspunkt vist altid er ved at være mætte på en eller anden måde, så elsker vi det også. Så ambivalent kan man vel kalde det. Det var en kold fornøjelse også i dag, og ikke mindst monstertåget. Som fotos antyder, så kunne man det meste af dagen ikke se hestene før de kom godt ind på opløbet.

Men det gik godt, og alt forløb uden uheld eller andre forstyrrelser. Ikke mindst havde vi meget sjov af vores Veteranløb lige efter 2. løb, som var for 50 år og ældre. Det var hyggeligt og det synes de deltagende også, så det kan vi godt gentage, med flere næste gang, og måske lidt længere tid til at forberede sig.

Løbet var i anledning af Gert Hansen’s 60 års Jubilæum (på mandag er det nøjatig så længe siden han trådte ind i jockeyfaget), og han vandt også! Rigtig flot. Gert rider hver dag og er nok den af de deltagende, der er i bedst form. Tak til alle de deltagende for en hyggelig oplevelse og til alle for en dejlig sæssonafslutning.


Opløbet i dagens hovedløb – Basnæsløb – fra venstre: Jacob Johansen på Don’t Loose (SWE), Espen Ski på Release The Cracken (IRE) og Duillo Da Silva på Pa Pa Parazzi


Cathrine Weilby på Harley, trukket af Pernille Hansen, som iøvrigt er datter af førnævnte Gert Hansen, og også selv udlært jockey i sin tid

Mandagstema – Farverigt


Manuel Martinez, Juan Pinto og Manuel Santos

Mandagstema er farverigt. Den var ikke svær. Der er ikke mange sportsgrene så farverige som galopsporten. Jockeyfarverne er farvestrålende i alle regnbuens farver, og lyser op uanset vejret. Rigtig festlige er de.

Os inkarnerede, kan mange af farverne udenad, og behøver slet ikke kigge programmet, for at se, hvilken hest og jockey det er, og hvem den er trænet af og hvem ejeren er. Men selvfølgelig kan man ikke huske dem alle. Som jeg har fortalt før, så følger farven hestens ejer. Så en ejer kan jo så have flere heste som løber i hans farverm og endda for flere trænere. En ejerkonstellation = en farve. Farverne kan være prikkede, stribede og ternede og have flere farver på en dragt. Og en bestemt farvekombination må så kun være en gang. Du kan læse mer om farvereglerne her i Dansk Galop’s reglement.

Espen Ski on Blue Touch, Dina Danekilde on Canella and J.M. Dwyer on Cut Belle


Nicolaj Stott på Albia

Vinder af Peas and Carrots løb

Vinderen af Peas and Carrots løb over 1800 m: Escargot – brun vallak v/Final Appearance – Princess Dawn, ejet af Come Together Racing, trænet af Hanne Bechmann og ikke mindst redet til sejr af Cathrine Weilby foran Manuel Santos på Working Class Hero, og Espen Ski på Aeroline.

Kriterium og Grand Prix dag I


Opløbet til dagens andet løb Amatørløb – fra venstre Rockabilly Boy, Cacao, Estoy Enamorada, Surf City og Tripoli


En helt vildt glad Rikke M. Sørensen efter sejren på Tripoli

Der var på forhånd flere i spil til evt. at kunne klare opgaven, men favortitten Cacao endte på en 5. plads. Til gengæld var det de to næste på “listen”, der kom ind som 1. og 2., dog i omvendt rækkefølge. Først Tripoli og Rikke M. Sørensen, dernæst Surf City og Lea Olsen og Estoy Enamorada.


Allerede inden løbet så Manuel Santos godt tilfreds ud, og det kunne han også godt for han vandt på Eko Bel Air, der også var favorit i Moonbeam Maidenløb. De vandt foran Maria Carlstedt og Prince First og Dina Danekilde og Gameboy


Nicolaj Stott på Reventon i Paddocken trukket af Suanne Springer

Der var på papiret ikke nogen, der kunne true Reventon alvorligt, men jeg skal hilse og sige, vores “Lille røde” gjorde det så godt som muligt, og sluttede 2. Det var der alt mulig grund til at være stolt af. Hun førte hele vejen, for så til sidst at blive overhalet af Reventon. Efter dem kom Inchiline og Espen Ski, og Our Decision og Frederik Johansson.


Nicolaj Stott og Reventon på vej til start


Opløbet Dansk Kriterium 2008 – sekundet før Reventon overhaler Royal Legend og Cathrine Weilby


Vinderne af Dansk Kriterium 2008 – Nicolaj Stott og Reventon


De flotte nr. 2. – Cathrine Weilby og Royal Legend


Ikke kun kan hun løbe – Royal Legend, hun er også bare bedårende, som det ses her

Täby – Yvonne Durant og Mark Larsen double


Mark Larsen på Django, da de vandt Klampenborg Classic

Det var helt uventet, men en flot, flot sejr til Yvonne Durant i Svensk Breeders Trophy. Vinderhesten var Shade of Pale (GER) fuks v v/Funambule (USA)) – See me, ejet af Stall Rio, redet af Mark Larsen og trænet af Yvonne Durant ligesom 2. hesten i mål Arcus som Yvonne selv red i Breeders Trophy Classic. De vandt foran danske Master Kid og Jacob Johansen. Yvonne Durant havde iøvrigt en anden sejr tidligere på dagen i 3-års Silverlöpning med Hawk and I (IRE) fuks v v/Hawk Wing (USA) – Dos Talas (USA) foran Jacob Johansen og Montgomery og El Classico og C. Karlsson.

I 7. løb skulle Mark Larsen sidde på sin faste makker Django, og der var lidt tvivl om, hvordan han ville klare den lidt korte distance. Til gengæld var banen til den bløde side, og det kan han godt lide. Han kvitterede med at vinde i overlegen stil i Krafft SM Classic over 1950 m foran, Cattlemans Clipper og Manuel Martinez og Quint Essential og Espen Ski. Django brun v v/Actenango (GER) – Präriens Drottning, ejet af Chess Racing og Mona Nörklit, trænet af Caroline Stömberg og blev redet til sejr af Mark Larsen.

Resten af aftenes resultater kan ses her.