Uanset hvad man ellers kan sige…..


Træner Line Juhl Nielsen, Speed og Espen Ski på Klampenborg efter sejr

Der er mange, mange meninger om Facebook. Det er overflade, det er tidsspilde og så videre og så videre. Ligeledes er der garanteret mange, mange meninger om galopsporten.

Hvor vil jeg så hen med det her? Det skal jeg sige jer. Facebook kan sikkert og har garanteret også dårlige sider og den værste er nok, at det er en tidsrøver af rang – det kan jeg personligt godt skrive under på. Men hvorfor hænger jeg der så? Tjah, det er heller ingen hemmelighed. Facebook giver en unik mulighed for at være i kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville være i kontakt med i samme grad og især mine galopvenner her om vinteren. Selv om sommeren er Facebook rar at have, for man lærer sider at kende, man ikke ellers har tænkt over, fordi når det er heste, så er det heste 200% og vi når sjældent andet end det på banen. I stalden er det lidt anderledes, men stadig en god måde at se flere sider af folk. Dertil kommer at det også kan være en fantastisk mulighed at holde kontakt med venner i udlandet på. Desværre er der en nær veninde af mig, der ikke er på, og dermed har jeg ikke den mulighed. Jeg lever i håbet.

Men dette indlæg skulle så handle om en af de store positiver – nemlig den side af både Facebook og galopsporten, jeg holder særligt meget af. Som jeg før har været inde på, så er det en sport, hvor folk risikerer at komme til skade – også slemt til skade. Desværre har vi lige haft endnu et sådant tilfælde, hvor (i dag udnævnte for i år) Jockeychampionen i Norge Espen Ski, havde et grimt styrt og nu ligger på hospitalet. Han er heldigvis i bedring, men der er stadig langt, før han er fit for fight igen. Og så kommer vi til der, hvor Facebook også viser sit store værd – det giver en fantastisk mulighed for at sende hilsener og god bedring ønsker den vej – såfremt vedkommende (det er han så) er derinde. Og jeg synes galopfolket er rigtig, rigtig søde og fantastiske til at sende opmuntringer og hilsener, når vi har en kær ven og kollaga, der kæmper for sit helbred og for at komme på benene igen.

For mig personligt er det en selvfølge, men det er og kan være en rigtig barsk verden vi ofte lever i, og det varmer mig, at kunne sige, at det synes jeg dælme (vi) sporten er gode til.

De gode links og ugen


Eremitagesletten forleden

Jeg gjorde engang det, at jeg delte links med jer, jeg faldt over. Det er en skik, jeg er kommet helt væk fra, og noget som jeg er ked af. Det skyldes ikke mindst at ofte er det lidt mere tidskrævende også at skulle skrive de indlæg, og jeg har dælme så mange “på tapetet” i forvejen, men jeg vil prøve uden at love for meget.

Ingen tvivl om, at mad og nu det veganske/vegetariske fylder meget her nu. Det er ikke kun mig, der i disse tider omlægger kosten Helsematilde er en blog, jeg har fundet fornyeligt, og hun havde givet 3 piger udfordringen at leve som vegetarer i en uge – læs om, hvordan det gik her.

Meget ofte finder jeg noget via Facebook, og har selvsagt en tendens til at dele videre den vej på Bloggens Side derinde eller på min personlige profil. Det gør, at I der ikke er derinde går glip af meget ligesom dem der følger Horseracing.dk’s side derinde får langt mere end bloggen antyder. Dette ikke fordi jeg ikke vil skrive mere både der og her, men døgnet har ikke nok timer, og jeg har langt fra nok overskud og energi til alle de ting, jeg sagtens kunne og gerne ville. Jeg gør så meget, jeg kan og mere kan jeg jo ikke.

En af de ting, jeg fandt i dag var Fotograf Rolf Maeder’s hjemmeside og blog. Ingen tvivl om, at jeg er bidt af en gal foto-et-eller-andet, og de her fotos er fantastiske og fra Grand Canoyn bl.a. som jeg har drømt om at se mange år. Om jeg nogensinde får dem at se ved jeg ikke, men så er de her fotos ihvertfald en god erstatning.

