14. august 2017 – 55 somre

Som det ses var vejret helt fantastisk i går, og som jeg havde sagt forinden– vejret plejer at arte sig på min dag. I går var dog ekseptionel flot som det ses. Temperaturen var dog ikke vildt imponerende, og luften er efterårsagtig, især om morgenen.

Dagen startede med en tur til bageren og så i stalden bagefter. Normalt er mandag græsgalopdag, og vi havde også et par dernede, men jeg havde ikke taget kameraet med. Holdt fri for en gangs skyld. Men træneren havde ikke set andre galops, men der kom en enkelt mens vi stod og så de andre heste, vi havde på banen efter græsgalop. Vi fik morgenmad og kaffe og jeg fik også gaver, som ses på foto ovenfor. Dog mangler en fin vinagrette, som det lykkedes mig at tabe på gulvet, så den var utæt og måtte hældes over i en grim bøtte (det der var tilbage) – øv! På foto mangler et fint skilt, jeg fik af min veninde og en Troldekugle, jeg ikke har modtaget endnu, som jeg fik i lørdags. Jeg var også en tur i skoven med Kickertutten og få græs og det nød han meget, og jeg nød som altid ham også.

Da jeg kom hjem, tog jeg fotos af det smukke vejr, spiste en ganske lille frokost og så gik jeg ellers omkuld. Jeg var helt færdig og sov en times tid og så stod jeg op og gjorde mig klar. Blandt andet sammensatte jeg mit armbånd med rigtig mange af de fine kugler, jeg fik forærende. Synes, det blev rigtig fint.

Så var det tid til middag med min veninde. Vi har fået en tradition, der hedder, at vi går ud og spise, og hun betaler (hendes gave) og det er superhyggeligt. I går var vi på Piccola Venezia. Egentlig ville vi have været på La Sirena på Jægersborg Allé, men der var cykelløb der og det var altså langt fra at være et salgsargument for os, så vi fortrak til den anden, som faktisk hed La Sirena også på et tidspunkt og menuen er også meget lig, den de havde der førhen, inden de lavede den om.

Vi fik Cannelloni Di Ricotta E Spinaci (Pastaruller fyldt med ricottaost og spinat, gratineret med piskefløde, tomatsauce og parmesanost), superlækkert og en virkelig hyggelig restaurant med fantastiske malerier på væggene og ikke mindst en superfin betjening, så vi anbefaler. Bagefter var vi knapt så kulinariske, men min veninde mente, at jeg skulle prøve en Mcflurry med Daim, så det var desserten og ja den var syndig og god (ekstra chokoladesauce). Selvom vi dårligt kunne trille, så gik vi en tur med hundene også, og det var dejligt også at se dem på min fødselsdag og den modtagelse, vi fik af de to små væsener var bare rørende.

Til slut kunne jeg så komme hjem (min veninde kørte mig), og læse de ca. 200 fødselsdagshilsener på Facebook. Det gør bestemt ikke dagen dårligere skal jeg hilse og sige. Tusind tak for ALLE hilsener alle steder på i anledning af min fødselsdag. Jeg har sat stor pris på dem, hver og en.

En begivenhedsrig uge

IMG_2118opt2_Gaver

Så nåede vi søndag i en uge, der har været begivenhedsrig, for nu at sige det mildt. Jeg har ihvertfald været i alle ender af humørskalaen som følge af både meget triste og meget glædelige begivenheder. Det er livet på godt og ondt, men så meget på en uge, er nok lige i overkanten, hvis jeg selv kunne vælge. Det kan man så ikke, og så må man prøve at følge med.

Lige nu kan jeg godt mærke, at det har været en hård uge. Er træt som 10 alderdomshjem og kan slet ikke vågne. De ambitiøse planer, jeg havde for dagen, kan jeg vist godt skyde en pil efter, og være glad for, det lidt, jeg får lavet. Sådan er det ofte. Indtil nu er det ikke det vilde, men lidt fotos skal og vil jeg have ordnet senere, når jeg alligevel skal se løb.

Af ugens mere hyggelige begivenheder var min fødselsdag fredag. Jeg havde bagt blåbærmuffins til pigerne og taget brød med også. Det faldt i god jord. Vi hyggede os og jeg fik sørme også fine gaver. Af gaver købt før føs’dagen var min malebog, som er overgået til at være fra min far, og efter (igår) fik jeg bobler af min søde veninde Sandie, som jeg jo stødte på, på banen i går.

Om aftenen var jeg ude og spise med min veninde (min gave fra hende), hvor jeg fik lækre svamperavioli (uden skinke) med en cremet dødlækker sauce til og en blandet salat (den delte vi) og min veninde fik lasagne. Som altid dejlig mad og sød betjening. Bagefter tog vi hjem til hende og fik en kop te og en sludder og så gik vi en aftentur med hendes to “tutter”, som iøvrigt var overstadigt glade for at se “tante Debs”, så det var skønt. Så alt i alt en dejlig fødselsdag.

I går var jeg hos min far og hente lidt ting, han skal have med hjem, nede i lejligheden med det, ud og handle lidt og så hjem og prøve og hvile inden jeg skulle til aftenløb. Som nævnt i går fik jeg der en ekstra gave i form af Kickers sejr og så var det hjem og slappe af bagefter. Nu skal jeg så prøve ordne lidt fotos og se lidt løb fra Göteborg. Mandagen ved jeg allerede bliver travl, så jeg skal ikke for sent til ro i aften. Håber I har en dejlig søndag.

