Hals, håndværkere og trøsteindkøb

Det er ingen hemmelighed, at vi er ved at få nyt tag og vinduer her, hvor jeg bor. At sige det sviner, forslår ikke. Dertil kommer larmen, som jeg selvsagt hører mere end alle andre, fordi jeg jo er hjemme om dagen. Oveni alt dette skal så lægges, at de ikke altid har været lige gode til en lille ting, som hedder kommunikation. Det betød, at jeg i forgårs kom hjem til en dør, hvor der var en seddel, hvor der stod, de forgæves havde forsøgt at komme ind. Det var så maleren. Det er en entreprenør, der kører det her og koordinere alle håndværkere – eller det skulle han. Sagen er nemlig, at de har fået en nøgle. Så jeg var mildt sagt noget utilfreds med, at det her nu skulle trækkes yderligere ud, for jeg er faktisk godt træt af støv allevegne, og ikke mindst en stue, der ligner et bombenedslag, fordi jeg intet kan få på plads.

Jeg ringede til administrator, og havde igen igår så jeg intet til dem. Men så i dag kom de da endelig. Og selvfølgelig et par supersøde gutter, da de endelig kom. De beklagede meget, og indrømmede at egentlig skulle de have været færdige nu, og der havde været problemer med nøgleboksen. Til gengæld gør de mig så en tjeneste i forhold til deres malen. De kommer igen i morgen tidlig 7.30! Det har jeg selv valgt, så er det overstået, og de kan også komme videre. Taget er vist færdigt nu, for der var en kran i dag på størrelse med et mindre hus og fjerne det øverste af stilladset. Så forhåbentlig nærmer vi os enden. Men der mangler stadig furer udenfor på vinduerne. Men det støver da for hulen heldigvis ikke. Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i lang tid efter de er færdige. Alle skabe skal tømmes og gøres hovedrent og alt skal vaskes, for det er overalt det støv. Som om jeg ikke har rigeligt uden, men sådan er det. Suk!

Som jeg lige fik nævnt, så har jeg ondt i halsen og feber. Jeg har været langt dårligere, men på toppen er jeg ikke, så det bliver indehygge de næste mange dage. Heldigvis springer Galopbanen denne weekend over, så jeg får tid til at blive frisk inden sidste løbsdag. Lige nu lyder jeg mest som en søløve. Meget charmerende! Humøret er okay, men kunne være bedre af mange årsager.

Midt i al den elendighed, har jeg fået købt lidt trøsteting. Jeg har længe ønsket mig et kamera til supplement til det, jeg allerede har. Faktisk havde jeg tænkt et IXUS som jeg havde engang, men det gik jeg så lidt væk fra igen, og kiggede i de grupper, jeg er med i på Facebook for brugt udstyr og nu har jeg så købt et Canon 600D, som også kan video. Det har flere af de funktioner mit nuværende kamera har, og burde være et fint supplement. Det er kommet med posten i dag.

Jeg har som det også er nogen bekendt et Troldekuglearmbånd. I erkendelse af, at hvis jeg nogensinde skal have et fyldt armbånd, så skal jeg dælme til at samle kugler, købte jeg i dag to kugler. Og nu er planen så, at jeg ihvertfald køber en om måneden. Lige nu køber jeg så brugte – også på Facebook, for jeg er jo ikke millionær. Men jeg håber, jeg på et tidspunkt, når op på en pæn samling, så jeg kan lave flere forskellige armbånd, som nogen kan. Så vil du give mig en gave…… Jeg skal nok vise både kamera og kugler, når jeg bliver lidt mere frisk. Nu står den på aftensmad i vegansk version i dag. Du skulle tage at prøve opskriften – smager rigtig dejligt.

Tillykke med de 7 år

Det er en måned med fødselsdage. Den her er let at huske, for det er dagen før min far, men jeg er ret sikker på, at jeg ville huske den alligevel. Verdens bedste Kicker har fødselsdag i dag. Det var derfor jeg havde brød med i stalden i går, for at fejre den lille tut. Det synes pigerne godt om, og Kicker fik selvfølgelig kys, gulerødder, æbler og ikke mindst Polo. Så der var ikke et øje tørt.

I dag forbereder jeg mig på morgendagens fødselsdag og prøver at få styr på flere projekter her. Desværre er jeg ikke helt frisk, men beder til, at det er forbigående. Der var andre i går der ikke var friske, men jeg tænker ikke, det kan gå så stærkt.

Bortset fra alt det, så kom træneren på i går, at hun da synes Kicker skal have sin egen side på Facebook (jeg kan jo kun være enig) og det har han så fået nu – i fødselsdagsgave, så hvis du har lyst til at følge hans meritter, så kan du gøre det lige her. Fotos er fra Kickers børneværelse, da han var 3 mdr. gammel.