Jeg har før nævnt, at jeg mangler en kamerataske. Det er der andre, der også gør og der blev jeg opmærksom på denne, som også jeg synes er fed. Dog kunne jeg måske godt tænke mig flere valg i farver. Er lidt bange for at blive træt af den røde farve. Vi får se, jeg har kigget på forskellige, men helt sikkert er det noget, jeg snart skal have.

Af ugens højdepunkter, var også min søgen efter et nyt toiletbræt. Jeg troede, at det toilet, jeg havde var et IFÔ. Måske foranlediget af, at det første bræt der sad på, var et sådant. For nu at gøre en lidt kedelig historie om toiletbræt kort, så viste det sig, at toilettet var et Gustavsberg, og selvfølgelig af ældre dato, men Falsing (fik iøvrigt god og kyndig betjening og hjælp) bestilte et bræt hjem som min veninde var sød og hente for mig på vej herover igår. Nu skal det så bare monteres. Har set, at der er vejledninger på nettet udi den slags, så forhåbentlig undgår jeg dennegang at skulle skifte et toiletbræt til 600,- kr. lige med det samme!!!

Derudover har jeg fået købt mig en flatbed scanner. Jeg startede jo ellers ud med en printer, scanner og kopimaksine i et. Den har aldrig rigtig fungeret for mig og jeg var ude efter en simpel løsning. Der var to modeller hos Elgiganten (er ikke på hjemmesiden) fra Canon. Den ene viste sig så at vise fotos i lidt dårligere kvalitet, og når det hovedsageligt er det, jeg skal bruge den til, anbefalede han “storebror” som var 200 kr. dyrere. Det skulle ikke skille os ad, nu jeg alligevel ville købe, så den kom med under armen.

På indretningsfronten fandt jeg også ud af, det slet ikke kan betale sig for mig, at købe en brugt sofa. Det bliver lige så dyrt for mig, at købe en brugt + nyt betræk, som bare at købe den fra ny- Ektorp, Svanby, brun . Så det gør jeg da så. For første gang siden jeg flyttede hjemmefra til min første lejlighed. Så kan det ikke være for tidligt – synes du? :-)

Jeg elsker at se film/dokumentarer om Dinosaurer. Synes det er vanvittig facinerende. Der er en Jurassic Park 4 på vej, og der sker hele tiden ting på det forskningsmæssig område. Der kører en serie for tiden Dinusaur World på BBC, om de nyeste opdagelser indenfor det her, med fint lavet film til. Meget spændende. Sidste nye, er at det ikke er helt usandsynligt at vække kæmperne til live igen.

En Sommerfugl’s Selvmord begik en artikel i ugen, der er åbenlyse årsager interesserede mig mere end mange andre, omend jeg altid finder hans indlæg interesante.

Jeg har haft for travlt, og må erkende at uanset, hvor længe man slås med sit helbred, bliver man ikke bedre til at sige nej. Jeg skal ideelt have mindst et par dage på en uge, hvor jeg laver ingenting. Det er så sjældent, jeg bare laver ingenting, for så sidder jeg jo her og ordner fotos etc. Hvis ikke hovedet er tosset, for så kan jeg ikke. Så sker der jo (som i dag) oftest det, at jeg så har en tendens til at overdrive tingene, når jeg endelig har lidt energi.

Til morgen var jeg til røntgen på Gentofte Hospital, og så kørte jeg lige forbi Irma efter et par småting, og så hjem på sofaen, hvor jeg faldt omkuld og sov til klokken 16! Helt mast. Imorgen står den på galop og ikke mindst bliver det spændende, ikke mindst fordi racerponyen skal starte. Rigtig god weekend til jer.

Lidt besat

Jeg har nævnt lige den her sang/solo før. Også det faktum, at jeg i mit næste liv helt sikkert skal være guitarist.

Som så ofte før, var det inspiration fra Facebook, der bragte mig på sporet af en større gennemlytning af videoer på Youtube. Det hele startede egentlig med, at jeg så denne version af sangen hos en FB-ven. En version med gæstevisit af David Bowie. Det er ikke for det, man skal høre/se den version, men fordi det er en fantastisk version af alletiders mest geniale guitarsolo og så er optagelserne helt vildt flotte. Det affødte en søgning på flere versioner af min favoritsolo, og faldt over bl.a. den ovenfor. Jeg kan høre på det i evigheder. Så fedt.

