Føltur


Air Strike’s hingsteføl


Susie med et af mange dejlige føl, her (Mingun-Enchanting Muse)


Vi var facinerede for nu at sige det mildt. Aldrig nogensinde har nogen af os set et føl, eller en hest næsten med så meget hår i ørerne – vi døbte den “Alf” (hvis du husker rumvæsenet på TV)


Air Strike Eleven med sit også helt bedårende hingsteføl efter Mingun


Tigress Eleven med Son Of A Gun


Tigress og søn


Lene med Tigress Eleven og en søn (Sun Of A Gun), der er meget nysgerrig for at smage, men alligevel spyttede ud – ligesom små børn


Det her par faldt jeg totalt for. Hoppen hedder Joy Of Life og hendes yndige føl, ved jeg så ikke, hvem er faren til, men når jeg ved, så ved I


Der er så smukt på York – jeg kunne sagtens udvikle mig til en kvindelig udgave af Tyren Ferdinand og siddde og kigge heste under et af de store træer


Miss V. som vi altid kalder Miss Valuev i daglig tale, har altid været en smuk hest og er ikke blevet mindre smuk af at blive mor


Loquitas smukke hingsteføl efter Pistachio

Jeg skal gerne indrømme, at jeg er bagud, men jeg forsøger i det mindste. Torsdag den 22. maj var tøserne – dermed ment Lene og Susie og undertegnede på den årlige føltur. Det er sådan lidt, at det skal afvejes med, mit helbred, de andres tid og helbred og lejlighed for bilkørsel. Som hovedregel havde vi Lene’s bil til rådighed, men med vanlig omhu, blev den indisponeret med meget kort varsel. Vi var heldige, at jeg kunne låne og så gik turen nordover.

Dejligt nok, er det ingen lang tur, og således er det overskueligt selvom vi skulle to steder. Både på York Stutteri og op til vores egen træner Hanne Bechmann (Bechmann Stud). For eget vedkommende er energien ikke så stor som ønsket på det seneste, så overskueligt er godt.

Der var føloverload, men det er altså ikke det letteste. Dels var der solen som var (iøvrigt ganske som sidste år) yderst påtrængende. Det gør, at jeg skal være meget omhyggelig med, hvor jeg tager fotos fra. Dels er der så hestene i sig selv at tage hensyn til. Men stiller dem jo ikke lige op til fotografering og de er ikke altid lige samarbejdsvillige og da vi endelig nåede den Bechmanske recidens, var hestene for indadgående og de kender den vej rundt godt klokken. De betød at de var meget lidt fotogene og stod ved lågen. På York havde jeg ganske enkelt for lidt tid af ovennævnte årsager. Jeg har nævnt før, at man jo ikke ikke har lyst til at blive “fyldet i en sandwich” mellem to følhopper, der “skændes”, og det sker altså. Især i Tigress tilfælde, hvorfor der heller ikke er så gode fotos af hende og føllet. Men jeg prøvede og lidt fik jeg da. Jeg kunne godt have bruge meget længere tid begge steder, men tøserne havde aftaler i den anden ende og det var også varmt og gå rundt – det var så meget på York. Hos Hanne brugte vi mest tiden på at sidde og få lidt vådt til ganen og en god sludder og det var superhyggeligt. Der er ikke andet for, at vi må tage en tur mere.

Jeg vil slutte her, for jeg skal også have lidt aftensmad, men jeg tager forbehold for de små fejl, der kunne være. Dem håber jeg, I så vil hjælpe med at rette. Alt efter bedste overbevisning, og kan nogen hjælpe med navne på nogen af hestene, der ikke er på, så bliver jeg selvfølgelig glad.


Miss Valuev’s hingsteføl efter Binary File

Lidt stolt er man vel altid


Good Girl og Søren Hjorth med hingsteføl (Appel Au Maitre)

Godt nok er hun ikke min sådan i kroner og øre, men hun er det sådan på det følelsesmæssige plan. Hun var “min grå dame”, og vi har haft mange dejlige timer sammen. Ikke mindst, når vi gik tur i Dyrehaven. Det var noget af en oplevelse, for nogen nipsting, kan man ikke kalde Good Girl, og folk glor altså noget, når man kommer vadende med sådan en stor hest og ovenikøbet grå. Flot var og er hun, selvom hun nu er “falmet”.

Forleden – 1. marts – blev hun mor igen. Hun har fået et føl før, Good One, som er hos os nu, og som jeg også tager mig af. Her er hun så afbilledet sammen med sin nye søn (Appel Au Maitre), og han er også en ordentlig krabat, ganske som Good One også var det. Han er sort nu, men formentlig bliver han grå som Good Girl var det. Hun gik igen over tiden, så det er åbenbart en tendens hun har, det med at “lege elefant”, men sålænge der kommer et sundt og rask føl til verden er det såmænd også okay. Så uagtet, hun ikke er helt rigtig min, så tillader jeg mig lidt stolthed over hendes afkom – både Good One og ikke mindst den lille nye fyr her.

