Marius og alle de andre


En vilkårlig giraf i København Zoo juni 2009

Der har været megen snak om Marius (også internationalt), og hans endligt her på jorden. Hvorfor er der mange, der spørger? Jeg vil give mit bud på det, og så kan man være enig eller ej, men det er min holdning til det.

Marius kunne være endt som løvefoder, var han en vild giraf – helt bestemt, det kunne han meget let, og så ville det også være i orden. At han ville ende sine dage som løvefoder, når han havde afsluttet sit liv naturligt af alderdom her i København, tror jeg de fleste også ville være okay med.

Sagens kerne er, at Marius er opdrættet og født i Zoo, han var sund og rask og fejlede intet og var ikke gammel (tværtimod). Han var bare til overs. I min verden (og mange andres) er Zoo et sted, der skal sørge for at dyrene har det godt, medvirke til artsbevarelse og iøvrigt skal de jo så vise dyrene på en så forsvarlig måde som muligt. At det langt fra altid er tilfældet, ved vi alle, men det er en helt anden historie, vi må tage en anden dag.

Zoo’s opgave er ikke, at opdrætte dyr, der bliver totalt i overskud og derfor bare bliver aflivet (ad tigerunger, der røg samme vej). Det er måder at begrænse antallet på, men det ønsker Zoo ikke, for dyreunger giver besøgende. Marius var sådan en dyreunge, og det var tigerungerne også. Besøgene giver penge i kassen, og ….need I say more? Det er sagen i en nøddeskal. Man kan starte en længer debat om Zoo’s som sådans eksistensberettigelse og vores holdning til dyr generelt og det er måske på sin plads.

Det forkerte i det her er, at man ikke stopper med at få unger, hvis og når man ved, man ikke har plads til flere. En giraf eller hvilket som helst dyr i en Zoo skal ikke som formål være opdrætter af slagtedyr. Men hvad så med koen i køledisken – er det ikke forkert – jo, det er det, og det er jo netop derfor, jeg ikke vil spise kød. Og jeg vil så til trods for, at jeg stadig mener det er forkert sige, at Marius har haft det væsentlig bedre end de fleste malke- og kødkvæg.

Derudover tror jeg, at mange ville have det svært med at tage deres børn til et slagtehus som underholdning og se køer m.m. blive aflivet. Men Zoo må gerne lave et mediestunt og underholdningshow ud af, at Marius lader livet, bliver obduceret og bliver serveret til løverne?? Det gives som forklaring, at giraffen som art er indavlet, og derfor kunne han ikke gives til andre Zoo’s som avlsdyr. Så skulle de bare ikke have “lavet” ham til at starte med. Der er noget, der går helt galt her. Et er giraffen Marius, og jeg synes også, det er en forkert indgangsvinkel til det. Under alle omstændigheder, skulle Zoo ikke lave et mediestunt ud af en situation, der er helt forkert fra start af.

Når du nu har tænkt så meget på Marius, og hans endeligt, så spørg dig selv, som jeg så en spørge på Facebook – Er det virkelig værre en koen i køledisken?? Til det kan jeg svare nej, det er faktisk meget bedre, men det gør ingen at situationerne optimale – så måske du på en Meatfree Monday, skulle tænke over, om du ikke har lyst til at støtte industrien omkring koen i køledisken mindre og indføre ihvertfald en kødfri dag om ugen?? God mandag til dig!

Mine tanker om den seneste tids Adoptionsdebat

Desværre er det ofte sådan, at ét skrækindjagende eksempel, danner grobund for forandringer. Det ikke kun i dette tilfælde, hvor ændringerne ikke er sket, men ihvertfald danner en heftig debat, både på Facebook og i medierne, der har travlt med at skrive om skrækeksemplet, og mange udtaler sig på den baggrund om fænomænet Adoption sådan generelt. Nu vil jeg så give mit besyv med. Som adopteret mener jeg godt at kunne kvalificerer mig mindst lige så godt som mange andre, til at udtale mig om emnet. Normalt prøver jeg at gøre mine indlæg væsentlig kortere end dette, men det er en kompleks debat og en meget vanskelig en også, så svært at gøre kort

På Facebook, har vi en gruppe, som hører under Adoption & Samfund, og der kører debatten også, efter sagen omkring den Etiopiske pige Amy og hendes adoption, som er kørt helt skævt fra starten af, men så kun kører helt af sporet, da hun kommer til Danmark. Det er vitterligen også en sag, der giver grobund for rigtig mange spørgsmål og emner til debat. Næsten uudtømmeligt.

Man kan spørge sig selv om mange ting i forbindelse med Amysagen og adoption iøvrigt dem vil jeg så komme ind på her, eller dem som ihvertfald melder sig hos mig, og så tanker jeg iøvrigt gør mig omkring de emner, de artikler, jeg er faldet over her nyeligen i pressen har taget op. Det er en stor mundfuld, og jeg håber, jeg kan gøre det overskueligt. Af samme grund vil det nok lige tage mig en dag eller to og få styr på dette indlæg.

Jeg tager et par artikler og nogen enkeltvis og kommentere på, og kommer med kommentarer, på noget der og skriver lidt, hvad jeg føler mig inspireret til. Meningen var, at prøve at lave et nogenlunde overskueligt indlæg, men om det lykkes ved jeg ikke. Måske fordi hele debatten og problematikkerne også er helt uoverskuelige, så bær over med mig. Kig endelig til slut, for også, der er også lidt konklusioner.

110812 Politiken: Adoptionsforløb kan og skal forbedres

I det store hele, er jeg enig med dette indlæg. Det er rigtig godt, og jeg vil her lige putte et par citater, jeg finder rigtig relevante:

Endvidere er undersøgelse af egnethed til adoption et meget lille arbejdsfelt for medarbejdere, som også har andre opgaver, og kun et par procent af ansøgerne sendes videre til forældreevneundersøgelse.

- dette forklarer, hvorfor jeg har set eksempler på forældre, der ihvertfald aldrig skulle have adopteret!

En nylig undersøgelse af tidligere anbragte unge viser, at kun 26 procent lykkes med at tage 9. klasse. Loyalitetskonflikter og uenigheder opsuger børns overskud til at udvikle sig, derfor er det en forældrekompetence at skabe indbyrdes accept og rummelighed over for barnets baggrund, så det oplever at være en del af en tryg helhed.

At unge adopterede også har krav på støtte i opvæksten, dokumenteres af, at de dobbelt så ofte indlægges på ungdomspsykiatriske afdelinger som danske unge. 80 procent af de adopterede er faktisk lidt foran skolemæssigt som 12-årige, mens 8 procent af de adopterede (mod kun 1-3 procent af danske børn) udviser svære vanskeligheder på grund af manglende tidlig omsorg før treårsalderen.

Klik herunder for at læse mere:
Læs resten