Youtube er genialt til at udvide sin horisont med, og bare i det hele taget at se klip med sine favoritter. I det hele taget er nettet bare genialt. Tænk også på ting som Skype. Man kan sidde på hver sin side af jorden og tale sammen som var det byen ved siden af ganske gratis.

Men for nu at vende tilbage til fede rockballader, så kom jeg til at tale med en af pigerne i stalden om også Scorpions, og om, hvornår det her nummer er fra, og det er altså fra 1991. Nedenfor “Still loving you” som også er et yndlingsnummer, som kan høres igen og igen, sikke en stemme!! Det var lidt rock inden sengetid – sov godt!

Endnu en bog og vennesludder

Eat Pray Love Filmopt2
Javier Bardem and Julia Roberts i filmen Eat, Pray, Love som Felipe og Liz

Hygger mig idag. Som jeg skrev tidligere på Facebook, så sneede det helt vildt og solen skinnede samtidig. Ret vildt. Senere og stadig sner det, men solen er for længst væk.

Dagene går, og jeg har det ikke bedre. Jeg prøver at hæve mig lidt over det og få lavet lidt og i dag synes jeg, det er gået forbavsende godt. Jeg har lige sat denne kage i ovnen.

Mens jeg susede lidt rundt på nettet, hvilket er langt lettere end at suse n ogen som helst andre steder hen, og kan gøres uden at svimle, faldt jeg over dette indlæg. Eller det vil sige, faldt over er så meget sagt, for jeg havde Googlet Elisabeth Gilbert og så kom dette indlæg så frem. Her fandt jeg så ud af, at hun sørme har skrevet en bog mere “Committed” eller “Gift” som den hedder på dansk, som handler om ægteskab. Jeg er mange bøger bagud på min Audible, så jeg skyndte mig at hente, og nu læser jeg altså lige den inden jeg gør den anden bog, jeg egentlig var igang med færdig. Den har den store ulempe for mig, at være på tryk.

Grunden til alt det her, er at filmen som du kan se trailer til nedenfor, den fik jeg først set forleden. Den har ikke fået ret gode anmeldelser, men jeg er helt uenig. Jeg kunne godt lide filmen – næsten mere end bogen og det er sjældent. Ikke at jeg ikke kunne lide bogen, for det kunne jeg, men den var lang synes jeg. Og ikke nødvendigvis på den gode måde hele tiden. Nu prøver jeg denne så må vi se. Se ihvertfald filmen, hvis du ikke orker at læse bogen. Om ikke andet for skønne billeder, og inspiration til din – måske næste ferie.

Af dagens meget positive oplevelser var også en dejlig chat med en gammel ven, som jeg ikke har talt med længe. Vi fik efter lang tid kontakt på FB, som mange gør, men siden blev det ikke til alverdens snak, men nu fik vi en god sludder og aftalt at ses snart. Det var rigtig hyggeligt. Ligesådan har jeg selv sendt en hilsen til en gammel ven, som jeg ikke har talt med længe.

Jeg kæmper på teknikken, for der er intet der tyder på, at den der scanner, har tænkt sig at du på nogen måde. Så imorgen skal jeg ud og finde en scanner, hvis jeg kan, så jeg kan få sendt nogen papirer afsted, og så skal jeg købe en blender, til erstatning for denne.

Nu er tiden som altid gået. Kagen er færdig og køler af, og jeg er ved at lave en kop te, og så vil jeg nyde en skive. Det er ellers pandekagedag, har jeg ladet mig fortælle. Jeg har intet imod dem, men det er ikke en stor ting for mig. Til gengæld, synes jeg om at spare penge – hvem gør ikke det? Vil du gerne spare penge så se et super indlæg her, og derinde flere.

Mine planer for dagen og i morgen er blevet væltet noget, men jeg når det nok. Bare irriterende, når man nu har sat næsen op efter noget bestemt. God aften til jer.