Jeg har ikke fejret såan rigtigt, men meget mod sædvane fik jeg lyst til et glas rødvin her til aften, så det er så en lille skål for det nye føl. Ellers har jeg været i Lyngby i dag, hjem og gøre rent og rydde op. Besøg af en hesteveninde med snak te og Fastelavnsboller, og nu sidder jeg her. Den står på tidligt i seng, for i morgen skal jeg til de firbenede.

Forårsfornemmelser og en træt tornado

IMG_3082_Inception_Kickeropt2Inception (Pistachio-Miss Moet) og The Kicker (Binary File-Munay) lege som “babyer”

Det er det smukkeste vejr i dag, og jeg har jo gang i det store oprydnings/rengøringsprojekt og vitterligen været “En hvid tornado” i ordets forstand. Rengøringen skulle gerne ske løbende, men så dårlig som jeg har været længe, er det langt fra blevet det, det skulle. Så nu skulle der ske noget, og det er der så også. Jeg synes jeg har nået meget idag, så jeg er godt tilfreds, selvom jeg ikke er helt færdig. Jeg mangler at ordne badeværelse, støvsuge og vaske gulv – Jamen hvad har du så lavet, tænker du nok. Tjah, det har jeg lavet:

~Vasket op

~¨Plantet chilifrø

~Plantet en plante om

~Smidt en anden ud

~Puttet mine 3 hyacinter i dertil indrettede glas

~Sat potter på plads

~Vasket op

~Lavet Jucice x2

~Tørret støv af alle steder

~Kontaktet min bankdame med hensyn
til finansiering af lidt boligprojekter

Nu er jeg simpelthen så brugt, at jeg ikke orker mere. Det er mere aktivitet end i flere måneder. Så nu vil jeg have et bad og slappe helt af. Skal gerne have lidt energi til i morgen, hvor staldturen er erstattet med en tur på Loppemarked med en kær veninde. Det er ikke så ofte, jeg har muligheden for den slags sammen med hende, så når den byder sig, springer jeg bestemt på vognen. Endda et sted jeg aldrig har været. Spændende – kameraet kommer også med, så får vi se, om det kommer i brug.

Foråret er om hjørnet, men i den forbindelse nyder jeg nu hver dag, som den er. For vi kan ikke lave om på det vejr alligevel, hvor meget vi så råber og skriger på varme. Men dage som idag, er bestemt velkomne, for det giver energi, at solen skinner. Det er vi helt enige om. Forår er også føltid, og derfor synes, jeg I skulle have et af mine mange følfotos. Jeg var i gemmerne for at skrive lidt om det herovre. God weekend til jer!

Update: Det endte med, at jeg tog det værste med støvsugeren også. Nu står den i højeste grad på bad, mad og afslapning!

Årets årlige…..


En flok heste på en fold, det bliver ikke bedre for mig. Her en lidt blandet flok, og det er efter bedste evne fra venstre: Miss Moet og føl, Bohemian Prinsess, Loquita og No Polution


Hanne med hingsteåring (Pistachio-Working Girl)


Hingståring (Pistchio-Phoenix Phantom)


Susie i godt selskab, mellem Loquita og Queen of Burlesque’s føl (medmindre jeg tager fejl)


De gule marker, var bare for fristende. Jeg fatter ikke hvor tiden bliver af – allerede? Men flotte er de. Jeg kunne sagtens have brugt mere tid, både på heste og marker, men vi ville også gerne hjem inden myldretiden

Det er blevet en tradition, at vi tager den her tur Susie og jeg. Til hestene nordpå, og kigger til de ældre, og tjekker føl og åringer og bare nyder heste, som vi elsker og kan gøre i timevis. Vi fotograferede åringer og nogle af de andre og hygget fik vi også med kaffe og kage i går. Det var bare så hyggeligt, som altid. Hestene var faktisk superartige, omend de jo altså ikke vildt fantastiske udi diciplin “stå stille”. De har ikke lært sådan de der stands kommandoer rigtigt (når vi taler åringer), så de går bare. Og lytter de ikke, har de ligesom størrelsen med sig. Men det gik da omend det ikke er det letteste at fotografere den slags. Øvelse gør heldigvis mester, så det gik alligevel.

Vi tager en tur til en anden dag. Det er bare for hyggeligt. Og jeg kan slet ikke få nok af at fotografere og sludre med hestene. En dejlig dag var det. Så havde jeg også fået hest nok den dag, for jeg var i stalden først, så selvsagt træt, da jeg endelig landede her.

Barselsfejring

Ja ikke min – det giver forhåbentlig sig selv! :-) Nej det her vedhæng, blev jeg opmærksom på, via Jockey Mike Smith’s side på Facebook, som jeg følger. Det er en, han har fået lavet i anledning af, at alletiders galophest Zenyatta, har fået sit første føl. Et hingsteføl.