Sådan kommer babyer til verden *S*

??? ?????????? ???? )#7eventika #??????????? Seventika

Posted by Seventika on Thursday, 18 February 2016

Vil lige ønske jer en dejlig mandag med denne lille film som jeg fandt på Facebook!

Godt Nytår 2015

Når nu ikke Facebook vil lege med, så må jeg jo skrive det her i stedet. Jeg havde skrevet et fint indlæg med videoen der ligger her også, og tror I ikke Facebook slettede det med likes, kommentarer og hele dynen!!! Det har jeg dog aldrig prøvet før. Møgrirriterende, men så kan vi da skrive her og der slettes intet.

I det nye år ønsker jeg mig ikke så meget andet end at helbredet arter sig så godt som muligt. Helt slippe for bøvl gør jeg nok ikke, men det ville da være en ønskedrøm. Derudover vil jeg bare gerne have så mange gode oplevelser, som overhovedet muligt indenfor de afstukne rammer.

I året der er gået, har jeg heldigvis haft masser. Modgang slipper ingen af os for, men så må vi putte så meget godt i posen indimellem, at der er noget, at stå imod med, til dårligere tider. Rigtig Godt Nytår, jeg håber, I får lige, hvad I ønsker jer, i det nye år.

Facebook guide: Hvem man viser hvad etc.

2000px-Facebook_600opt2

Jeg har opdaget et stort behov for forklaring udi Facebook og indstillinger, og hvordan det bruges. Bevares, enhver må jo i princippet gøre, som de lyster, men det er rigtig ofte, folk ikke aner, hvordan tingene fungere og hvem de i princippet viser hvad, eller ikke viser, hvilket er lige så vigtigt.

Jeg har f.eks. en ven på Facebook, der ville oprette grupper og så lave to forskellige facebookprofiler, så han ikke delte noget, han ikke ønskede, med “de forkerte”. Det kan han selvfølgelig godt, men det er ulig alt andet, at gøre livet MEGET besværligt for sig selv. Og så er det iøvrigt ulovligt at oprette flere profiler! Det er der også mange der gør, ligesom facebook ikke er for børn under 13, hvilket mange også blæser en hatfuld. Jeg ved ikke lige, hvad de synes de er for forbilleder for deres børn, hvis de lærer dem, at regler – dem holder vi da ikke!? Enough said, men jeg synes bestemt ikke, det er smart, hverken på den led eller i forhold til, hvad ungerne kan finde på facebook. Du kan læse lidt på dansk her om
opdatering af reglerne.

Læs og se meget mere nedenfor:

Læs resten

Offentlighed og et liv

Forleden blev jeg konfronteret med en holdning, som mange sikkert har. Jeg ved det ikke, men hvis en har den, er chancen der ihvertfald. Vedkommende kom med højlydte ytringer om, at h*n altså ikke forstod folks (sikkert direkte henvendt til mig, men jeg lod som ingenting) behov for at plastre deres liv ud i al offentlighed og de skulle få sig et liv.

Nu er det sådan, at vedkommendes forståelse for noget som helst, heldigvis ikke er nødvendig for, at jeg kan gøre helt som jeg har lyst. Noget helt andet er, at det jo er meget meget langt fra at være hele mit liv, der ender i offentlighed, men nøje udvalgte ting.

Nu har jeg en blog – eller faktisk 2, og skal jeg det, så er jeg i en vis grad nødt til at udlevere mig selv i udvalgt grad, medmindre jeg kun postede fotos, og det kunne jeg jo godt og der ender en af bloggene nok snart, men det er en helt anden snak.

At have en blog og “udlevere” sig selv, er ikke for alle. Det medgiver jeg gerne, men sålænge jeg synes det er sjovt, at have den og rigtig mange har lyst til at læse med, så forbliver det sådan.

Til det med at få et liv! Jeg har skam et liv. Lige det liv, jeg har lyst til inklusiv mine blogs, fotos og facebook m.m. For mig er det sjovt og berigende og en del af mit liv. Ikke det hele, men en, jeg ikke har lyst til at undvære. Sålænge folk ikke engang selv har prøvet, hvad det giver af positiver, så synes jeg ærlig talt de skal lukke sprækken! Det ene udelukker ikke det andet.

Har du også mødt den holdning/fordom eller har du den selv?

Blæsende torsdag


Et one-off foto! Den eneste gang Espen red Shrek 5. august 2012, hvor de fik en 2. plads i Inco Ærespræmie efter His Highness/Oliver Wilson. Desværre gik Shrek bort i 2013, og for tiden er Espen på jorden, efter en alvorlig skade

Sådan en dag, hvor det bare blæser en pelikan udenfor, og er ret så koldt, så vidt, jeg kan se herinde fra, og det iøvrigt ellers regnet næsten uafbrudt i flere dage prøver, kæmper jeg lidt for, at være lidt positiv.