Fødselsdagen

Det var en dejlig fødselsdag. Vejret var som I jo alle ved fantastisk! Jeg kørte i stalden ved 7-tiden og der var gjort klar til morgenmad og hygge og ikke mindst, stod der to massive blomsterbuketter og ventede. En i en spand på gulvet og en på bordet som det ses. Der var købt masser af morgenmad og jeg medbragte en flaske Gammel dDansk og ost. Set i bakspejlet, skulle jeg nok have købt flere bobler istedet for Gammel Dansk, men skidt, nu har vi den og boblerne var der nok af. Elsker bobler.

Inden vi nåede morgenmaden nåede jeg da også at have kontakt med de firbenede og gøre mig lidt nyttig. Fik set vores nye beboer an sådan rigtigt, og han er faldet mere til nu og er væsentlig mere åben end lige da han landede. Ikke så underligt, det er jo en lang tur, han har været på.

Da vi havde overstået lidt arbejder på banen, satte vi igang. Der var 2 slags brød, snegle og crossainter i store mængder. Så sulte gør vi ikke lige med det første. Rigtig dejligt og fødselsdagskage var der også – lækker chokoladekage. Det var så flot!

Dertil kom, at jeg jo også blev begavet, både i stalden og ellers. Ovenfor ses gaverne også, og blomsterne, og her skal de så nævnes:

Troldekulglearmbånd, incl. en D-kugle og lås

1 flybillet til Stockholm

1 grydelåg til Eva-Triogryde – skal evt. byttes til Troldekugle

Hjerteformet lysestage

1 flaske rødvin

Issey Miyake l’eau d’issey Eau de Perfum

Eau de parfum Moment de Bonheur Yves Rocher

Frokost hos Ida Davidsen

Politikens bog om Desserter af Mette Blomsterberg

1 stor buket med lys orange roser

10 stk. ultra-langestilkede sart rosa roser

1 buket i pink/rosa farver (leveret i dag)

Tusind tak for alle de flotte gaver, hilsener, sms’er og ikke mindst en million milliard hilsener på Facebook. Dejlige hilsener og tanker at få og dejlige gaver og søde venner. Hygge med far, som jeg spiste frokost med hos Ida Davidsen (mere om den på et senere tidspunkt) og drak kaffe med på altanen.

Med “vanlig omhu” har jeg smidt mig med ondt i halsen og lidt feber og forkølelse, så nu bliver jeg lige lidt på soafen. Det går nok, jeg kan godt overleve lidt på den dejlige fødselsdag. Tak for den til alle implicerede!!

Fødselsdagsfrokosten i hus


Overvejelserne omkring min fødselsdag er mange. Hvad skal jeg lave, med hvem o.s.v. Jeg vil jo gerne fejres og også rigtig, rigtig gerne se en masse mennesker. Der er bare lige et ret så stort problem med det, og det hedder penge. Det er rigtig, rigtig dyrt at holde fest, også selvom man prøver at holde det på et relativt beskedent niveau.

Stod det til mig, og penge ikke var et issue, jamen – partytime! Ingen tvivl om det. Det gad jeg da rigtig godt. Nu er virkeligheden så en anden. Og så vil jeg måske hellere holde en række små fejringer. Allerede synes jeg jo, jeg har fejret meget allerede ved turen til Berlin, som ligesom var “gaven” i år, og den er jeg bare så glad for den tur, at det er svært at beskrive.

Nu har jeg dog taget en beslutning i forhold til det der fødselsdag, og det hedder frokost hos Ida Davidsen sammen med far. Vi har talt om længe, at det kunne være hyggeligt at komme derind, så det gør vi på min fødselsdag og jeg har bestilt bord! Dét glæder jeg mig til. Det store problem bliver at vælge…. 🙂 Så må vi se, hvad jeg ellers finder på i forhold til den fødselsdag.

Flere indkøb

Da jeg havde smidt poserne første gang og var kommet mig over min gave, fik jeg lidt at spise og så skulle jeg afsted igen. Jeg skulle over og have en fødselsdagsgave til min nevø. Det er i alletiders boghandel og et sted, jeg har handlet hele mit liv. Jeg har således et godt forhold til indehaveren, som jeg havde fornøjelsen af at blive ekspederet af idag. Jeg kom også for at få bogen om Cupcakes. Den så jeg forleden, da jeg var forbi derovre, men da købte jeg den ikke. Det gjorde jeg så idag. Ligesom bogen af Barbara de Angelis, som jeg også lurede på. De var selvfølgelig på tilbud allesammen. 3 for 2’s pris. Jeg havde også været i Matas og på apoteket, derudover. Hos Matas fik jeg en Kvædecreme fra Dr. Hauschka og fine prøver på masker og håndcreme. Jeg har ellers haft bruge noget andet, men den er selvfølgelig udgået IGEN. De laver hele tiden om, så nu dropper jeg dem og går over til det andet. Basta. Som pigen i butikken sagde, hun kunne huske 3 gange, de har lavet emballager og hele dynen om. Hvorfor ændre bare for at ændre, når de havde nogen gode produkter. Nej jeg er træt af det. Jeg købte også “et påskeæg” til faderen – det er den lille pakke der ses på foto. Og jeg fik bestilt en ekstra fødselsdagsgave til min nevø. Nu tror jeg nok, jeg kan bekomme et bad og et hvil. Nedenfor bøgerne jeg købte.

Are you lonesome tonight? Mad for dig af Claus Schmith – Jeg har nået at kigge i denne og det er en hyggelig kogebog med lidt livshistorie også, den slags bøger jeg elsker. Jeg har iøvrigt købt den til faderen også i håb om, at han den vej rundt kunne interesserere sig lidt…..

Hvordan er jeg havnet i denne situation? af Barbara de Angelid

Sporløs af Jonas Langvad m.fl. – seks historier om at miste og finde (historier fra TV-programmet og en der aldrig har været offentliggjort) – denne meget apros pos min egen søgen. Sådanne historier synes jeg jo altid er interessante.