Lørdagsudsigter

Det var ikke min mening, at jeg ville i stalden til morgen, men sådan endte det. Jeg troede ellers i går aftes, at jeg måske var i fare for at blive syg igen. Heldigvis var det falsk alarm, og vi havde heste, der skulle arbejde i dag. Og det ville jeg jo gerne se. Det er en ting, noget andet er, at det jo så griber om sig, når jeg endelig kommer derned. Og det blev til store vaskedag i dag. Som jeg siger Deborah’s horsewash. For sådan føltes det ganske grangiveligt. En del ture på banen blev det også til, og jeg fik taget lidt fotos også. Blandt andet det af Stinger og Rafael nedenfor. Så det var en hestedag, som den skal være. Måske knap så travl ville være godt, men vi nåede da at få morgenmad i dag.

Til gengæld skal jeg lære af mine erfaringer (det er jeg ikke altid lige så skarp til). Jeg er normalt aldrig i stalden to dage lige efter hinanden. Det er simpelthen for meget. Det viste sig også idag, da jeg kom hjem at det netop var alt for meget. Alle skeer var brugt og jeg fik et bad og en mellemmad og så gik jeg ellers ud som et lys og sov til 18.30!

Det danske sprog er en sjov en nogengange, og udsigter kan være flere ting. Ovenfor er udsigten i morges her. Jeg elsker min udsigt her, både den ene og den anden vej. Udsigter er også for fremtiden.

I den nærmeste fremtid lige for er det mandag, hvor den står på speciallægebesøg. Jeg skal have resultat af røntgenfotos. Det er jeg noget spændt på. I går var det min yngste nieces 25 års fødselsdag. Jeg var ked af, at jeg ikke kunne være med til at fejre hende, men jeg sendt en gave over Atlanten, som hun heldigvis blev meget glad for. I morgen fylder min mindste søster 50 år. Hende skal jeg være med til at fejre ikke lige i dag eller i morgen, men på et tidspunkt. Altid godt at have noget at se frem til, og da især en fødselsdagsfest.

Om præcis en uge, er det galopsæssonstart. Det er jo hvert år en stor ting her i huset. Der har allerede været løb på Jägersro, Malmö, og er der også på onsdag, hvor stalden har en hest til start. Og lørdag starter det så på Klampenborg.

Tillykke med de 7 år

Det er en måned med fødselsdage. Den her er let at huske, for det er dagen før min far, men jeg er ret sikker på, at jeg ville huske den alligevel. Verdens bedste Kicker har fødselsdag i dag. Det var derfor jeg havde brød med i stalden i går, for at fejre den lille tut. Det synes pigerne godt om, og Kicker fik selvfølgelig kys, gulerødder, æbler og ikke mindst Polo. Så der var ikke et øje tørt.

I dag forbereder jeg mig på morgendagens fødselsdag og prøver at få styr på flere projekter her. Desværre er jeg ikke helt frisk, men beder til, at det er forbigående. Der var andre i går der ikke var friske, men jeg tænker ikke, det kan gå så stærkt.

Bortset fra alt det, så kom træneren på i går, at hun da synes Kicker skal have sin egen side på Facebook (jeg kan jo kun være enig) og det har han så fået nu – i fødselsdagsgave, så hvis du har lyst til at følge hans meritter, så kan du gøre det lige her. Fotos er fra Kickers børneværelse, da han var 3 mdr. gammel.

Fødselsdage og elendighed


Susie og The Kicker sidste år 22. april

Idag er det Kickers fødselsdag! Han bliver hele 6 år gammel. Og “katastrofe”, jeg er der ikke til at give ham æbler og kysse ham halvt fordærvet *S* Jeg er sikker på, de andre forkæler ham lidt, men jeg ville jo gerne have været der. Hvad værre er den pose æbler, jeg har købt. Men om galt skal være, kan jeg spise dem selv.

Med vanlig omhu, er jeg blevet smittet til en omgang et eller andet, og er snottet, har feber og bare rigtig sløj. Jeg kunne selvfølgelig være blevet syg alligevel, men risikoen stiger jo altså temmelig meget, når folk insisterer på, at komme på arbejde møgsyge. Det sætter jeg personligt ikke ret stor pris på, og ville ønske folk ville blive hjemme.

I morgen går jeg formentlig glip af endnu en fødselsdag, og det er min fars. Han ville give morgenmad, men eftersom han ihvertfald ikke har behov for at blive smittet og jeg heller ikke tænker, min søster har, så bliver jeg hjemme. Det er så helt bortset fra, at jeg er for sløj til at tage afsted.

Nu har jeg da bedrevet en smule her i det mindste, og vil gå ind under dynen på min sofa.

78 år i dag

Idag er en underlig dag. Ikke en, jeg som sådan kan fejre mere til min store fortrydelse, men det er min mors fødselsdag. Hun ville være blevet 78 år.