Det kniber en smule lige i øjeblikket, det skal jeg gerne indrømme. Ikke at jeg egentlig har noget særligt at have det i, men det er nok en kombination af at være møgirriteret over helbredet som driller mig lige nu (svimmelhed og generel utilpashed) og så var det i går 11 år siden min mor gik bort. Man vænner sig da til det, men det er ikke noget, man har lyst til at blive mindet om, og slet ikke selve dagen. Derudover fik jeg dårligt nyt fra en veninde også. Som regel er det ikke noget, der plejer at vare længe det med skidt humør. Så jeg satser da på, det går over snart igen.

Så der sker ikke det vilde her. Jeg sover og ser fjernsyn, og så får jeg da lavet lidt mad indimellem også. I morges stod jeg op, og lavede den her suppe. Derudover får jeg læst (lyttet) nogle bøger også, når jeg ligger her og lige nu er det Arnold’s historie, der er i ørerne. Interessant nok at høre, hvordan man går fra “ingenting” til Californiens Guvenør m.m. Det eneste, der her irriterer mig noget, er oplæseren, som jeg synes er temmelig dårlig faktisk. Du kan altid se i min sidebar, hvilken bog jeg er igang med, hvis det skulle være gået din næse forbi.

Derudover vil jeg lige minde om, at både siden her og horseracing.dk har en side på Instagram her og her. , hvor der er fotos, der ikke bliver vist andre steder. Bortset fra, at jeg selvfølgelig er glad for følgeskab der og ikke mindst på facebook, så var det rart, om I engang imellem ville sige hej her, så jeg ved, hvem der er derude. At I er der, kan jeg jo aflæse af min statestik og jeg er glad for, at I læser med, men savner at høre fra jer. God weekend herfra, og så håber jeg lidt shoppingterapi i morgen måske hjælper lidt på humøret. Iøvrigt kan begge blogs følges via mail også, ved indtastning af emailadresse. Jeg laver lige en test med foto uden runde hjørner – hvad synes I, runde eller ikke? Det sparer en arbejdsgang for mig, at lave uden, men…..hm!

Uanset hvad man ellers kan sige…..


Træner Line Juhl Nielsen, Speed og Espen Ski på Klampenborg efter sejr

Der er mange, mange meninger om Facebook. Det er overflade, det er tidsspilde og så videre og så videre. Ligeledes er der garanteret mange, mange meninger om galopsporten.

Hvor vil jeg så hen med det her? Det skal jeg sige jer. Facebook kan sikkert og har garanteret også dårlige sider og den værste er nok, at det er en tidsrøver af rang – det kan jeg personligt godt skrive under på. Men hvorfor hænger jeg der så? Tjah, det er heller ingen hemmelighed. Facebook giver en unik mulighed for at være i kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville være i kontakt med i samme grad og især mine galopvenner her om vinteren. Selv om sommeren er Facebook rar at have, for man lærer sider at kende, man ikke ellers har tænkt over, fordi når det er heste, så er det heste 200% og vi når sjældent andet end det på banen. I stalden er det lidt anderledes, men stadig en god måde at se flere sider af folk. Dertil kommer at det også kan være en fantastisk mulighed at holde kontakt med venner i udlandet på. Desværre er der en nær veninde af mig, der ikke er på, og dermed har jeg ikke den mulighed. Jeg lever i håbet.

Men dette indlæg skulle så handle om en af de store positiver – nemlig den side af både Facebook og galopsporten, jeg holder særligt meget af. Som jeg før har været inde på, så er det en sport, hvor folk risikerer at komme til skade – også slemt til skade. Desværre har vi lige haft endnu et sådant tilfælde, hvor (i dag udnævnte for i år) Jockeychampionen i Norge Espen Ski, havde et grimt styrt og nu ligger på hospitalet. Han er heldigvis i bedring, men der er stadig langt, før han er fit for fight igen. Og så kommer vi til der, hvor Facebook også viser sit store værd – det giver en fantastisk mulighed for at sende hilsener og god bedring ønsker den vej – såfremt vedkommende (det er han så) er derinde. Og jeg synes galopfolket er rigtig, rigtig søde og fantastiske til at sende opmuntringer og hilsener, når vi har en kær ven og kollaga, der kæmper for sit helbred og for at komme på benene igen.

For mig personligt er det en selvfølge, men det er og kan være en rigtig barsk verden vi ofte lever i, og det varmer mig, at kunne sige, at det synes jeg dælme (vi) sporten er gode til.