Johnny Vang-Lauridsen Handicap – Mamazita



Shane Karlsson på vej på banen på Mamazita – trukket af Jennie Frisch


Opløbet fra venstre: Mamazita, Estoy Enamorada, Star Quest, Skyharbor, Gameboy, Oblancs, Lois Lane, Yabadabado og Intigold


Shane og Mamazita i en frisk kanter tilbage mod vindercirklen ;-)


Helt malerisk – Shane Karlsson på Mamazita efter sejren

I det her løb, havde vi jo ellers vores forhåbninger på Lois Lane – det havde spillerne så også. Ikke at det normalt er noget, jeg går op i, for jeg spiller næsten aldrig. Men faktum var, at hun var favorit på den led og også i programmet. Myggevægt og den bløde bane var dog for god en mundfuld for Mamazita til, at hun synes andre skulle have fornøjelsen og med laveste vægt i form af 53 kg, sejlede hun sejren hjem.
Mamazita er en fuks hoppe v/Itsabrahma – Il-X, ejet af Jacobsen, Hougaard, Blomgren, Thomas og trænet af Ole Larsen, og blev redet til sejr af Shane Karlsson (l) foran Annlie Holstenius (l) og Estoy Enamorada og Cathrine Weilby på Lois Lane.

Kriterium og Grand Prix dag I


Opløbet til dagens andet løb Amatørløb – fra venstre Rockabilly Boy, Cacao, Estoy Enamorada, Surf City og Tripoli


En helt vildt glad Rikke M. Sørensen efter sejren på Tripoli

Der var på forhånd flere i spil til evt. at kunne klare opgaven, men favortitten Cacao endte på en 5. plads. Til gengæld var det de to næste på “listen”, der kom ind som 1. og 2., dog i omvendt rækkefølge. Først Tripoli og Rikke M. Sørensen, dernæst Surf City og Lea Olsen og Estoy Enamorada.


Allerede inden løbet så Manuel Santos godt tilfreds ud, og det kunne han også godt for han vandt på Eko Bel Air, der også var favorit i Moonbeam Maidenløb. De vandt foran Maria Carlstedt og Prince First og Dina Danekilde og Gameboy


Nicolaj Stott på Reventon i Paddocken trukket af Suanne Springer

Der var på papiret ikke nogen, der kunne true Reventon alvorligt, men jeg skal hilse og sige, vores “Lille røde” gjorde det så godt som muligt, og sluttede 2. Det var der alt mulig grund til at være stolt af. Hun førte hele vejen, for så til sidst at blive overhalet af Reventon. Efter dem kom Inchiline og Espen Ski, og Our Decision og Frederik Johansson.


Nicolaj Stott og Reventon på vej til start


Opløbet Dansk Kriterium 2008 – sekundet før Reventon overhaler Royal Legend og Cathrine Weilby


Vinderne af Dansk Kriterium 2008 – Nicolaj Stott og Reventon


De flotte nr. 2. – Cathrine Weilby og Royal Legend


Ikke kun kan hun løbe – Royal Legend, hun er også bare bedårende, som det ses her

Lyngby-Taarbæk Kommunes Ærespræmie m.m.

Cathrine Weilby i sadlen på Zuperzebranzozo på vej til vindercirklen efter sejren i Lyngby-Taarbæk Kommunes Ærespræmie


Til fotografering på græsset – Cathrines skadede fod er årsag til, at hun har fødderne ude af bøjlerne

Meget var der sikkert gisnet om her i dette løb, men at denne hest skulle vinde, gik vist over de flestes forstand. Men det gjorde den, og hvis man spillede den, blev man glad, for det var noget omkring 26 gange pengene!!! Favoritterne kom overhovedet ikke på banen, og nogen af de lidt oversete navne kom på banen. Og det er jo lige det, der gør det sjovt.

Zuperzebranzozo (vedkommende der fandt på det her navn, har altså ikke tænkt på den stakkels speaker, der helt forståeligt også var ved at kløjs i det flere gange), er en brun v v/Walking Possesion – Chuck-A-Luck, ejet af Grytsä Ridecenter AB, trænet af Marie Lustig (a), som iøvrigt havde en fantastisk dag med tre sejre – denne, Pauls Pride i Jockey Club Handicap og Allsussedup i William Travers Handicap, hvilket samtidig gav Ann Hollestenius (l) to sejre også – rigtig flot og stort tillykke til de svenske piger! De vandet Ærespræmien foran, Jacob Johansen og Estoy Enamorada og Josefine Linö på Surf City.

Desværre slog Cathrine Weilby sin fod i pull-up-gården og måtte undlade at ride dagens sidste løb, hvor hun skulle have redet Fabulous Maidenløb. Kim Andersen tog ridtet på Lan Kwai Fong (GB), og fik en 4. plads. Løbet blev vundet af en anden “Stand-In” nemlig Mark Larsen på Batistuta(FR), der var Stand-In for Nicholas Cordrey, der også er skadet. Også her fik vi en fantastisk finish, som når de er bedst. Dem havde vi i det hele taget flere af på dagen, og det er altid dejligt med medrivende og spændende væddeløb. Batistuta er en brun v v/Dalipour(IRE) -Perle D’Or, ejet af Jan Olsen + Vip’s, og bliver trænet af Jan Olsen.

Jeg var oppe og se til Cathrine umiddelbart, og senere check af Falck-folkene kunne afsløre at den stakkels fod var godt og vel forslået, men heldigvis intet brækket. Masser af is og hvile skulle gerne gøre hende klar til tirsdagens store dag – Breeders Trophy Mile over 1600 m sammen med Lois Lane!!! Dette skulle meget gerne blive 3rd. time lucky!!! Det skorter ikke på krydsede fingre og gode ønsker herfra til de to. I samme løb skal Morten Buskop’s Hermion iøvrigt også til start. Ham ønsker jeg selvfølgelig også et rigtig godt løb!