Synes den var enormt sød, og ville også have sådan en, men der var et problem. De sendte kun til USA. Skrev til en ven i USA, om han kunne modtage. Han svarede slet ikke – some friend! Nå, men så skrev jeg til en anden pige, jeg kender, der var derovre, og hun var da helt med på den og endnu bedre, er hun lige kommet hjem og kunne tage den med i kufferten. Perfekt! Alt falder på plads, hvis det er meningen. Nu hænger vedhænget om halsen på mig, og jeg er så glad for det. Derudover var hun supersød og forære mig en Zenyattakasket også. Tusind tak! You know who you are!

Udover, at det er lavet til at fejret Zenyeatta’s føl, passer det jo med, at også hendes højhed Good Girl har folet i år, og også et hingsteføl. Så to fluer med et smæk, om jeg så må sige.

Bakkeholm "baby"

Ja babyen er jo selvfølgelig det yndige føl ovenfor. Vi er nogle stykker, der faktisk hellere vil se sådan en baby end en rigtig baby, hvilket måske forklarer, hvorfor vi ikke selv har fået nogen “rigtig” baby. Jeg er godt tilfreds med en som ovenfor, og jeg er mindt lige så henført, som andre ville være over en menneskebaby.

Det er en lille dreng, og han er kun tre dage gammel. Ham og mor var uhørt fotogene, så jeg fik rigitig mange gode skud. I farten fik jeg ikke taget fotos af den mindst lige så smukke fader til barnet, men det kan jeg forhåbentlig få en anden gang.

Mandagstema – Forårstegn

Mandagstema er forårstegn. Dem er der mange af lige nu, og ikke uventet har jeg taget den hippologiske drejning på sagen. Det er en stor del af mit liv, og præger det i stor stil, så ikke underligt. Men udover dette, er det altankasser, krukker, blomsterløg, bristefærdige knopper og grønne grene lige straks.


Et helt sikkert forårstegn er at dels Cathrine Weilby og Susie Glennie, kommer tilbage efter at have tilbragt vinteren under sydligere himmelstrøg – her er det Cathrine på Runner Runner da hun næsten lige var kommet hjem. Imorgen kommer Susie, så er det for alvor forår


Benedicte Castenskiöld med Sir Randolph v/Academy Award – La Sall til staldrundgangen i mandags. Dette er også et sikkert forårstegn for os, og det der som sådan rigtig skyder den nye sæsson igang


Forår er føltid, og de er begyndt at vælte frem i alle afkroge nu. Snart foler Munay også et til. Her er hun med sit hingsteføl fra sidste år efter Binary File

Nu anes det


Hvis jeg ikke husker galt – hoppeføl v/Accademy Award – Miss Moet

Uden for mit vindue skinner solen og fuglene synger en smule. Nu anes det foråret! Puha, det trænger vi vist også til tror jeg. Forår er også lig med føl, og de er sådan set begyndt at komme rundt omkring. Hos Bechmann Stud. er det først her i marts. Det er altid så livsbekræftende.

Morgenen har oveni bragt gode nyheder, som fortæller at vennerne i Chile er i god behold ovenpå det voldsomme jordskælv. Det er en meget stor lettelse for mange.

Solen og det gode vejr har også bragt energi og lyst til forårsrengøring her i huset, så alt blive endevendt :) – sådan næsten. Jeg har det med at gøre for meget på en gang, og så lige pludselig kan jeg ikke overskue det. Men jeg har da fået ryddet meget op. Det bliver jeg så ikke lige færdig med. Hvad jeg skal være færdig med er at støvsuge og vaske gulv, og så vil jeg sætte mig lige så stille og slappe af og måske sorterer nogen papirer/udklip etc. Det kan jeg sagten hygge mig med. Persiennerne bliver voldsomt beskidte – ulempen ved dem. Nu har jeg pillet dem ned i det store stuevindue, og så har de fået en tur under bruseren. Det skal de andre så også have. Hold op, hvor bliver her rent og dejligt!

Hvad laver du sådan en forårsagtig søndag?

Føl først!


Shangri La’s hingsteføl efter Pistachio født 10. juni

Som sagt var vi på farten det meste af dagen igår. Ihvertfald hele eftermiddagen, og vi startede på Bechmann Stud. hos Hanne og Jens, hvor vi havde en meget gammel aftale om, at skulle op og se føl. Det hele blev i sin tid til en start forsinket af sidste i rækken, som ses her – nemlig Shangri La’s lille hingsteføl efter Pistachio, som lod vente på sig. Og inden vi “madammer” så fik os arrangeret, så gik tiden, men nu blev det så endelig tid til at se babyer. Og hvilke babyer var det ikke. Den ene skønnere end den anden. De er smukke hver for sig, så jeg tror, de får individuel præsentation.

Working Girl og datter

Shangri La med søn

Phoenix Phantom med datter

Miss Moet med datter

img_2717opt.jpg