Bedre sent end aldrig

Så oprandt dagen endelig. Du husker nok,jeg fortalte, at jeg modtog min armring. indtil jeg fik mine stoppere kunne jeg ikke bruge den. Jeg købte et par i en gruppe på Facebook, men desværre modtog jeg dem aldrig. Der var en anden i samme omgang, der heller ikke fik sin post. Vi mistænker, at det var helt planlagt, men sådan er det. Anyway, jeg var de penge fattigere og uden stoppere stadig. Heldigvis ingen formue, men stadig. Som altid, var der hjælp at hente, og netop den anden, som heller ikke havde fået post, ville gerne sælge mig et par. Hun sendte dem, så jeg kunne nå at få dem inden Jul.

Jeg glædede mig meget og kiggede i postkassen så ofte (eller sjældent), som posten nu kommer forbi. Det var i første omgang forgæves og det blev det så ved med at være. Så tænkte jeg, at det da godt nok var utroligt, hvis jeg skulle være så uheldig to gange.

Jeg havde stort set opgivet, da hende, jeg havde fået omgang nummer 2 af, skrev at hun havde fået dem retur, fordi hun havde lavet en fejl i mit husnummer. Helt ærligt, hvor mange er der med mit navn. Nå, men det til en side, så dukkede de da op og i dag kom de så med meget forsinkelse frem, sammen med nogle andre kugler, jeg har købt, dels fra samme pige, men også fra en anden. Lykken er ….De to sølvkugler er fra venstre Vinhøst og Rose.

Udover dette positive indslag, så har jeg været så uheldig at få infektion i min langefinger på højre hånd. Jeg forstår ikke helt hvorfor, for jeg har ikke pillet i noget, men det er ved negleroden. Jeg har jo prøvet det før, og plejer at kunne klare det med forhåndværende midler. Det kunne jeg så ikke dennegang, og en tur i stalden, omend den var pakket ind, har nok ikke hjulpet heller. Der er jo ekstra bakterier. Så nu var jeg så tilpas forpint og bekymret, at jeg ringede til lægen. Kom herover sagde de, og det gjorde jeg. Den søde sygeplejerske, som, jeg rigtig godt kan lide, rensede og kom pencillinsalve på og et fint plaster. Så skrev hun mere salve ud til mig, og mente bestemt, at det kunne gøre det. Jeg kunne også prøve uden salven og bare sæbevand, for det er nemlig også godt, så den skal have et bad senere. Det skal så lige siges, at det først var i dag, jeg var så smart, at gøre det men kunne mærke det var godt for den. Så nu når jeg har spist min middagsmad – bagt kartoffel med vegansk ost, så får den en tur mere. Stalden holder også af den grund en pause.

Det var strålende vejr i dag, så jeg gik derover og retur og fik således motion og frisk luft og gået 4,7 km, så det har den vej rundt været en okay dag. Ellers er det begrænset, hvad der sker her lige nu. Energien er ikke så stor, så jeg prøver at passe på mig selv. Jeg føler mig fuldstændig hjælpeløs på nogle punkter i mit liv, og det er en meget ubehagelig følelse. Så jeg bearbejder så godt jeg kan, og det kræver også kræfter.

Irsk og What makes a man

Dagen startede med, at jeg skulle have bilen. Det betød at jeg for næsten første gang, skulle ud i verden siden før Jul! Er du ikke svimmel mere? Ork jow, også i den grad, men ting gør ikke sig selv, og lidt mad skal jeg jo også have. Så det blev gjort, omend jeg prøvede at holde mig til nødvendigheder. Nye kontaktlinser skulle indhentes, eftersom jeg nu er gået over til nogen nye daglinser. Jeg har haft kontaklinser i mange år, og er (som det måske er blevet bemærket) sart på mange punkter. En er med, hvad jeg tåler af medicin og den slags. Det har så også betydet, at hver gang optikeren (i bedste mening selvfølgelig) har prøvet at ville have mig til at prøve noget nyt, har vi måtte opgive, omend det nye på papiret skulle være bedre.

Så har jeg oplevet lidt problemer med mine øjne og øjenlåg her på det seneste, og talte med min optiker om det. Noget af problemet, kunne henlægges til, at mine øjne tørrer ud, og mulig intolerance overfor vædsken jeg har brugt i snart rigtig mange år. Så hun foreslog de her endagslinser af ny oprindelse lavet på en ny måde med noget siliconehalløj. Med vanlig meget lille forventning om noget som helst, hjembragte jeg en lille portion på 5 par, for at prøve dem. Og for første gang i mands minde, duede noget nyt i den sammenhæng. Ikke bare duede, det var fantastisk at få dem på. Dejligt, så derfor skulle jeg over og hente nogen flere og aftale den videre gang i det hele. Det fik jeg gjort, og selvom de selvfølgelig er meget dyrere, så er det pengene værd – man skal passe sine øjne og som sagt, jeg har haft linser i mange år, og vil gerne fortsætte. Det kan jeg så gøre meget mere behagligt og se bedre gør jeg også.