Svimlende affære

Som jeg har nævnt, så svimler det her. Det p…. mig af for nu at sige det på godt dansk, for det hæmmer altså fremskridtene en del. Idag har været sådan en dag, hvor jeg har snurret rundt om mig selv, helt bogstaveligt udover svimmelheden og næsten intet fornuftigt har jeg fået gjort. Joh, skrevet et enkelt indlæg her er det da blevet, men ellers har jeg forsøgt at banke mine medkompetanter i Songpop på Facebook, og så var jeg nede og hente øjendråber i morges. Nu håber jeg så bare, de tager det, for det er faktisk ret så ubehageligt. Og så krydser jeg alt jeg har for at de støvler, der er bestilt kan bruges, for jeg trænger for nogen varme og gode støvler.

Jeg skulle have det sidste Julepynt op, men der er flere problemer i den øvelse. Dels står min Julepynt i kælderen fordelt på op til flere flyttekasser (sagde du flyttekasser? – ja det gjorde jeg), og i to rum. Jeg troede fejlagtigt, at resten var i rum 2, og da jeg så skulle lede i rum 1 var jeg dels så svimmel at det måtte opgives og dels var det blevet så sent, at jeg intet kunne se. Der er nemlig ikke lys. Så den øvelse blev udskudt til imorgen, hvor jeg kan vandre ned med en kasse mere der er tømt og forhåbentlig få hængt resten op. Nu vil jeg smide mig på sofaen og se den film, jeg lejede i dag.

Støt dem!


Det er vi i skrivende stund 7.260 personer der gør!


Jeg har set HELT misforståede kommentarer omkring det her, at det er synd for hestene. Det er ikke synd for hestene. Kender man bare lidt til hestene og den behandling og omsorg de får, så kan jeg fortælle, at der er MANGE – som i RIGTIG mange heste, det er ekstremt mere synd for.

Disse heste er trænet til opgaven, og viser de det mindste tegn på IKKE at kunne klare opgave det være sig fysisk eller psykisk, så bliver de ikke Politiheste – selvklart. Det er alt for farligt både for den ridende og publikum. Så dem der påstår det, ved simpelthen ikke, hvad de taler om.

Selvfølgelig ville det da være skønt om alle dyr kunne leve vildt, men det er virkelighedsflugt, for det lader sig jo ikke gøre. Når det er sådan skal vi sørge for, at dem der er i vores varetægt, har det så godt som overhovedet muligt, og have værdighed og styrke til at slutte deres liv, når det bliver nødvendigt. Det er realiteterne!

Jeg har personligt set disse heste til “Seviceeftersyn” hos Dyrlægen, så jeg ved, de får den bedst mulige behandling. Ellers kan det ikke lade sig gøre! God weekend til jer.

Facebook

Who says Facebook friends aren’t real friends?….. They enjoy seeing you on line everyday….. Miss you when you’re not there….. Send condolences when you lose a loved one….. Send you wishes on your birthday….. Enjoy the photos you post….. Put a smile on your face when you’re down….. Make you laugh when you feel like crying…… Re-post if you are grateful for your Facebook friends. I know I am!

To those of my friends, who are NOT there: I love you too, very much so – of course! But I do have to say: I feel sorry for you, that you do not expirience the love shared there!

Skilt på grund af Facebook??


deborah.dk på Facebook

Jeg har lige fået en opdatering på Facebook i dag, der fortæller, at Facebook er indblandet i stor stil i skilsmisser. Nu er den her undersøgelse godt nok engelsk, men stadig. Jeg tænker på, om vi har et lignende problem?

Så derfor spørger jeg dig nu:

[poll-id=20]

Selv har jeg lidt svært ved at forstå, hvordan det kan give problemerne, da man jo selv bestemmer, hvem man er venner med, og hvem der ser hvad. Når det er sagt, har jeg også set de mest uhyrlige opdateringer, hvor jeg har undret mig over, hvor folks sans for PRIVATliv, er blevet af. Der er nogle oplysninger, jeg ikke har lyst til at få. Og så er det næsten ligemeget, hvem vi taler om. Der er nogen ting, jeg deler med meget, meget nære veninder og noget jeg deler med andre venner. Og det jeg anser for MEGET privat, ville jeg aldrig, aldrig dele i min opdatering på Facebook. Har folk helt mistet den der fingerspidsfornemmelse?