Som det er, får hun besøg og en buket blomster og mange tanker fra mig og resten af familien er jeg sikker på. Nu er der gået så mange år, og man forventer ligesom at savnet bliver mindre. Men det gør det ikke. Det bliver bare håndterligt, og har været længe. Men mindre nej. Savner min mor, og det vil jeg gøre, til jeg selv ikke er her mere.

Tillykke med fødselsdagen søde mor!

Tillykke med fødselsdagen

Dronning-Margrethe-2009opt2

Indrømmet, jeg lader ikke en chance for at “flashe” mit Margretheportræt gå forbi mig! Men derudover, så har Hendes Majestæt fødselsdag, og hvilken andledning kunne være mere passende. Tillykke med fødselsdagen får hun herfra!

Som vanligt ville jeg gerne prøve at være på Slotspladsen og hylde hende – noget jeg endnu ikke har prøvet. Det må for hulen lykkes på et tidspunkt, men med vanlig omhu, er jeg sløj.

Tillykke med fødselsdagen!

dk-flag2Min kære far har fødselsdag i dag. Han fejrer med en lille frokost på bopælen og den er i skrivende stund igang.

Selv deltager jeg, som det kan ses ikke, da jeg med vanlig omhu svimler helt skrækkeligt. Jeg var ude og handle lidt i morges, og på vejen var jeg forbi med en buket blomster til far og giv ham et fødselsdagskram.

Han klarer det altså flot. Jeg er fuld af beundring for ham. Jeg var meget ked af, jeg ikke havde mit kamera med, for han havde dækket det flotteste bord med Påskekyllinger, og Påskeliljer og rigtig flot var det.

Mine gule tulipaner kunne fint mingle med Påskeliljer, og det arrangerede vi og fik dem i en anden vase, og så kørte jeg igen. Jeg håber, de har en dejlig frokost. Far og jeg aftalte, at vi fejre en anden dag, når jeg har det bedre. Han kan sagtens forstå, jeg er træt af det og ikke orker.

Men nu ved I, hvorfor vejret er så flot 🙂

11 år i dag

Den sødeste og dejligste Neptune Joly (FR) fylder 11 år i dag. Han er blevet fejret med masser af gulerødder og æbler, og er i det hele taget blevet forkælet så meget, jeg har kunnet presse ind på dagen. Nu vil jeg så iøvrigt køre ned, og forkæle ham lidt mere! Han giver mig så mange glæder, at det er svært at gengælde 🙂 – men ingen skal beskylde mig for ikke at gøre alt, hvad jeg kan!

Tillykke til to Dronninger


Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, der fylder år i dag

Først stort tillykke til Danmarks Dronning med fødselsdagen. Jeg benytter enhver lejlighed til at “flashe” det dejlige foto jeg fik af hende på Klampenborg for et par år siden.

Dernæst tillykke til Dronningen af Klampenborg – Good Girl.
Vi ventede, og vi ventede i stor forventning om hendes højheds snarlige nedkomst. Det var lige op over. Der skete ingenting. Så var vi pludselig over tid, så NU måtte der da ske noget – intet skete, og alle implicerede var efterhånden ved at være nervøse for udfaldet af den her legen elefant.

Men nu har det aldrig været hendes højhed Good Girl’s stil at gøre som alle andre. Og med den største selvfølgelighed nedkom hun her til morgen på Dronningens fødselsdag, med et stort fint hingsteføl efter Academy Award. At sige at alle er lettede og superglade forslår vist ikke. Hun nåede at gå en måned og 7 dage over tid!!!


Good Girl (Mas Media – Working Girl), der har fået et føl i dag

Tillykke med de 80 år!

I dag fylder min kære far 80 år! Helt utroligt, især efter den omgang, han lige har været igennem føles det ekstra dejligt at kunne sige et stort tillykke til ham. Vi fejrede ham i går med en hyggelig brunch for en lille udvalgt skare. Og det gik rigtig fint.

Her i dag skal han og jeg spise morgenmad sammen og så skal vi lige den nærmeste famlie (min søster med familie og jeg og far) ud og spise til aften.

jeg er ihvertfald taknemmelig over at kunne ønske ham tillykke og fejre ham, og det var jeg ikke alene om at føle i går til brunchen er jeg sikker på. Nu håber jeg, at dagen i dag må blive lige så god og vellykket som dagen i går.

Fødselsdagsbrunch i høj sol med klar himmel

Udsigten var fantastisk, vejret strålende, maden velsmagende og lækker, og fødselsdagsbarnet i højt humør og glad for sine gæster og gaver, og arrangementet som faldt i god jord hos alle. Det blev holdt hos min søster, der har en lejlighed på 5. sal med en ret så fed usigt indover københavn.

En af bygningerne, man kan se fra hendes vindue er den overnfor. Og den fangede mit øje ret meget.
Tak til alle for deres deltagelse i fars fødselsdagsbrunch i dag,