Inden jeg tog afsted, så jeg lidt af en koncert, jeg havde optaget over Jul og Nytår – Westlife‘s afskedskoncert, som blev holdt i Dublin, Irland, foran intet mindre end 85.000 mennesker (to koncerter i træk i Dublin foran 2x det antal mennesker). Ovensiddende klip er ikke fra den sidste koncert med dem, og det er den ikke, fordi lyden på den koncert (efte rmin mening) ikke var god nok. Det sker desværre ofte til de her megakoncerter, men sjovt nok fandt jeg et andet klip fra 2008 fra samme stadion (Croke Park) hvor lyden er fantastisk (jeg har oplevet det samme fænomen i Parken – elendig MJ og super Rolling Stones), så det får I istedet for. Sangen hedder “What makes a man” og inden jeg fandt klippet, ville jeg faktisk sige noget om det – hvad der gør en mand, til en mand. Det er selvfølgelig mange ting, men…..

Nogen mener måske ikke, det er mandigt at græde – jeg vælger at være helt uenig! Jeg synes, det er smukt at se mænd vise følelser både på et helt personligt plan selvfølgelig, men også i sådan en sammenhæng (nogen husker måske også vores rørte Kronprins – jeg gør ihvertfald). De her gutter er tydeligt meget berørt af situationen og må mange gange tørre tårer væk undervejs. Inden en af sangene fortæller, Shane om da han var dreng, og han så en koncert på TV med Michael Jackson, hvor alle de her lys var, og han havde sagt til sin mor (eller mormor), at det ville blive ham en dag, og nu står han der og synger for så mange mennesker. Det må immervæk også være vildt. Jeg så lidt inden jeg handlede og så resten, da jeg kom hjem.

Iøvrigt må der været noget i vandet derovre, for ikke nok med, Westlife er Irske, det er et andet meget dejligt boyband også nemlig Boyzone, og det er også samme mand, der står bag.

Bortset fra det med Boybands, så kan Irerne også noget med heste – de avler nogen af verdens bedste fuldblodsheste også. En helt anden snak, men du husker måske min tur til Irland i netop den sammenhæng. Der vil jeg også gerne over igen.

Nu jeg var ude i verden var jeg forbi den gode doktor også for medicinforsyningen skal jo også plejes – desværre. Heldigvis kan jeg for meget af tidens vedkommende begrænse mængden, men helt fri bliver jeg ikke. Desværre skal jeg på et tidspunkt i år af med den gode doktor. Som med Westlife, der føler det rigtigt at holde, gør lægen også, og jeg kan i begge tilfælde sige, jeg udemærket forstår, men det betyder ikke, at jeg synes om det, langtfra!

Han har dog fundet en rigtig god afløser (jeg har kun hans ord for det), så det håber og beder jeg så til. Der er ikke meget, jeg i den grad hader af et godt hjerte som at skifte læge. Når man har brug for ofte, betyder det meget, at “det svinger” og man bliver lyttet til og forstået. Som jeg har nævnt før, så har jeg været heldig ofte, men jeg har også prøvet det modsatte – helt bestemt, måske også derfor jeg er klar over forskellene. Har du ikke gjort det så husk at støtte familielægen på Facebook.

Nu vil jeg ind og slappe af, for svimmel er jeg stadig. Lægen tog for en sikkerheds skyld mit blodtryk som heldigvis er superflot. Det er bestemt noget at være taknemmelig for, og noget man skal have styr på – har du på dit? Hav en god aften, og så vil jeg glæde mig til morgendagen, hvor en veninde kommer forbi og hjælper mig med at pille Julepynten ned. Stiger og svimmelhed – need I say more?

Hengemt til rette tid

Jeg kan ikke lide den…. følelsen af, at savne en. Ikke nødvendigvis en konkret, men det er jo som regel. En der kommer og vækker for længst hengemte følelser, længsler og drømme i en. Nogen man ellers havde gjort sig umage ikke for at glemme, men i det mindste gemme til rette tid.

Problemet er, at det ikke altid er den rigtige person, der kommer forbi og at følelserne ikke altid lader sig hengemme til rette tid. De popper op, når der bliver trykket på de rigtige knapper – og timingen kan være rigtig dårlig. Pis! Jeg vil i den grad gerne have noget timing, der holder nu, for det andet har jeg dælme haft nok af synes jeg – gad vide, om der er nogen, der lytter…